I aftes blev forårets sidste græsudlæg sået, og dermed er der tilsået.
14. april er en ganske normal dato for tilsåning.
Når jeg ser hen over årene i markbogen, er 10. april den dato vi oftest har startet forårssåningen på.
Forude venter vildtagre og blomsterbrak.
De tæller ikke rigtigt med, for det er alt for tidligt endnu at så de kuldefølsomme arter.
Trods en lang periode med nattefrost vokser vinterrapsen til og strækker de grønne blomsterknopper. Der er næppe mange dage til den første gule blomst.
Hveden og frøgræsset står også rigtigt pænt efter vinteren og er kommet godt i gang.
Der er naturligvis milevidt til målstegen; men det er tilladt at glædes over nuet.
I Polen står afgrøderne også tilfredsstillende efter vinteren. Vi havde dernede et pænt snedække da det frøs 22 grader, så den kulde mærkede afgrøderne ikke noget til.
Også dernede er der nattefrost nu; Men ikke i ødelæggende omfang.
Jeg længes efter at kommer ned til markerne og den nye hal, som jeg kun har set (næsten) færdig på billeder.
De relativt lave temperaturer og den vedvarende nattefrost giver langsom vækst i marken; men påskeliljerne i haven får til gengæld en lang blomstringsperiode, når vejret arter sig som nu.
De blomstrede for en gang skyld til påske og gør det såmænd endnu.
Her hænger blokkene bag den gamle kostald lidt med hovedet efter nattefrosten; men midt på dagen er de stadig i topform.
Naturjournal 
De har stadig voldsomt med sne i Polen, så vi i nyhederne i går – 25 cm sne!
Hehe: “..det er tilladt at glædes over nuet” – rigtig god bemærkning. Den vil du blive citeret for 🙂
Må jeg så min blodkløver nu?
De 25 cm sne er heldigvis ikke hos os. Det kunne godt nok være det samme.
Blodkløver kan sås nu; men hvis du liiige venter 8-10 dage får du langt mindre bøvl med ukrudt uden at forsinke blomstringen måleligt.
Husk max. sådybde 1-1.5 cm!
Det er en smuk stor hal, den har vinduer i det ene hjørne, jeg gætter det er for at man kan have noget arbejdsområde dér, hvor man får lidt glæde af dagslyset.
Alt er tilsået – jeg måtte slå op for at forstå den dybere mening af “græsudlæg” og blev lidt forskrækket over hvor mange regler der er for at græsudlæg kan tælle med som “miljø”, og dermed tilskud eller skattefradrag eller hvad man gør. Det er selvfølgelig ikke nogen almindelig baghave, når man avler græs, frø eller hø, eller begge dele. Men alligevel, mængden af regler forklaret på lbst.dk er skræmmende.
Vinduerne er ind mod kantinen og kontoret.
Porten og døren ved siden af er ind til værkstedet.
Ja, regler er der nok af, også når det gælder udlæg af græs og blomsterbrak.
At glæde sig i nuet er en gave at kunne.
Bestemt en gave. Optimisme skal der til!!
Det er en smuk hal, du har fået opført i Polen.
Jeg læste dit svar til Ellen om såning af blodkløver. Jeg såede lidt af mine i efteråret, men jeg tror, fuglene har taget frøene. Vil prøve igen om 8-10 dage som du anbefaler.
Vi har faktisk allerede glæde af den nye hal. Årets gødning blev det første på lageret.
Ja, prøv at så et nyt hold. Frøene kan let være ædt.
Det øverste billede er frøgræs, som har stået der i mindst et år, gætter jeg. Marken ser meget “tyk” eller “pelset” ud og det tager jeg som tegn på mange rødder og stor bladmængde, selv om noget af det er frost-visnet. Er det en nogenlunde rigtig observation?
Ja, den har stået i en del år, for det en frivillig 10-meterbræmme ned mod Kragelunds Møllebæk. Den bliver aldrig høstet, men bliver slået en gang årligt. Nogle gange bliver græsset anvendt af en hobby-kvægmand, andre gange bliver det afslåede materiale blot liggende og formulder.