Gode tider for gæs.

Såningen rykker planmæssigt frem. Temperaturerne er høje for årstiden. Ikke blot luften, men også jorden er varm. Jordspyddet viser 13 grader. Intet under, at kornet fremspirer hurtigt i år.
Spireprocenten er også god. Selv der hvor forfrugten er løg -med de mange overkørsler en løgmark giver og hvor vi blev sat næsten en dag bagud med såningen grundet den flækkede fælgplade- er fremspiringen tæt på det normale efter blot 10 dage.

Det er helt sært ikke at have rygende travlt her sidst i september; men reelt er der nu kun 4 marker tilbage at så med hvede. To løgstykker, hvor løgene ikke er kørt væk endnu, et stykke med 2.års-hvede, som først skal sås lidt inde i oktober for at nedsætte risikoen for goldfodsyge og endelig et stykke hvede efter 3 års rødsvingel.
Dette med at så hvede efter en gammel rødsvingelmark er risikofyldt. Den nyfremspirede hvede kan skades af fritfluer og græsfluer, som ødelægger hjerteskuddet i de nyfremspirede planter.
Det gælder om at så hveden så sent at fremspiringen sker efter at den første rigtige nattefrost har gjort fluerne passive, og med de nuværende vejrforhold kommer vi let hen efter d. 15 oktober inden det stykke skal sås.

Grågæssene trækker i stort tal. En bekendt var afsted på gåsejagt søndag morgen uden dog at få gæs på skudhold; men sådan er gåsejagt. gæs ser de mindste forandringer og mistænkelige bevægelser på lang afstand.
Ovre hos Allégården er der også gåseaktivitet. De producerer det nærmeste man kan komme stubgæs uden brug af børnearbejde som gåsepiger og hyrdedrenge.
Der er flere hektar græs til dem og korn i siloen, så de nyder livet frem mod Mortens Aften.

Gæs er fascinerende iagttage. Flokmentaliteten er ikke avlet væk og det samme gælder deres konstante snakken. Blot er det overraskende, at deres sprog har udviklet sig væk fra de vilde fætre i en sådan grad, at de trækkende grågæs ikke reagerer det mindste på tamgæssene kaldelyde.
Noget er der trods alt sket over de tusinder af generationer. For gåsen en et af vore rigtig gamle husdyr, som kunne gøre græs til kød når kvægpest med jævne mellemrum på det nærmeste udraderede kreaturbestanden.

8 tanker om “Gode tider for gæs.

  1. Madame

    Det var spændende at læse, at gæssenes sprog har udviklet sig væk fra tamgæssenes. Nu har du måske tid til at nyder lidt efterårsferie?
    Jeg kan fortælle dig, at jeg på mine billeder af de gamle kartoffelsorter på Frilandsmuseet kan læse Reichskanzler (1886) og Æggeblomme (1860), men resten er for utydelige.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Der bliver fint med tid til lidt jagter i den kommende uges tid.
      Morsomt med de kartoffelsorter. Æggeblomme dyrkede vi derhjemme i min barndom. Det er en rigtig velsmagende kartoffel.

      Svar
  2. Ellen

    Jeg håber I kan skjule jer godt nok til at få ram på en masse gæs, for jeg kan godt forstå, hvis de er en pestilens for landmændene … der kommer flere og flere gæs, gør der ikke?
    Apropos jeres kartoffelsnak, så kunne jeg godt lide at vide, hvad mine forældres kartofler hed, for de var SÅ velsmagende som nyopgravede. Meget bedre end mine egne er, og det må enten skyldes hukommelsesforvrængning eller at der vitterlig er en forskel.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Der kommer år for år flere gæs og det kommer stadig længere ind i landet for at æde. I 1980-erne havde jeg gåseproblemer på øen Dræet, som jeg havde i forpagtning og ingen andre steder. Nu kan gæssene finde på at sætte angrebet ind overalt.
      Bestemt er der forskel på kartoffelsorternes smag. Vi har i denne sæson talt om, at gør for lidt ud af sortsvalget i vores kartofler i haven.
      Målet er næste år at have en tidlig sort naturligvis, nogle King Edward til mos og bagning, en standard-sort til alm. pillekartofler, og nu denne min barndoms Æggeblomme, hvis den kan skaffes.
      Udbyttet er jo fuldstændig ligegyldigt på haveniveau og denne Æggeblomme vinder helt sikkert mere på smag end på mængderne og er derfor uinteressant i kartoffelmarken hvor kun store udbytter tæller.

      Svar
  3. Lene

    Æggeblomme har vi haft, den smagte god, men der går nemt sølvskurv i den, så vi har ikke haft den siden.
    Vi er for første gang i 38 år blevet færdig med kartoffeloptagning i september.
    Og ja gæs er ikke så nemme at jage, desto større er lykken, når det lykkes 🙂

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Tænk, at være færdige i kartoflerne så tidligt. Vi er også -med lidt held- færdige med kartoffeloptagningen hos kollegaen i dag eller i morgen. Det rykker godt fremad i den tørre jord, og de sidste skal blot lægges i kule, så det går tjept.
      Sølvskurv er heldigvis ikke en målbart problem, når der kun dyrkes til eget forbrug hen over vækstsæsonen. Jeg prøver med en række i urtehaven.

      Svar
  4. Donald

    Det er længe siden at jeg har set landmanden overfor lave markarbejde med forlygterne tændt. Det er da rart at den knækkede fælgplade ikke betød en alvorlig forsinkelse eller nødplaner.

    Jeg holder meget af at høre lidt tekniske betragtninger – hvor langt ned stikker man jordspyddet? Og er det med indbygget termometer eller måler man temperaturen, når man har taget det op?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Dette spyd måler temperaturen ca. 15 cm. nede (bruges i forbindelse med kartoffelproduktion). Intet røres over vækstsæsonen. Spyddets termometer sender til mobiltelefonen sammen med resultat for temperatur i luft 2 meter over jordoverfladen, luftfugtighed og vindhastighed i samme højde samt temperatur i jordoverfladen.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s