Alt på det tørre.

Frøgræshøsten er i hus. Kollegaens sidste rajgræs blev høstet i går i frisk vind og en luftfugtighed helt nede på 52 %.
Den tørre luft er også blevet brugt til at nedtørre rødsvingelfrøet i laden, så nu skulle det helst være nede på 12 procent vand alt sammen og dermed klar til levering.
Med lidt held får vi leveringstider hos frøfirmaet i næste uge, så tørreriet er tømt, når kornhøsten går i gang.

Kornhøsten glæder ænderne ovre fra gadekæret sig til.
Græsfrø er ikke mad for ænder. De vil have korn!!
-Og lyden af kornvognen plejer at betyde lidt tabte kornkerner, så frustrationen er tydelig, når der blot falder et par latterlige små frø til jorden.
Godt, at jeg har en spand nervepiller til dem, så de kan blive beroliget med et lille drys.

Ænderne fra gadekæret venter på mad

Græsfrø har en meget lille vægtfylde i forhold til korns 700-800 kg/m3. Rødsvingel vejer ca. 200 kg/m3 og rajgræs ca. 350 kg/m3.
Derfor har vi hjemmegjort lidt højere sider på kornvognene for dog at have en rimelig vægt med fra marken.

Vognen med høje frøsider

I år lader vi siden sidde på i kornhøst, da vi har havre for første gang i flere år.
Havre vejer heller ikke så meget pr. m3. (Normalt 500-550 kg) og kontrakten lyder på levering i høst, så det er med at have godt med volumen, hvis der skal følges med mejetærskeren.

8 tanker om “Alt på det tørre.

  1. Ellen

    Det lyder måske lidt nedsættende at sige Storm P-løsninger, men det er altså positivt ment, at I kan finde ud af at forbedre materiellet, så det passer bedre til formålet.
    En landmand er forberedt på alt! Så selvfølgelig har han også nervepiller til ænderne 😀

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Forhøjede sider kan købes hos vognproducenten til flere tusinde kroner. Her indgik materialer for 348,- . Arbejdet tog 2 mand under 1 time.
      Ænderne ved, at spanden står oppe på hylden. Lader jeg den stå på gulvet praktiserer de selvbetjening med korn spredt overalt til følge.

      Svar
  2. Eric

    Først den tiltrængte regn og siden en rimeligt tør høst. Man sporer en vis tilfredshed.
    Og så lærte jeg, at ænder ikke går i frø 🙂

    Svar
  3. natural2222 Indlæggets forfatter

    Det at gå i frø lader de småfuglene om.
    Ænder er meget bevidste om nødvendigheden af daglig tilvækst. De går efter det mest energirige foder.

    Svar
  4. Donald

    Det var et dejligt billede af ænderne, der står og kigger efter noget andet at spise. Godt at du tænker på dem … “nervepiller”, ha!

    Svar
  5. Lene

    Og vi kunne ved selvsyn konstatere, at kornhøsten var i fuld gang på Fyn i sidste uge. Der er vi slet ikke endnu. Men om akademikerne vil det så kommer vi forhåbentlig snart i gang med kartoflerne.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Fint at få gang i kartoflerne inden efteråret gør optagningen problematisk.
      Her omkring er det primært kartofler til chips. Kims ligger kun 10 km herfra. De skal op til max. 85 mm og skal derfor sidde noget længere.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s