Anstand.

Egentlig skulle jeg have været på fasanjagt det meste af dagen i går; men jagten var forståeligt nok aflyst, så der var god tid til de øvrige planlagte aktiviteter.
Først på dagen ringede maskinstationen, om jeg var interesseret i at få besøg af rydningsmaskinen.
De er egentlig bestilt til at komme mellem jul og nytår for at rydde en hektar hvor der ikke er flere brugelige træer. Jeg er derfor ikke færdig med at fjerne det sammenrullede dyrehegn, så jeg takkede nej, selvom dette med at få besøg af en maskinstation FØR den aftalte tid ville have været en historisk begivenhed.
Samtidig er jeg stadig i lidt i vildrede med, hvor mange træer jeg vil lade stå tilbage.
Træerne har 13 år på bagen og har givet juletræer på 3-5 meter de sidste par år, så der er ved et komme skovpræg med godt vildtdække over plantningen. Planen er derfor at lade en stribe ved Iglekæret blive tilbage. -Men hvor mange og hvordan?
Det spørgsmål har været vendt mange gange med sønnerne de seneste uger.

Da jeg midt på formiddagen havde et par ledige timer inden jeg havde lovet mig væk til at hjælpe en kollega med at flytte et lille læs juletræer, tog jeg riflen over skulderen og gik ned til kæret.
Et par timers anstandsjagt er i al fald den mest corona-sikre jagtform, og man får jo som bekendt altid de bedste ideer, når man har et våben med.
Da jeg havde siddet 1½ time og havde formet 2 modeller for stykkets fremtid uden at have set andet end et par årvågne krager, var jeg klar til at komme hjem i varmen igen; men ved anstandsjagt skal man altid blive 5 minutter ekstra efter første beslutning om at gå.
Det gjaldt også denne gang.
Knapt havde jeg tænkt tanken inden jeg så bevægelse mellem granerne og toppen af en dådyrskovl tittede frem.
Den så pænt stor ud, riflen kom på plads og snart var begge skovle fri for derefter at forsvinde ind mellem grenene igen.
Det hjalp på varmen i kroppen. En evighed af vel 2 minutters længde gik, og pludselig stod han med siden til på kørevejen 15-20 meter længere med øst.
Afstanden var ca. 70 meter, så det var et relativt let skud; men det skulle gå stærkt, for han havde tydeligvis fornemmet min tilstedeværelse. Bum! Hjorten sprang 16 meter og lå forendt med en ren bladkugle.




Pæn fuldskuffel uden at være i medaljestørrelse og med den for området typiske dybe flig i den ene skovl. En typisk Æbelø-hjort.
Havde man haft tendens til at lade sig styre af skovens ånder, Diana eller Sankt Hubertus ville man have forstået det klare budskab.
Jeg bilder mig ind, at jeg styrer selv; men uanset hvad er den mest jagtvenlige model for områdets fremtid valgt!

6 tanker om “Anstand.

  1. Ellen

    Tillykke med bukken, det gav igen lidt til fryseren … dejligt.
    Anstandsjagt … jeg troede det var et ord, du lige fandt på, men min ven Google kunne fortælle mig, at det bare et et af seks ord for jagttyper, og at det er den tålmodiges jagtform.
    Jaja. Så lærte jeg også noget i dag – og ydermere, at man, hvis man er dygtig, kan se hvor et dyr kommer fra! Imponerende.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Udvælgelse af den rigtige i forhold til vind og vejr er helt væsentlig. Det vigtigste ved anstandsjagt er at fortsætte med at tro på, at man har sat sig det rigtige sted, selvom der ikke kommer noget efter f.eks. 1 time.
      Bliver man i tvivl og flytter lidt omkring er det som at starte forfra.

      Svar
  2. Donald

    Hvor er det en skøn historie — jeg forstår: Når man beslutter sig for at gå hjem fra en anstands-jagt, skal man blive 5 minutter mere. Men så det at da du så denne flotte hjort, så fik du gang i blodomløbet, det er altså noget man bør unde sig at opleve en gang imellem; kroppen kan så meget, vi ikke rigtigt bruger til dagligt.

    Jeg kom kørende ad strandvejen til Gilleleje sen eftermiddag, og der var biler langt bag mig men ikke foran, da jeg så to hjorte stå på vejen og glo forundret på mig. Jeg blev rasende! Mærkelig reaktion! Se at komme væk tænkte jeg og DYTTEDE så kraftigt og flere gange så alle katte i nabolaget måtte vågne og brokke sig over min utilstedelige larm.

    Men de sprang væk, de to hjorte og der kom ikke flere efter dem, heldigvis.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      En hjort foran bilen kan sandelig også sætte blodomløbet i omdrejninger. Det er ganske farligt at få sådan et dyr op over køleren.

      Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Sådan et dyr holder sulten fra døren en rum tid. Der er lagt omkring 40 kg kød i fryseren, så nu er der fyldt op.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s