Planmæssigt fremad.

Hvis vejr og maskineri holder som planlagt kan vi afslutte årets rødsvingelhøst i dag. Dagen i går var tæt på perfekt til frøhøst, og frøet virker særdeles tørt. Der skal formodentlig blot blæses lidt høstvarme ud af stakken, og så er frøet klar til levering.
Når man har tjansen med at lægge frøet ind over tørrekanalerne med læsseren, er det en svir, når frøet er tørt i forvejen. Så er der tid til at nyde haven fra bordet under æbletræet.
Stokroserne er stadig på toppen af blomstringen. Georginerne står i knop. Græsplænen er grøn.

Stokroser 19.07.2020

Juli har sjældent været bedre vejrmæssigt. Temperaturerne er til at holde ud og alt er grønt.
Tænk, alle de steder i verden, hvor sommer er lig med total udtørring og massedød blandt planter og dyr.
Vi har liv. Vi har livet, og det leves.
Stokrosernes pollenparadis udnyttes til fulde af humlebierne, som i år -synes jeg, jeg har jo ikke talt dem- optræder i ekstra stort antal.

Stokrose med humlebi

Jeg nåede mellem læssene en tur ned til brakmarken, hvor der er udsået en frøblanding med blandt andet honningurt og boghvede.
Her går humlerne også amok sammen med honningbierne.

Honningurt
Lyset er næsten for stærkt til at tage et fornuftigt billede og der skal passet på, at man ikke rager en solskoldning til sig.

De næste dage venter høst af kollegaens vinterbyg og rajgræs. Det er blot 2 høstdage. Derefter bliver der en høstpause.
Vinterrapsen, vårbyggen, havren og vinterhveden modner kun langsomt af, og det er positivt. Der er tid til god kernefylde når vandforsyningen er fornuftig og temperaturerne ligeså.

 

6 tanker om “Planmæssigt fremad.

  1. Ellen

    So what’s not to like?
    Det kan da vist ikke være meget bedre lige nu for landmændene – i hvert fald jer på Fyn.
    Jeg håber for jer, at optimismen varer ved – og holder stik.

    Svar
  2. Donald

    Måske optræder humlebierne i pænt stort tal fordi der ikke er så mange andre bier, der tømmer blomsterne før humlebierne kommer til.

    Det er den dejligste juli måned man kunne ønske sig! Og de bonderoser er så smukke.

    Det er så dejligt at læse om høsten, der går som den skal – og høre om byggen mv. som langsomt og sikkert får fyldt kernerne.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Vi har 6 meget aktive bifamilier mindre end 100 meter fra haven, så det er nok nærmere et fravalg fra honningbiernes side. De flyver, så vidt jeg kan se, på hvidkløveren i en fold et par hundrede meter længere væk.
      Vi har ganske enkelt mange humlebier i år. Det er sikkert også lidt med baggrund i den milde vinter. Mange dronninger har kunnet overleve.

      Svar
  3. Madame

    Dine stokroser er utroligt smukke, og det er dejligt, at du har mange humlebier honningbier. Jeg burde nok have flere planter, de kan lide – men nu kommer alle sommerfuglebuskene.
    Vi har lige kørt gennem det nordsjællandske landskab fra Helsingør til Melby og set, at der høstes mange steder.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Blomstervalget er vigtig i forhold til at have mange insekter. Der ud over kræver insekter en del rod. Der skal være kvasbunker og godt med halvforrådnede plantedele rundt omkring.
      Uslået højt græs, som ligger vinteren over er også godt.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s