Tanker ved en rose.

Natten gav en enkelt mm nedbør. Lad det være starten på noget større.
Planterne viser kun tørketegn på de sandede pletter og afgrøderne kan næppe stå flottere end tilfældet er; men det bliver ikke ved at gå. Vand skal der til.

Havren er i fuld gang med at skride igennem. Bjælderne står i solopgangen næsten i sølv mod de blågrønne blade.

Havre, Tøvlidtmarken 18.06.2020

I aftes var jeg et tur rundt i barndommens lille rige: Moserne og engene bag den anden gård.
Blot 5 km herfra, men en anden natur. Noget forandres, andet forbliver.
At kulsukker dominerer i store områder, så snart der ikke går kreaturer, har været normen så langt jeg husker tilbage.
Der er en sand vrimmel af humlebier i de blå blomster:

Kulsukker, kile 18.06.2020

Andet forandres. Et lille stykke mellem den lille og den store tørvegrav blev allerede i min tidlige barndom for småt til at pløje og dyrke som almindelig agerjord og blev derfor tilplantet med rødgran, som var det ypperste indenfor natur dengang.
De træer blev afryddet og endte i fyret for 8-10 år siden, og der er i stedet en lille lund af blandet løvtræ på vej op. Meningen er, at egene skal stå tilbage som bestandtræer om 30-40 år, hvis efterkommerne ikke får andre ideer.

I kanten er der blandede vilde roser, og de står nu i fuldt flor.
De kan forædle og udvikle; men når æblerosens duftende blomster lokker insekterne til, overgår den enkle skønhed for mig alt hvad kønsløse haveroser, hvor støvdragerne er avlet om til mangedobbelte kronblade, kan tilbyde:

Æblerose, Kile 18.06.2020

Alle de spadestik over de sidste 60 år -ja, vi kunne knapt stavre afsted, da vi var med til at plante og forme landskabet- det dog er blevet til.
Det er vigtig at inddrage ungdommen; men i går gik jeg alene og følte mig lidt som den gamle eg, der står tilbage når de andre omkring enten er faldet eller plantet om til andre himmelstrøg.
Tankerne gik til dele af et fødselsdagsbrev jeg for snart 20 år siden sendte til en nu afdød lærermester udi natur og jagt:

Vore mange ture rundt i Kiles terræner fører os ofte vidt omkring. Ikke geografisk, men ved samtalens vinger. Jeg har engang tænkt, at vore ture minder lidt om Knagsted og Mørks ture rundt i den by, som de jo kender ud og ind i forvejen, men som de absolut må gennemvandre. Blot er der ingen Mørk med på vore ture, men to lidt Knagstedske sind, der er så tilfredse at vi har råd til at være utilfredse for en stund og kræve forandring.

De dage og ture er forbi. Nu gælder det om at give lys og plads til at næste hold med lyst og evner kan føre deres ideer for området ud i livet.

Husk at plante, husk at fælde.
Jeg kan vel med lidt held, om ikke andet, håndtere spaden og saven lidt endnu.

9 tanker om “Tanker ved en rose.

  1. Ellen

    Hvor er det hyggeligt, når du som her bliver en smule rørstrømsk.
    Det er jo også på én gang glædeligt og lidt trist, at vi efterhånden har så mange år og så mange minder at se tilbage på – og så elsker jeg din sammenligning med dig selv som Knagsted – en figur, jeg satte umådelig stor pris på 🙂

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Grundtonen er naturligvis positiv ved sådan en midsommertur. Men netop som du skriver er prisen for at få lov at få nogle år på bagen, at der nødvendigvis er mange, som kun er med i ens hukommelse.

      Svar
  2. Donald

    Den tur minder mig om min fætter Hans, som tog mig med på fisketur i moserne mellem Nykøbing og Saxkøbing, steder, som jeg aldrig havde set, og han fangede den ene gedde efter den anden, dygtig som han var. Den natur, en sommerdag, ingen vind, den er måske motorvej nu.

    Også jeg er “i den korte ende af livet” og min lille have er kun “til låns” kan man sige, næste generation vil selvfølgelig sætte sit præg på den ved at fælde og save. Foreløbig kan jeg også bruge sav og saks, – der er nok at tage fat på! Men fuglene elsker det vildnis, der er opstået.

    Nu må lige høre, er det egentlig ikke lidt træls med de vilde roser? Jeg har ryddet noget rod-rose som opstod, da jeg plantede en lille køn potterose ud, det skulle jeg aldrig have gjort! Og der er stadig skud fra den, som skal tages hvert år.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      I haver er disse vilde roser træls. Det som gør vilde roser træls, er en gave til fuglene. Angreb fra over af høge og nedefra af ræve er stort et umuligt. Dette net af gamle og unge torne sikrer gode skjul. Samtidig er planternes hyben en glimrende madpakke, når alt andet er sluppet op i løbet af vinteren.
      Når løvtræerne vokser til, vil ydertræernes sidegrene skygge roserne ihjel, og så overtager de mere skyggetålsomme bundplanter. Det er blot at vente 40-50 år, så ordner naturen de problemer i skoven.

      Svar
  3. Lene

    Vi er i livets efterår, og ligesom efteråret kan vi folde os ud med alverdens farver, selv om vi ved at vinteren kommer – på et tidspunkt.
    Langt de fleste af mine kolleger er yngre end mine børn eller på alder med dem. Men når vi trækker uniformen på og taler sygepleje, så tænker jeg ikke på det, og nyder så deres snakke om hvad der fylder i deres liv og tænker tilbage på dengang jeg var i tyverne og først i 30erne.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      På arbejdsområdet kan jeg nu godt mærke, at jeg er blevet ældre. Når de unge vil prøve nyt, skal jeg tage mig selv i dette med “Det har vi prøvet, og det gik galt.”

      Svar
  4. Madame

    Det var meget smukt at læse, Farmer!
    Dejligt, at der var en sand vrimmel af humlebier i de blå blomster. Jeg synes, der er alt for få insekter her.
    Dit billede af havren minder mig om, da vi besøgte huset nær ved, hvor min mormor voksede op, og du viste rundt.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det var en dejlig tur til stationshaven. Den gamle station bebos stadig af Fru Brøndum og området er stadig stærkt sammenvokset. Fru Brøndum må også være godt oppe i årene efterhånden. Man er jo ikke helt ung længere, når man husker at have været til foredrag med Kaj Munk i sin studentertid.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s