Tilsået.

Ved middagstid blev vi færdige med vårsædssåningen. Det har været tæt på perfekt såvejr de seneste 10-12 dage, og bortset fra nattefrost, som har gjort, at vi først kunne starte, når jordknoldene var tøet, har det kørt fra morgen til aften uden stop.

Færdige er en sandhed med modifikationer.
Tilbage er Stationstrekanten mellem den gamle station og vandværket. Den havde vi for længe siden aftalt med de lokale veteranpløjere, at de skulle tage sig af.
Det gjorde de på værdig vis i formiddags. De 1½ hektar blev pløjet med vist nok 6 forskellige traktor/plovsæt, selvom de vist ikke på noget tidspunkt var i aktion samtidig.
Men det er gamle maskiner, og netop det at skulle småreparere og -justere er en den af spillet, når man holder 50-80 år gamle maskiner kørende.
Furerne bliver måske ikke vendt helt så præcist som ved nymodens grej; men der skal nu nok komme en kornmark ud af det alligevel.
Her er det en Bukh-traktor stærkt forfulgt af en Ford Dexta og en endnu ældre Massey-Harris:

veterantraktorpløjning II

I et andet bed var der en Deutz med -hold fast- en 4-furet plov med hydraulisk landhjul i aktion.
Ikke helt så gammelt maskineri som ved første billede; men dog en maskine med over 50 år på bagen.

veterantraktorpløjning

Det har været enhver proprietærs stolthed i hine tider.
Der er blevet løftet på hatten og talt i krogene om industrilandbrug, uhørt store enheder på 100 tøndeland og det som er værre , da dette nymodens maskineri så de store hartkorn for første gang.
-Men bortset derfra ses en tydelig positiv udvikling i plovenes evne til at vende grønjorden rundt mellem billede et og to.

En herlig dag i forårssol med en hel del tilskuere, som dog uden problemer kunne holde den fornødne afstand til hinanden og mere til.

Tak for besøget, gutter -Og kom igen en anden gang!

Der ligger flere, og frem for alt bedre billeder på
https://www.facebook.com/groups/233114773560529/

 

4 tanker om “Tilsået.

  1. Ellen

    Tak for et historisk indlæg. Alt er “historisk” i disse dage, hvis man er journalist: “Hvor historisk er dette?” I mine øjne noget værre vrøvl at sige, men det var dine ord ikke, og de sendte mig tilbage til barn- og ungdommen. Jeg har pløjet mangen en mark med en plov med bare to skær. Far pløjede altid for, så jeg havde noget at rette mig efter. Der skulle så sandelig ikke pløjes skævt! Det ville spolere fars ry som kompetent landmand forever/i> 😀

    Svar
  2. natural2222 Indlæggets forfatter

    Jeg har også pløjet rigtig meget med en tofuret; endda med en Ford Dexta som den på billedet.
    Netop skæve furer var en skændsel, og da alt helst skulle efterårspløjes, stod de formastelige skævheder til spot og spe helt til næste forår, og let snefald gjorde skævhederne endnu tydeligere. Ak, ak!
    -Og hvis så køerne kun fik 21 point på dyrskuet året efter sank verden i grus.
    -Og det selv om avlen var rekordstor og mælkeydelsen ligeså.
    Det var egentlig en forfærdelig tid med alle de pseudo-kvalitetskrav indbyrdes.

    Svar
  3. Donald

    Det er skønne maskiner, jeg kan stadig ikke helt forstå den store udvikling fra hestetrukket plov, mejetærsker, til moderne traktorer med dobbelt kompressor, høstmaskiner med GPS, 3-i-1 såmaskiner. Det var nogle dejlige billeder på linket. Mon ikke dette med lige furer og flotte køer egentlig er en hyggelig hobby, som man kan gå mere eller mindre op i, men som giver spænding i tilværelsen? lidt ligesom dengang vi passede ekstra godt på den nye bil?

    Men det vigtigste, der er sket, tror jeg, er udviklingen af sorter til noget, der giver godt udbytte og som er mere modstandsdygtigt overfor en dårlig vækstsæson?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      I dag er de lige furer og køerne en hobby; men i min barndom var der tale om reel social nedgørelse, hvis disse, i produktionsmæssig sammenhæng, helt ligegyldige måleenheder afveg fra normen.
      Og forædlingsarbejdet: Helt rigtigt set, Donald. Der er i forædlingen af vore kulturplanter den helt store udvikling skal ske. Ikke de store revolutioner, men de mange små skridt.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s