Med stående hunde.

Vi har i weekenden haft den traditionelle jagt sammen med vore venner fra Luxembourg.
Siden 1992 har vi hvert år gået på markjagt sammen her hos os.
Senere på året er vi så på jagtbesøg hos dem for at jage vildsvin, kronvildt og rådyr.

Vejret i weekenden var uovertruffet til markjagt. Sol og blå himmel, vinden fra øst uden at være for tør til at hundene kunne få fært.

Der var tre stående hunde, så en hvilede medens to var i gang. Zini følger godt med i hvad der sker, når de to luxenbourgske hunde arbejder:

Zini venter

Zini er ved at være en garvet rotte i sin bedste alder, så det var svært for det to novicer fra Lux  at hamle op med hende, og derfor kørte vi ofte med at deres hunde var sluppet samtidig, så det var fair play.
Det er nødvendigt med pauser og skift for ikke at ødelægge hundene.
Efter et længere slip med apportering er hun helt færdig; men 5 minutter senere er hun klar igen.

Zini efter slip

Min skridttæller viste over 18.000 pr. jagtdag, så jeg gad nok at vide, hvor mange km hver af hundene tager på sådan en dag.

 

6 tanker om “Med stående hunde.

  1. Ellen

    Det giver god motion med jagtdage – og selv om I kun havde gået lige langt, var Zini i hvert fald oppe på mindst 36000 😉

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Der er naturligvis nogle, som har forsøgt sig med at sætte en gps på en jagthund, og det skulle ofte blive til mere end 40 km. på en dag.
      Det kunne være morsomt at prøve en gang med Zini.

      Svar
  2. Donald

    Jeg tænkte det nok, luftens kvalitet udover vindretningen har betydning for om hundene kan bruge næsen! Men hvor er det spændende at “være med på jagt” her!

    Det har undret mig at der er så stor energi i en hund når den kommer på tur, – en hund, som ellers sover af et godt hjerte nårsomhelst der er mulighed for det. Der må være noget lignende med “formkurver” for mennesker, unge som gamle. 18000 skridt! Det var flot! Ja, så har hundene måske taget det dobbelte og er løbet frem og tilbage.

    Så nu skal vi snart høre om jagten i Luxembourg og menuen i jagthytten derovre!

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Luftfugtigheden er afgørende. Fugtig luft giver mere fært. Man kender fænomenet fra en regnvejrdag, hvor knagerækkens våde jakker lugter kraftigere end hvis de var tørre.
      I år lader jeg den yngre generations jægere, Ældste- og Mellemstesønnen, tage turen til Luxembourg. Det kommer heldigvis rigtig godt overens med den unge generation dernede.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s