Rydning.

Juletræer efterspørges i mange forskellige størrelser. Træer fra 1 meter og op til 2,40 er selvsagt de mest anvendte. I det interval er hele forløbet sat i system.
Netningsmaskinerne er også tilpasset disse mål, arbejdsgangene gennem hele forløbet er optimeret. En standardpalle til juletræer er 2,40 meter lang og passer til en lastbil, og sidst men ikke mindst er priserne presset i bund.

Lidt anderledes er det med større træer. Særligt fra 3 meter og opad er det individuel pakning og en del manuelt arbejde. Træer fra 4-6 meter laver vi en nogle stykker af.
Der er ikke ret mange der orker at bøvle med træer på mellem 100 og 200 kg og oveni går der 15-20 år fra der plantes til der kommer penge for indsatsen.
-Men selv sådan en plantning bliver tømt for brugbare træer.
I går startede vi rydning af de sidste skæve eksistenser i et stykke plantet i foråret 2003.
I vinteren 2009/10 havde træerne 6 vækstsæsoner bag sig og efter yderligere en sæson blev de første 1-1,5 meter-træer solgt:

Det er lidt andre dimensioner vi er oppe mod i dag, hvor stykket ryddes for at ligge med græs et år eller to.



En pause før genplantning er nødvendig efter så mange år, for brombær er et stort problem i nyplantede træer og mandshøje brombær vrimler det med efter 18-19 år med stadig større afstand mellem træerne.

Det er godt at traktoren klarer fældning og udslæbning. Det havde ikke været morsomt at skulle kæmpe sig igennem med en motorsav.

7 tanker om “Rydning.

  1. Madame

    Blå himmel på det øverste billede! I er sandelig heldige på det nordvestlige Fyn. Vi har ikke set solen i december. Det er en hel urskov af brombær på det nederste billede. Hvor er det godt, at I har maskiner til hjælp.

    Svar
  2. natural2222 Indlæggets forfatter

    Uden maskineri i skoven ville arbejdet være uudholdeligt. Intet under, at man før maskinernes fremkomst gjorde alt hvad man kunne for at holde skovbunden fri for vækst.

    Svar
  3. Ellen

    Brombær har fanden skabt … de er selvfølgelig udmærkede til marmedlade og saft, men jeg kan sagtens undvære …

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det bliver antagelig næste generation, som får opgaven med at sælge og fælde de graner som plantes til foråret. Når de er klar har jeg 7-tallet forrest og til den tid er generationsskiftet forhåbentlig fuldt gennemført.

      Svar
      1. Donald

        Tænkte det nok, synes jeg har hørt dig filosofere over markedet som en slags gambling scene, hvor der lige nu er ved at være overfyldt. Men på den anden side har du jo hidtil fundet afsætning — somme tider med en god næse for hvor der er kunder.

        Brombærrene får mig til at mindes anlægsgartneren i gamle dage, Poul Refsgaard, som fortalte at man havde forsøgsmarker med solbær plantet på en måde så man kunne høste med en solbær-plukke-maskine, men det var faktisk ikke særlig godt. Det ville egentlig også være rimeligt nok hvis lande som dengang DDR og andre østlande, i dag Polen, kunne tjene på at dyrke de arbejdstunge afgrøder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s