Ta´på landet.

Her søndag formiddag ligner det alt andet end en høstdag. Dagen i går var en regulær regnvejrsdag og vinden er i skrivende stund svag og bringer mørke skyer med sig. Vi nåede et tyvstjæle os til at høste 9 hektar byg fredag sidst på dagen efter at have sået de første 10 hektar efterafgrøder.
Efterafgrøderne skal være sået senest 20 august, ellers trækkes der i næste års gødningskvote, så det er med at hænge i.

Regnvejret gav mulighed for at nå at besøge et event i nærheden af mit fødehjem.
En ejendom med 5 hektar nede i mosen helt ude for enden af vejen er -så vidt jeg lige kunne finde ud af- ved at blive omdannet til et sted, hvor folk kan få sig selv bragt tilbage i balance ved at være i naturens ro.

Arrangørerne havde fået 4 træskulptører til at komme, og det er en nydelse at se, hvad de mennesker kan med en motorsav.
Ellers var der forskellige tiltag med bål og gåtur i naturen.
-Altså ikke rigtig ud i mosen forstås, for jeg var den eneste i ordentlige højskaftede gummistøvler. Kun gåtur hvor græsset var slået og brændenælder og krat holdt i ave.

Mit problem i sådan en sammenhæng er nok, at det som jeg tager som en hverdagsting tilsyneladende er sensationelt for andre.

Kilebo 17.08.2019

Jeg mødte en god bekendt, som er vokset op på ejendommen og også lige skulle se, hvad der var gang i, ellers var lydbilledet præget af østdanske dialekter med løstsiddende superlativer og stærke verber .
For mig stærke ord som elske, fortabt, dødssyg brugtes i flæng.

Jeg sad ved bålet, inhalerede duften af brændte snobrød og drømte mig tilbage til min barndoms leg på dette sted, som gav levebrødet til en børnerig familie, medens tankerne gik på, hvilke ord der mon bruges i fald man virkelig elsker, er fortabt eller bliver dødssyg.
Lidt som økonomisk inflation: Hvad stiller man op, når der ikke er plads til flere nuller på pengesedlerne?

5 tanker om “Ta´på landet.

  1. Ellen

    Når der går inflation i sproget … jeg skal tænke mig om for ikke at komme til at bruge for mange superlativer, for ja, det forfladiger sproget.
    Så er det, at man kan blive nødt til at ty til det, nogle tv-folk gør: “Du var rigtig, rigtig, rigtig, RIGTIG god til…” – så er det bedre at gemme de
    store ord til, når der virkelig er brug for dem, men det kan som sagt være svært … medmindre man er jyde 😉

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Jah, i Jylland er der ikke tradition for overdrivelse, og her på Fyn lander vi nok et sted i midten; men jeg fornemmer alle steder en sproginflation hen over generationerne.

      Svar
  2. Madame

    Træskulptører har vi haft i København, hvor et af træerne ved Søerne blev omdannet til den smukkeste skulptur.
    Ja, jeg ved, hvad du mener med østdanske dialekter med løstsiddende superlativer og stærke verber 🙂

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Der kan virkelig laves fin kunst med et relativt groft værktøj som motorsaven, når den rigtige person er ved håndtaget.

      Svar
  3. Donald

    Ja, det tror jeg er din opgave: At fortælle at det, som er din hverdag, er utroligt fremmedartet for bybørn og by-mennesker. Jeg har dog mødt en biolog, som syntes at en grøftekant var en interessant biotop med artsrigdom, og at en fisk var interessant at dissekere, så vidt jeg husker blev han fyret fra ungdomsskolen fordi han ikke rigtig fangede børnenes interesse. Jeg var forarget over at han blev fyret.

    Men det er lang tid siden og det er sikkert endnu værre nu.

    Den blanding af land og by, som jeg bor i, giver måske mere håb for næste generation, jeg ved det ikke, men tror det.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s