De kolde dages følger.

Det blev en kold start på bukkesæsonen. 6 grader og 9 sekundmeter fra vest.
Råbukkene fik det også for koldt, så der var ikke aktivitet der hvor jeg sad og der lød heller ikke særlig mange skud i omegnen.
2½ time uden at røre sig var nok til mig. Det gjorde godt med en kop kaffe!

Andre har fået varmen. Vi fik flishugget poppeltoppene i forgårs.
Popler blev plantet fra år ca. 1800 og frem. Vores egn var dengang særdeles skovfattig og popler kan tåle at blive stynet hvert 6. år. Poplerne gav forsyningssikkerhed til komfurerne.
Nu til dags er det svært at holde økonomi i at styne popler, og det gøres primært for at bevare de smukke stynede poppelhegn. Vi går efter at styne hvert 10-12. år. Så kan de gamle stammer ikke bære mere top og risikerer at blæse om.

Flisning, Damhave

Vejret udløser et større varmeforbrug end teoretisk beregnet, så det nærliggende kraft/varmeværk aftog allerede hele stakken i går.
Nærhed i forhold til både tid og transport. Helt i den ånd poplerne i sin tid blev plantet.

6 tanker om “De kolde dages følger.

  1. Lene

    Heroppe priser min mand sig lykkelig, for at han var den sidste til at få tilsået sine marker, for de andres kornmarker har taget mere skade af de mange frostnætter, vi har haft. Men dejligt at I fik afsat stakken nu.

    Svar
  2. Ellen

    Det er ikke bare koldt, det blæser oveni i det så meget, at det nærmest føles som frostvejr, når man bevæger sig ud i det, og nogle af mine stauder ligger lidt for meget ned.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det går gennem marv og ben. Hvis det holder, at majs kulde gør laderne fulde kan vi vist roligt begynde at bruge los af pengene for den kommende avl allerede.

      Svar
  3. Donald

    Man bliver stiv og øm af at sidde stille og vente – men når det lykkes er det jo pinen værd!

    Her har det også været nattefrost indtil fornylig, men dagenes solskin har gennemvarmet huset; fantastisk som solen brænder igennem nu.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Nu har solen magt! Solcellerne på taget af den gård vi købte for et par år siden går helt amok nu. Desværre til kun 6 øre pr. kwh.for den del vi ikke bruger i produktionsøjeblikket.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s