Mildt efterår.

Efterårets milde vejr og begrænsede nedbør har til dato givet vintersæden gode forhold.
Rapsen og den førstsåede hvede udvikler sig positivt.
I Krogen ses forskellen mellem forfrugterne vårbyg og rødsvingel stadig; men ikke i nær så høj grad som da dette billede blev taget d. 29.09.2020:

Til venstre er forfrugten rødsvingel, som må have taget al næring ud af jorden.
Det har udlignet forskellen, at den dårlige del samme dag fik tildelt 25 tons minkgylle pr. hektar.
Gylle fra mink lugter ikke ret meget af lagkage; men det er effektivt i forhold til at give planterne en nødvendig starthjælp.
Maskinstationens mand og jeg stod i vindsiden og talte om det mærkelige i, at det måske er sidste tank minkgylle der er i gang med at blive produceret, og de seneste dages udvikling har endog accelereret udviklingen.
Det lader til, at coronasmitten blandt mink breder sig hastigt og sætter en stopper for den produktion, som for få år siden var guldrandet, men med dagens priser end ikke levner plads til de faste udgifter.
Planterne er ligeglade. De er nu ved at have indhentet det forsømte og har sunde pælerødder til overvintringen og en effektiv næringsstofindsamling over vækstsæsonen.

Faktisk har vi i forgangne uge fået over 20 mm nedbør, så der har været en lille pause i hvedesåningen.
Vi har i snart en del år byttet marker med en større løgproducent i nærheden for derved at have et bedre sædskifte for os begge. Ulempen for os er, at løgene tit samles lidt vel sent i forhold til det optimale såtidspunkt for hvede.

De sidste løg nåede lige at blive kørt væk fra marken da regnen satte ind. I modsat side var vi begyndt pløjning og såning.
Heldigvis ligger der ikke noget pløjet, som ikke også er sået. Sådan en gang nypløjet jord der får regn skal ligge en rum tid inden der kan sås.
Vejrudsigten er imidlertid -i skrivende stund- uden regn de næste 10 dage, så mon ikke de sidste 20 hektar når at blive sået også, hvis udsigten står til troende.

Derefter er der kun tilbage at så hvede efter en frøgræsmark, som har ligget til høst i 3 år.
Den skal helst sås så sent, at vi når at få en god gang nattefrost inden fremspiring.
Derved er der gode chancer for at undgå angreb af fritfluer og græsfluer, hvis larver eller kan gøre det af med de små hvedeplanter.
Det er lidt af en balanceakt, for hvor tidligt sætter vinteren ind?
Per Laales “Hoo inthet wawær han inthet windher”, antagelig fra midten af 1300-tallet, gælder stadig.

10 tanker om “Mildt efterår.

  1. Ellen

    Det er altså også mærkeligt, at netop mink modtager coronavirussen i en så høj grad, men det er da godt, at det ikke også gælder for svin og kvæg – så kunne jeg godt se hungersnøden for mig. Sikke en dommedagsprofet, jeg pludselig er …
    Var det virkelig Peder Laale, der sagde det? Der kan man bare se … men det er en sandhed, der har været gældende i snart 700 år, så 🙂

    Svar
  2. natural2222 Indlæggets forfatter

    Jeg tænkte det samme ang. kvæg, svin og fjerkræ, som dog giver en stor del af føden til verdens befolkning. Mink er lettere at undvære, og det kommer vi nok også til.

    Svar
  3. Eric

    “Viden og erfaring mod vejrets lotteri” er den tanke, jeg ofte får ved læsning af dine indlæg. Vejrets luner betyder ikke så meget for minkavl, men så kommer sygdom lige ind og knockouter. Det er ikke nemt …

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det er faktisk også en fin essens af det som pågår. En præcis og langtrækkende vejrudsigt ville gøre det hele meget lettere.
      Hos minkene er det i nok så høj politikernes luner, der afgør tingene.

      Svar
  4. Donald

    Hvor er det spændende! Jeg kan godt se linien ned ad marken mellem højre og venstre.

    Her har vi haft den første nattefrost i nat.

    Svar
  5. Madame

    Jeg var slet ikke klar over, at man bruger gylle fra mink, men det er selvfølgelig en god idé. Det er trist for de mange minkavlere, som vel nu mister deres levevej.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Mink er det eneste husdyr, som i vid udstrækning fodres med fisk (fiskeaffald).
      Det er således et af de få steder, hvor der transporteres næringsstoffer fra havet og op på land.
      Vore efterladenskaber går desværre den anden vej fra toilettet og ud i havet.

      Svar
  6. Lene

    Det er så trist for minkavlerne, især dem med sygdommen. De får jo latterligt lidt erstatning og står dermed i en barsk situation for dem og deres familie.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det er MEGET trist for denne produktion. Først flere år uden reelt overskud og så denne situation.
      Man må næsten håbe, at det viser sig reelt smittefarligt at have disse dyr. Ellers burde historiens dom være hård.
      Jeg kan blot ikke helt forstå, hvorfor huskatte og hunde ikke også skulle være i samme risikogruppe. Hvilken jammer hvis alle disse skulle aflives eller holdes i bur med fodring på 2 meters afstand.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s