Så er den her!

I forgårs blev der set en mårhund i Gyldensteenskoven. Det er mig bekendt første gang der er konstateret mårhunde her i området -ud over de udsatte Judas-mårhunde som steriliserede og med sender om halsen angiver når de finder en mage.
Det er dårligt nyt for fuglevildtet og særligt de fuglearter, som bygger rede på jorden.
Mårhunden har en voldsom opformeringsevne, så er man ikke på vagt og får reguleret, vil bestanden kunne vokse eksplosivt.
Mårhunden er en udmærket svømmer, så det kan komme til at påvirke de nærliggende standenge, øer og holme meget.

Det vil kræve mere end folk som går på jagt. Det vil kræve jægere.
Skal mårhunden holdes i ave, kræves timelang stille venten med mange forgæves ture og stivfrosne fingre.

Dagen i går gav andet en ængstelige tanker om en fremtid med mårhund.
Hele to trykjagter blev det til. Ved begge jagter var Zini og jeg på driverholdet. Jeg har fryseren fuld, så andre måtte tage sig af skydningen.
Formiddagen gav en då og en smaldå (ungdyr). Eftermiddagen gav to dåkalve. Fint udbytte og god skydning.
For hunden og jeg gav det en hel dag i naturen og god motion.
Zini har fået en kilometertæller af den yngre generation. Den viste, at hun i går tilbagelagde 37,9 km, og så havde hun endda ikke tælleren på i det ene drev, hvor tjørn og roser er så tætte, at jeg var nervøs for at hun skulle hænge fast med halsbåndet.
Der er ikke noget at sige til, at hun sover længe på pladsen over varmerøret denne morgen.

7 tanker om “Så er den her!

  1. Madame

    Det er imponerende, at Zini tilbagelagde mere end 37,9 km. Ja, det kræver en længere lur 🙂
    Hvor kommer mårhundene egentlig fra? Er de undsluppet fra fangenskab?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen.
      Jeg skød, i forbindelse med en elgjagt i Finland, en mårhund tilbage i starten af 1980-erne, så allerede dengang var de nået så langt mod vest.

      Svar
  2. Ellen

    Det var langt! Det er tydeligt at aflæse, at hunde pister rundt og ikke bare går frem og tilbage mellem to mål. Det er sjovt, at du nu kan måle distancen (selv om det er med en nymodens dims – sorry … kunne ikke dy mig … 😉 ).
    De satans mårhunde! Hvor vi boede i Sverige, opfordredes alle med et gevær til at deltage i at holde bestanden nede – og deroppe har rigtig mange et gevær – men eftersom den er invasiv og ingen naturlige fjender har, er det noget af et sisyfosarbejde at bekæmpe den.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Zini går til den, når der er jagt.
      Ak ja, det nymodens stads. Sønnerne købte den til mig og fik den installeret, og så gik det som det ofte går: Når først det virker, har jeg megen morskab af det. Vildtkameraerne er helt samme historie.
      Mårhundene bliver en lang kamp!

      Svar
  3. Donald

    Jo mere man hører om ulve, får, mårhunde, sorte egern, rotter og andre mærkelige invasioner, desto mere tænker jeg at det er noget sludder at naturen har en balance. Det vi forsøger er at opretholde en natur, som vi synes den skal se ud, og det er helt efter min smag — så gælder det om at kende naturen og forstå hvordan man holder en bestand nede for at artsmangfoldigheden og maddyrene kan trives. Ja ja, jeg ved godt at vi ikke allesammen kan leve af jagtbyttedyr, men det er alligevel en god ting at der er nogle arter, som får hjælp mod deres fjender.

    Men bortset fra det! så er det jo skøn motion at komme ud på den måde, — når du var “trykker” så må det betyde at du og Zini og formentlig nogle andre sørgede for at vildtet ikke smuttede den vej.

    Jeg var på en lille aftentur og så et lille dyr, det kunne være en rå, (for stor til då, ikke?) og den havde lært at man ikke skal gå ud på vejen, det var faktisk rart at se det.
    Ingen panik dér.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Vi var ganske rigtigt 2 personer med hver sin hund til at trykke.
      Opgaven er at få vildtet i bevægelse uden at skræmme det så meget at det tager en vild flugt. Både Zini og den anden hund i drevet er trænede til IKKE at løbe efter vildtet. De er egentlig en øvelse, som er nødvendig for at holde en fornuftig fuglejagt; men bruges her aktivt.
      Når hunden finder dådyret i en tykning eller et bombærkrat springer dyret afsted; men når det opdager at der ikke er noget efter det, sætter det farten ned og lunter langsomt væk fra faren. Passerer dyret derved en skytte er chancen der.
      Ofte finder hunden ikke dyret i dets skjul, og når skovstykket er færdigdrevet, lister dyret så væk for at søge et mere roligt sted. Så er chancen for skytten der igen.

      Svar
  4. Donald

    Tak for forklaringen! Det må være en god oplevelse sådan nogle dage som nu, hvor det ellers er gråt og kedeligt det meste af tiden – så sker der noget.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s