Knolde.

I går blev de første georgineknolde gravet op. Ikke grundet frost, for der har kun lige været en antydning af morgenfrost i en så mild grad at planterne endnu står fint grønne. Blot havde vi med en bekendt lavet en aftale om at bytte nogle sorter.

Vi har fået knolde af nogle særdeles insektvenlige sorter. Det er vores bekendtes egen fremavl, idet de er fremkommet ved såning af frø fra et frøhoved taget ved Danfos Universe for et par år siden.
Modsat opformering ved knolde, hvor man altid får samme farve og type som moderplanten, er frøformering af georginer en kønnet proces, hvor hvert frø giver mulighed en ny sort.
Her er et billede af den røde farvevariant af Miss Universe-sorterne fra sensommeren. Der var ustandseligt humlebier og andre insekter i disse åbne blomstertyper:

Da der stadig er blomster i vores georginer var det let at finde de ønskede. En af dem stod på det sted, hvor vi engang havde hønsegård. Det er næringsrig jord og det lader georginer ikke gå upåagtet hen. Planterne nåede vanvittige dimensioner og væltede til sidst trods snoretræk og støttepinde.
Stængeltykkelsen nærmest som skovlens skaft:

Vi forventede en kæmpemæssig klump knolde fra denne plante, for de øvrige normaltudviklede planter havde givet rigtig store knolde; men det gik som vi kender det fra overgødede kartofler: Al energien var brugt på top, og knoldene var næppe halv størrelse af de planter af samme sort fra normalgødet jord.
De skal nu nok klare sig, for det er en lilla type som er meget dyrkningssikker og kan fortrænge de øvrige, hvis man ikke passer på.

-Og så, bedst som jeg stod og rystede det løse jord af knoldene gik tankerne tilbage til den elmestub, som var årsagen til den lidt malplacerede hønsegård i baghaven.

Intet under, at der er næring i jorden efter 35 års hønsehold og nedmuldning af den store træklump, her fotograferet i begyndende henfald 28 år efter fældning en fredag eftermiddag i april 1982.
Hvide Poul stod for fældningen. Den mand og den oplevelse må have en særskilt blogpost en dag.


6 tanker om “Knolde.

  1. Ellen

    Underligt … jeg kan ingen billeder se i dette indlæg???
    Og også underligt, at du i meget næringsrig jord får mange blomster og små knolde – hos mig var det lige omvendt, som du så. Det kan måske have noget med forholdet mellem kvælstof og fosfor at gøre?
    Herligt, at I også bytter knolde.
    Når jeg tog blomster ind, faldt der efter lidt tid små, sorte dimser ud af blomsterne. Først troede jeg, kom fra en larve, som jeg havde overset, men det må have været frøene?

    Svar
      1. natural2222 Indlæggets forfatter

        Bedre sent end aldrig med billederne.
        Ja, det er lidt pudsigt. Måske er jorden så kraftig i min gamle hønsegård, at det grænser til forgiftning, for det er ikke småting en flok høns efterlader sig, når der så samtidig nedmulder en stor stub og al den vækst, som ellers skulle omsætte nogle af de næringsstoffer, holdes totalt væk af hønsenes skraben.

  2. Madame

    Sikke en god idé at bytte georgineknolde – og så lyder det spændende med frøformering af georginer, og at hvert frø giver mulighed en ny sort.
    Det er sjovt at se, at den den store træklump kun er i begyndende henfald 28 år efter fældningen.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Ja, elm er holdbart træ og blev kaldt bondens eg. Elm blev også brugt til bindingsværk på mindre bøndergårde som vores.

      Svar
  3. Donald

    En kommentar til Ellen’s langsomme billeder: Min OiSTER 4G forbindelse, som i bedste fald kan give 27 Mbit/sec. er på visse tider af døgnet så hæmmet af “myldretid på nettet” at den ryger ned på 0.4 Mbit/sec. hvilket er meget lidt i dag. Stort set alle webtjenester forventer lynhurtige forbindelser og enorm-computerkraft for gengivelse af grafik. Det kan undre én, når man har oplevet at få det hele til at fungere med ganske små midler.

    Sender en tanke tilbage til barndom i efterkrigstiden – radio var, hvad man havde, Danmark 1 & 2 og Sverige, det kunne man få meget ud af.

    Men hvor er det godt at se den enorme elmestub i baggrunden og hønsene i forgrunden. Der er noget ved at være bofast. Jeg kommer jo aldrig til at opleve såden et sted som mit eget, men glæden ved at se andre, der har levet sådan, er stor.

    Undskyld mig et sidespring: Er det ikke også derfor at “Bonderæven” er så populær, han giver noget til etagebeboerne på 7. etage i Brøndby: De får en fornemmelse af hvad der har været engang og om at man endda kan gøre sådan i dag. Den omvendte tanke mødte jeg engang i 1978 med min lille familie i nærheden af Vestkysten, vi lejede et værelse hos en skovarbejder, og han kunne ikke fostå at vi gad holde ferie dér, den ærlige mand! Hvis du synes det er så godt, så kunne du jo komme hertil og blive skovarbejder, sagde han, det er hårdt og beskidt, tilføjede han bittert.

    Ja fortæl historien om ham, der fældede elmen!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s