Der er brug for mad.

Selv om det er svært at forstå, er vi stadig i “Den Lille Onde” måned. Kalenderen siger februar og vinter; men naturen siger noget andet.
Naturen bestemmer, så vi er i gang.
Rødsvinglen er færdiggødet og vinterrapsen har fået første hilsen. Begge afgrøder er tidlige startere og kræver næring for at lykkes.
Rødsvingel sætter sine frøbærende skud allerede i efteråret og skal stå høstklar allerede om 3½ måned.
Vinterrapsens proteinrige nye skud vælter frem fra hjerteskuddet.
Protein indeholder lige omkring 16 procent kvælstof, så der er gødningsbehov lige fra start.

Egentlig skulle vi være i gang med at pløje og så en mark med sandjord; men såsæden er ikke leveret endnu. Der skal være havre til grynproduktion i marken, og vi er kontraktligt forpligtede til at så en bestemt sort, så grynene bliver ensartede og af samme farve.
Havregrynsfarven er sortsafhængig, og der ønskes lyse havregryn.
Det er som med æblefarve. Farven et helt uden betydning for smagen; men hvert år kasseres tusinder af tons grundet købers krav og almindelig kundeuvidenhed om mad.

I rapsen ser skovduerne ikke på farveforskelle. De samles i store flokke inden trækket mod nord og hjemsøger de uforstyrrede hjørner af rapsmarkerne for at fylde sig med de nye skud. Det kan se voldsomt ud; men det går sjældent galt på grund af duerne. De æder de nye blade, men lader planten leve.
Værre er det med svanerne. Særligt sangsvanerne kan optræde i store flokke. De er i stand til at beskadige rapsen vækstpunkter, og i våde år tvinger deres vægt de små planter ned under jordoverfladen, og det tåles ikke.
Når svanerne kommer må Zini tjene til føden ved at give dem en forskrækkelse de husker. Dette at blive jaget af en hund huskes som regel i flere dage end når vi tobenene jager dem væk -og så er det en hel del lettere, når jeg kan blive oppe ved bilen og nøjes med at fløjte og dirigere!

Bierne kan næppe ønske sig bedre sæsonstart. Der bestøves i vintergækker og erantis.
Benene fyldes med orange pollen til det evigt hungrende bistade.
Staderne er aktive næsten som var det midsommer. Snart blomstrer de første mirabeller, og så er det om at have forårsblomsterne tappet for pollen først.


Afgrødepriserne udvikler sig også. Der er stor efterspørgsel på fødevarer.
Af en eller flere grunde stiger priserne på korn og proteinafgrøder voldsomt i disse dage.
Herhjemme har vi ikke mange tons tilbage på lager; men i det polske ligger der en del.
Den sidste raps sælges senere i dag til 25 procent over prisen i høst. Der er vel omkring 1 procent lagersvind ved at opbevare afgrøden i det halve år; men grundliggende er det en flot forrentning i en tid med negative renter på likvid kapital.
Den sidste hvede dernede har udvist ca. samme tendens rent prismæssigt.
7,848 mia. munde at mætte i skrivende stund. Der skal en del mad til.
Hvis man vil følge befolkningsudviklingen og andre udviklinger, er her en side der sætter tingene lidt i relief, selvom den slags altid skal tages med et gran salt:
https://www.worldometers.info/da/


10 tanker om “Der er brug for mad.

  1. Eric

    Det var måske en idé, altså at grave noget af opsparingen ned for at få en bedre forrentning 😉 Worldometer-statistik kan være ganske underholdende – og nedslående.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Ideen med nedgravning er god; blot skal du huske at sætte et kryds på spaden der hvor du graver dem ned, så de er til at finde igen! 🙂

      Svar
  2. Ellen

    Jeg bliver lidt ked af det hver gang, du hiver os uvidende madforbrugere lidt i næsen … men bliv endelig ved; det er rart at få sådanne ‘underligheder’ skåret lidt ud i pap.
    Worldometer har jeg kigget på næsten dagligt siden coronapesten satte ind. Det website er virkelig interessant på mange måder.

    Svar
  3. Madame

    Det er fantastisk, at du har bier i vintergækker og erantis allerede. Vi har nattefrost, men det bliver jo lunt om dagen.
    Tak for linket til Worldometer! Det er altid godt at blive klogere.
    Og tusind tak for forslaget hos mig til blogtræf. Det er jeg helt med på.

    Svar
  4. Donald

    Rødsvingelen sætter sine frøbærende skud i efteråret — året før altså? Ja det må det være. Det var en af de afgrøder, som man kan høste flere gange, så vidt jeg husker.
    Nu har du i hvert fald gjort noget for at oplyse “kunderne”, de, der køber havregryn. Gad vide hvorfra den kommer, sådan en preference for en bestemt farve af havren; køberne — også foderstof og havremøller — må jo dog have vidst mere om havre gennem alle årene. Måske er det lidt ligesom rødbøg og de røde gulerødder og de andre farvede ting vi hørte om for nogle måneder siden (her i et indlæg).
    Tak for link til worldometer. — Og tillykke med handelen for den raps, der lå på lager! Godt gået.

    Svar
      1. natural2222 Indlæggets forfatter

        Dette med farverne er et helt studie. Noget har baggrund i, at man for nogle fødevarers vedkommende har en mørkfarvning når produktet ældes, andet er ren kosmetik.

      2. Donald

        Ha – ja, det er et studie værd. Vores biologilærer fortalte engang at man havde prøvet at servere indfarvet med, blå kartofler og grønne bøffer tror jeg det var, og havde konstateret at forsøgspersonerne ikke kunne lide det, selv om det var frugtfarve uden smag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s