Juleduer.

Julen blev i år anderledes for de fleste.
For vores vedkommende var det mest de manglende gæster juleaftens eftermiddag og det manglende store familiekomsammen 2. juledag, som gav forandringerne.
Intet er dog så galt uden at det er godt for noget. Den stille jul gav mulighed for familiært samvær over et godt gammeldaws duetræk.

Vi har en lille plantning ude på åben mark, som undertiden nærmest virker som en magnet på skovduerne.
Mine to jæger-sønner og jeg satte os i plantningen 1½ time før solnedgang, og duerne kom ind i en jævn strøm.
Skovduen er en fantastisk flyver. Fra stor højde kan de kaste sig ned i højde med trækronerne. Farten er væsentligt over tilladte i bymæssig bebyggelse og der flakses ud og ind. Det kræver godt foranhold og en betydelig portion held for at ramme.
Heldet var med os, og der lå ved solnedgang 15 duer på paraden ikke mindst takket være hundene.

Hundearbejdet kan være svært ved skovduer.
Først og fremmest skal hundene kunne forholde sig i ro i skjulet, for skovduer ser alle bevægelser og forandringer.
Dernæst skal de være gode og hurtige til at apportere på pæne afstande. En skovdue der skydes medens den flyver med 60 km i timen eller mere kan falde langt fra skudstedet, og så længe hunden søger ude på marken eller i skovbunden er der naturligvis ingen duer på skudhold.
Også den del af jagten lykkedes. Zini var godt træt med hjemkomsten og tog sig den frihed at slumre lidt under træet inden næste sæt lys skulle tændes.

Den opmærksomme ser måske storken i toppen af træet. Den er nyindkøbt fra Skovgårdmuseet i Viborg. Lidt nyt skal det til når stort set alt andet på træet er arvestykker med 50 år eller mere på bagen.
Historien om Skovgård-storkene kan bl.a. læses her:
https://viborg-folkeblad.dk/artikel/hver-en-fjer-p%C3%A5-skovgaard-storken-er-bundlokal


8 tanker om “Juleduer.

  1. Madame

    Der var en, der fik travlt med at plukke duer.
    Sikke en sjov idé med storken i toppen af juletræet, og det er et dejligt billede med jeres sovende hund ved siden af.
    Ja, det har været en meget anderledes jul i år for de fleste af os.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Ja, der er rigtig mange fjer på en due; men de sidder heldigvis ikke særlig godt fast, så de kan tørpilles. Når vi ellers står ude på marken og piller dem, så fjerene ikke sviner og flyver over det hele indendørs er det ret enkelt at gå til.

      Svar
  2. Ellen

    Mmmm, duesteg!
    Min faster, som havde en gård mindre end en kilometer fra fars og mors, havde duer boende i laden. Hvordan hun indfangede dem, aner jeg ikke, for hun sagde bare altid: “Jeg går lige ud og henter et par duer”. Hun trak et kort og hårdt træk i duens hoved og krop, så var den død …
    Den stod ofte på duesteg, når jeg besøgte hende, og hun var verdensmester i at tilberede dem.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Dueunger er lette at aflive. Kunsten er at fange dem; men det havde hun tilsyneladende tawet på. Duer er en herlig spise og sovsen bliver også god.
      Når det drejer sig om skovduer, skal man dog altid sørge for at stege rigeligt, for en gammel due kan godt være så sej, at den er bedst til hundefoder, og det er næsten umuligt at se alderen på en skovdue så snart den har været en månedstid eller to ude af reden.

      Svar
  3. Donald

    Hvor er det spændende at hundene kan finde de nedfaldne duer! Så sidder man og venter på at hunden kommer tilbage. – Og håber at der kommer flere duer.
    Hvor mange hagl skal ramme en due (eller en fasan) førend dens hjerte stopper og fuglen falder ned?
    Her er der også due-opvisning om eftermiddagen, men det er et dueslag længere nede på jernbanestien, der er hjemsted for disse ikke skovduer.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Et enkelt hagl af af de100-400 hagl i en haglpatron er i teorien nok, hvis vitale dele rammes; men typisk rammes en skudt fugl af 10-50 hagl. Haglsværmen er på 20 meters afstand omkring 30-50 cm i diameter og ½-1 meter lang, så man rammer aldrig med alle patronens hagl.
      Mange af haglene går enten helt igennem fuglen eller sidder i de dele som ikke spises, så man møder ved spisning sjældent mere end 5-10 hagl i en fugl.

      Svar
  4. Donald

    Jeg vidste så meget at man skal sørge for at være i den optimale afstand for at fuglen ikke får alt for mange hagl, men på den anden side ikke riskerer blot at være anskudt. Det med at hagl kan gå hele vejen igennem har jeg aldrig vidst. Forskellen på bly og stål-hagl må være stor – skyder man altid med jern nu? og skal afstanden så være mindre (fordi der ikke er så meget kraft på stål-haglene)?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Der skydes næsten udelukkende med jernhagl. Bly har været ude i mange år efterhånden.
      I skove, hvor der dyrkes gavntræ til finér og lignende bruges hagl af bismuth. Disse bismuth-patroner koster omkring det 10-dobbelte af jernhagl, så de anvendes kun, hvor det er påkrævet. Det er efterhånden et par år siden, at jeg sidst var på jagt, hvor der krævedes bismuth.
      Anslagsenergien er naturligvis, alt andet lige, mindre ved jern end ved bly. Heldigvis er alt andet ikke lige. Der er udviklet jernhaglpatroner, som vinder på hastighed hvad der tabes i vægtfylde.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s