Det tyder på, at forårssåningen for størstedelens vedkommende vil falde i starten af april i år. Så er det om at have gang i andet i ventetiden, så vi ikke kommer for tidligt og trykker jorden sammen, hvis den ikke er tjenlig.
Vi har i flere år fablet om, at det kunne være godt med en rævegrav i Albertmarken.
Vi ser ofte ræve og deres efterladenskaber deroppe og i vinter tillod en ræv sig at tage en lur lige foran vildtkameraet ved fodertønden deroppe.
I går gjorde vi så alvor af det og fik lagt en rævegrav i langs den nord-sydgående grøftevold, hvor der ved sporsne stort set altid er rævespor.
Nu får vi at se, om der bliver gang i graven til næste jagtsæson.
Foreløbig er der lagt en marksten til spærring for begge indgangene. Hvis en tæveræv sætter hvalpe i graven i foråret, bliver den fuld af lopper, og så er den ikke så indbydende for andre ræve når efteråret kommer.
Kortet i vildtkameraet 100 meter fra den nye grav blev også skiftet i går, og Mikkel var på igen, som ventede han på det nye logi.
Medens vi tripper for at komme i gang med forårssåningen for alvor, er der et tomt udlejnings-stuehus, hvor det udvendige skal have en omgang pudsning og maling inden det er klar til nye lejere.
Der hvor kalken sidder løs, afslører murskeen tidligere tiders modeluner:
Der må have været et andet bytteforhold mellem en tønde korn og en timeløn for en malersvend dengang.
Tænk hvor mange timer det må have taget at opmale samtlige fuger i et helt hus på over 200 m2 med blå streg alene for at give indtryk af finere og mere regelrette mursten end der i virkeligheden var brugt.
For et år siden fik jeg podekviste af en gammel lokal sort kaldet “Ka´svensken” – altså Svenske Karen.
Der skulle være to gamle træer tilbage af den i Lumby og et enkelt yngre træ nær Assens podet af Lumby-træerne.
Det skulle være velsmagende tidlige æbler, så kvistene blev podet på en Summerred, som også er tidlig. Kvistene fik godt fat og træet er nu plantet hos Ældstesønnen og hans familie.
Det bliver spændende om et par år at se og smage Ka´svensken.
Naturjournal 
Det er altid interessant at se, hvad der gemmer sig bag de nyere lag dækning, og det åbenbart hvad enten det er tapeter eller puds.
Det er smart at pode flere sorter æbler på ét træ. Jeg købte engang for mange år siden et træ med hele fem sorter til en meget lille have, men det trivedes desværre ikke. Ideen var ellers god nok 🙂
Vi har et par træer med to sorter. Det er praktisk, når det i forvejen er umuligt blot at spise en brøkdel af havens æbler.
Ja tænk at male fugerne. Men det er jo kunst, det er smukt, det er en måde at lave ting, som skal se pæne ud. Og hvem kan ikke sige sig skyldig i det, om så bare en lille smule? Men det må nu også gerne være praktisk. En smuk teglmur er ikke noget at kimse ad.
Det er spændende med træet, det står ret frit så mon ikke det vokser godt til? De James Grieve, jeg har set (som espalier og min fritstående) begyndte at give æbler allerede efter 2 år.
Rævegrav? Er det et rør eller en serie kasser, man lægger i en udgravning for så bagefter at dække det til; – hvorefter ræven om efteråret søger derind for at sove, og bliver nemmere at fange/skyde (fordi man kender dens sted?)
Rævegraven er lavet af rør. Gangen skal sno sig, så der ikke kan komme lys direkte ind i “kedlen” (sovestedet) som placeres midt i rørsystemet.
På billedet anes de firkantede fliser, som skal danne denne kedel.
Ved jagt med gravhund er det bedst med disse kunstigt anlagte rævegrave. I en naturgrav kan gangsystemet være stort, og faren for at hele herligheden styrter sammen over hund og ræv er overhængende når ræven forsøger at grave sig væk fra hunden. I cementrørerne er der styr på tingene.
Ja, jeg ser også de firkantede fliser. Det er en meget lang tunnel, der bliver lavet, er det fordi der nu var plads til det, eller gør man altid det?
Dine billeder fortæller altid så godt – den ræv (“sølvfarvet måneskinsræv”) er opmærksom, klar til at tage en beslutning, kigger sig omkring, men skulle der komme vildt forbi, så skal det være noget småt, ikke sandt – den kan ikke tage nok så små då-dyr, men gerne fasan, hare og mus så vidt jeg ved, – men alligevel er den interesseret i stedet med vildt-kameraet.
Ræven kan tage rådyrenes lam, dåkalve har jeg aldrig oplevet blive taget.
Rævegravens længde fremmer rævens interesse. Der lægges lige så mange rør på den anden side kedlen. Mindst 2 udgange skal en ræv have.
Sikke en dejlig gave til Ældstesønnen og hans familie. Nu må man håbe, de bliver boende. Jeg fik for mange år siden et cox orange af min mor, men jeg bor ikke længere der, hvor træet blev plantet. Æbletræer er noget af det bedste i haven – også for fuglene. Da vi flytte hertil for 28 år siden, var her heldigvis tre æbletræer bl.a. cox orange .
Det var da særdeles heldigt med de cox orange-træer, for den sort er noget af det bedste både til spise og most.
Jeg har et udklip med “PRISER FØR OG NU” jeg har desværre ikke skrevet årstal men det er nok 20/30 år siden og der står.
Da jeg var dreng ,fik en dalejer en kr. om dagen. Min far kørte til bageren med 10 tdr.(a 100 kg.) rug og fik 100kr. med hjem.
Han kunne holde en mand i 10 dage for 1td. rug.
Ca. 40 år efter fik en daglejer en kr. pr. time .Jeg kunne have en mand i 2 1/2 dag for en td. rug.
Efter yderligere 40 år fik en mand en kr. pr. minut. Min søn kunne have en mand 2 1/2 time for en td. rug .
OG NU SLÅR EN TD. RUG IKKE TIL EN TIME. Er det man kalder udvikling eller afvikling.
Tak for oplysningerne. Det må nok kaldes udvikling; men det medfører afvikling af et stort antal landbrug.