Vor kommune kan med rette føre sig frem som et turistområde. Det er nu 3. gang indenfor en måned, at der loves regn i større mængder uden at det på noget tidspunkt har regnet, så man kunne blive ordentlig våd.
Nå, det er prøvet før uden at det er gået helt galt med avlen. Om to måneder ved vi mere.
Naboen satte alle sejl til for at bjærge sit hø inden den lovede regn. Han fik lov at læsse af midlertidigt i maskinhuset omme bagved.
Det har nok også godt af lige at ligge lidt og afgive varme inden det bliver sat sammen på loftet. Nogle af ballerne virker lidt vel fugtige.
“Hvad jeg skulle have i leje af maskinhuset?”
“-Duften”
Helt om i haven dufter det af hø. Det burde, grundet duften, være lovpligtigt at lave hø hele sommeren.
Stokroserne er for alvor sprunget ud og bierne -særligt humlebierne- har travlt.
Det er en plante, som har det med at udvide reviret.
Så meget fyldte stokroserne på gårdspladsen for to år siden:
-Og her nogenlunde samme vinkel i går:
Der må gøres noget; men det er svært at få sig selv til at kappe hovedet at sådan et blomsterflor:
Hvor jeg forstår, at du ikke nænner at kappe stokroserne. De er sammen med høduften ren idyl.
Jeg gik også i morges og blev helt salig ved kombinationen.
Vores stokroser har det sandelig også med at brede sig, og hvis de når at etablere sig, er de næsten umulige at slippe af med igen – deres rødder når jo ned til kineserne …
Duften af hø er bare så meget sommer 😉
De har nemlig pælerod så det forslår. Pæleroden gør så også, at de er rigtig svære at flytte i en fuldvoksen alder.
Det er fantastisk smukt at se dine stokroser! Nej, du kapper da vel ikke hovederne af dem?
Duften af hø får mig til at mindes barndommens ture på landet 🙂
Nej, de får lov at leve; men til efteråret/tidligt forår må der gøres noget. Der er et mylder af små planter i en kreds flere meter fra de store. De kommer 2. året, så den går ikke med mindre vi vælger at lade os helt indemure i stokroser.
De er flotte, de stokroser. Dem vi har er også flotte mørkerøde – og så var der nogle lyserøde i en anden kant ved halvtag.
Jeg kan godt lide idéen om at det skulle være lovpligtigt at have høballer – for duftens skyld. Min lægebekendt talte meget om luftens betydning, når man havde været på lungemedicinsk afdeling som patient.