Regnvejrsperioden gav 35 mm og satte dermed forårsarbejdet i stå for en tid.
Samtidig gav regnen, i den ellers rekord-tørre vinter, et klart præg om hvilke dræn der trænger til reparation.
Her er det et af hoveddrænene i i Albertmarken ved et rørbrud. Der skal ikke megen spærring til, inden vandet ophobes. Billedet er taget en times tid efter at drænet var spulet og vandet igen løber for fuld kraft. Efter en dags tid eller to er vandstanden forhåbentlig igen nede, så der kan sættes et par nye rør i. Overkanten af det røde drænrør ses midt i billedet:
Foråret er rigtig i gang. Ænderne i gadekæret lægger æg og et par grønbenede rørhøns er ankommet.
Desværre er der også et kragepar i nærheden. Jeg har to morgener i træk været ovre ved kæret for at jage dem væk; men det går nok ikke i længden. Jeg må se at få sat en fælde op.
På Enebærodde blev der i går skudt en mårhund. Det er, så vidt jeg ved, den første mårhund, der er skudt her på egnen. Vi må håbe, at det er en enlig svale; men jeg kan have min tvivl. Det er rent held, hvis den skudte mårhund er den samme som blev set i Gyldensteens skov tidligere på året.
I dag, fredag, og den kommende weekend står på af få samling på træbunkerne, så det hele er klar til at blive lavet til flis når og hvis flismaskinen skulle melde sin ankomst.
Hvis sådan en monstrum skal være til at betale for os med relativt små mængder, er det nødvendigt at være fleksibel og være klar når der lige er en time eller to til overs i maskinens dagsprogram.
Her et billede fra da det gik løs for et par år siden:
Naturjournal 
Ja, nu er foråret er rigtig i gang. Krager er jo nogle kæmpestore fugle – tager de ællinger, og er det derfor, de er et problem?
Krager tager både æg og ællinger og er sammen med husskader et stort problem for de ynglende fugle.
Jeg håber I kan få gjort kål på mårhundene; de har ikke noget at gøre i den danske natur.
Og på kragerne … jeg synes der kommer flere og flere kragefugle overalt. Er det noget, andre end mig har observeret?
De mårhunde skal, også efter min mening, holdes nede. Det er et stort problem for alle jordrugende arter.
Jeg er sikker på, at kragebestanden er stigende. Jeg har ved flere lejligheder sagt, at vi lever i de sorte fugles tid. Ravne, rager, råger, alliker og husskader er -efter min bedste overbevisning- i fremgang og har været det længe.
Det er svært at se drænet, – godt du skrev at det var midt i billedet. Jeg håber det bliver til at køre igen snart.
Ja med hensyn til maskinkraften, det er om at udnytte den, når den er ledig. Den tanke strejfer mig ofte at man har milliondyre maskiner, som kun bruges én gang om året — men ved at følge med her har jeg dog fundet ud af at man netop planlægger så man får forskellige høst-tidspunkter.
Der ligger formuer i at undgå spildtid på vejene og at få udnyttet dagene fuldt ud. Derfor kan der ofte opnås en lavere timepris for sådan en flismaskine hvis man er villig til at være stand-by eller til at tage de mere skæve tider.
Det er jo det man opdager, når man læser her og andre steder, der skal planlægning til for at få det til at løbe rundt.
Det mest imponerende jeg har hørt om var at ærte-høstemaskiner på Sydfyn, der var booket et år i forvejen, man satser på typiske vækstforhold og optimal-vinduet er kun på ganske få timer. Men kan man virkelig ramme så præcist med ærtemarker?
Det føles så dyrebart at solen skinner og alting gror. Og så skal man sidde og lave regnskab!