Gensyn.

Sygdom er alles herre -tilsyneladende også denne blogs.
Men nu skal det være slut med den ufrivillige skrivepause!
I går var jeg for første gang i denne jagtsæson på jagt udenfor lokalområdet. Herlig jagt med primært grantræer og moser med ellekrat.
Min træfsikkerhed var på laveste niveau; men det tog andre sig af og Zini havde ikke glemt, hvad det drejer sig om.
Særligt ved en rydning ned mod et tæt ellekrat, hvor vi var to skytter på bagpost til at dække af, fik jeg denne følelse af at være tæt på drømmen fra den sidste lørdag i november 1976.

Også denne lørdag i 1976 var jeg på jagt, og blev sammen med en ældre jæger sat til at drive et stykke nyryddet skov med brombær af.
De andre hunde i driverkæden var drønet fremad; men jeg fik besked om at blive ved denne ældre mand og hans hund.
Den gamle jæger var hverken for godt gående eller skydende længere og det skulle jeg hurtigtskydende 19-årige kompensere for.

Hans gamle danske hønsehund gjorde bestemt ikke noget større væsen af sig, men gik og snorkede i de brombær, som de andre hunde ikke havde vist interesse for og inden vi så os til, havde hunden fundet fasaner nok til at vi havde taskerne fulde.

Resten af jægerne havde ikke haft succes. Hundene havde været så hurtige at skytterne end ikke var nået ordentligt på plads inden fuglene gik på vingerne.
-Og dér, denne lørdag i første såt for over 40 år siden, besluttede jeg, at når jeg engang fik mulighed for at have mig en jagthund, skulle det være en af samme race.

Fem hunde af racen er det -med tilhørende op- og nedture-  blevet til gennem årene, og i går gjorde vi det!
Næsten en tro kopi af d. 27. november 1976. Denne gang med mig som den gamle mand med hunden:
Uden det store stillen an, men med 4 fine stande, blev det til 1 sneppe og 3 kokke fra vores beskedne bagpost efter at Zini havde ryddet op i det lille krat, som tre andre hunde netop øjeblikket før havde været igennem uden at finde noget.

Zini efter 3 x stand og apport

Hvad betyder det så, at man selv havde rigeligt med forbiere?

 

 

8 tanker om “Gensyn.

  1. Lene

    Godt at du er ovenpå igen, eller i hvert fald så meget, at du kunne gå på jagt. En god jagthund skaffer dens herre mange glæder.

    Svar
  2. Ellen

    Alting går i ring … det var en skøn lille historie, som du sikkert også selv har haft det rigtig godt med både at opleve og fortælle.
    Og det er dejligt at ‘høre’ fra dig igen!

    Svar
  3. Madame

    Hvor er det dejligt at se et nyt blogindlæg fra dig, Farmer. Og spændende at læse om din jagt sammen med Zini.

    Svar
  4. Donald

    Sådan en dygtig hund! Ja det er mærkeligt at tænke at det er nummer fem i rækken, men det er jo en lang diskussion om livets mangfoldigheder. Det med træfsikkerheden er heldigvis noget man kan leve med, når man er flere om jagten hvis jeg forstår dig ret.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det er bestemt til at leve med en dag eller to uden den store træfsikkerhed. Hovedsagen for mig er at jagten lykkes.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s