Usikkerheder.

Der er vejromslag på vej. Det var ellers tæt på, at forårssåningen kunne komme i gang for alvor.
Der loves over 30 mm fra i aften og et par døgn frem, så måske bliver det meste af såningen skubbet frem til slutningen af marts/begyndelsen af april, og i så fald vil alt være ved det normale igen efter en særdeles tør start på året.

Vi nåede at så havre d. 7. marts i Ny Sandager i et helt perfekt såbed.


Det er nu heller ikke så svært at undgå knolde dér.
Marken bærer sit sand-navn med rette, og skal sås tidligst muligt for at holde på vandet i jorden. Det skal blive en meget våd og kold sommer for at den mark ikke vil komme til at mangle vand på et eller andet tidspunkt.

Rapsen er startgødet og rødsvinglen er færdiggødet. De to hvedemarker med mindre god forfrugt har også fået startgødning. Vi er vist så klar som man kan blive til et regnvejr -hvis det altså kommer.

Min usikkerhed denne morgen går også på dansk landbrugs fremtid i en klimagasfokuseret fremtid.
Jeg har svært ved at se mit planteavlsbrug som udledende. Vi er jo netop opsamlende.
Hele manøvren hos os går jo ud på at binde så meget kulstof som muligt over vækstsæsonen i frø og kerne.
Den opsamlede kulstof sælger jeg til forbrugerne, hvorefter DE slipper CO2-en løs, når de fordøjer brødet/øllet/planteolien.

-Men det er svært, når man møder argumentet: “Jeg forbruger ingen landbrugsprodukter. Jeg køber al min mad som færdigretter i supermarkedet!”




7 tanker om “Usikkerheder.

  1. Donald

    Åh ja. Det er vanskeligt at stille noget op overfor uvidenhed. Det er de færreste, som lytter til tværfaglige synspunkter som dine, med det brede perspektiv på hele forløbet. Jeg har ikke nogen trøst, men må glæde mig over at vi trods alt her i landet har en mulighed for debat.

    Det er mærkeligt, at Greta Tunbergs opråb har slået så hårdt igennem, når man allerede fra vores barndom i midten af 1900-tallet kunne se begyndende forståelse af de Internationale Geofysiske År, International Geophysical Year 1958 var bl.a. en fejring af at man nu kunne samarbejde på tværs af kloden.

    Men godt nok at I kom igang. Her så jeg med glæde markerne ved Ørby blive pløjet op i går. Om de når at så, kan jeg jo ikke sige, der er forudset regn i morgen, torsdag, men hvor meget er usikkert. Og jorden er tør.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det for mig spændende bliver, om samarbejdet på tværs af kloden i dette tilfælde betyder, at produktionen flyttes hen, hvor vi ingen indflydelse har på produktionsmetoder og -forhold.

      Svar
      1. Donald

        Nej man skal selvfølgelig ikke flytte en produktion, som udviser ansvar for miljøet — sådan som vi gør her.
        Undskyld at jeg ikke fik formuleret det så tydeligt, dette “Geofysiske År” som var et initiativ til tværfagligt samarbejde henover hele kloden, det tror jeg var et bevis på at man *kan* samarbejde på trods af politisk-religiøse uoverensstemmelser. Men det er et problem at politikerne lefler for de vælgere, som let går i panik. Og i øjeblikket, i nutuden, ser det ikke ud som om der er samarbejde på tværs.

        En strøtanke, som ikke har noget med landbrug at gøre: Måske den gasledning fra Rusland til Tyskland er et teknisk samarbejde, som har forhindret mere krig end vi bryder os om at tænke på?

      2. Donald

        Vejromslaget her var moderat; men der har været frost igen, så der var tyndis på vandet nogle steder. Det gik så væk igen lørdag, søndag fik jeg hagl i ansigtet! Men det betyder vel ikke noget for en spirende mark hvis afgrøden er valgt med omhu?

  2. Ellen

    Hahaha – har du virkelig hørt den form for argumentation? Men okay – folks uvidenhed er ofte skræmmende stor, og samme folk er desværre lige så ofte uvillige til at indhente viden. Jeg synes du er god til at sætte tingene i relief; det modspil savner jeg tit fra mediernes side – de kan være ret så ensidige, men det er naturligvis fordi de vil have bestemte holdninger til at være de fremherskende. Hvis bare så ikke politikerne (over en bred kam) var så ‘pleasende’, som de er, men det er vist en diskussion for sig selv 🙂

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Der er, efter min mening, alt for meget mikrofon-holderi for de frelste meninger med manglende hold i virkeligheden.
      Der lefles for den generelle uvidenhed med tilhørende letkøbte holdninger.
      For få spørger: “Kan det virkelig passe, at…”

      Svar
  3. Madame

    De to forrige kommentatorer har skrevet det så fint, Farmer!
    Vil lige fortælle, at jeg har tænkt på vores hyggelige blogtræf med Donald i 2011 ved den tilsandede landsby i Tisvilde Hegn og lavet et lille blogindlæg.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s