I går regnede det ikke særlig meget.

Det har indtil videre været en våd maj, på landsplan den næst-vådeste i målingernes historie. I forgårs, d. 26. maj, blev der sat trumf på med 26 mm på 12 timer.

Her har vi til dato hældt 119 mm af regnmåleren. Det er mange år siden, at vi i slutningen af maj har haft en positiv vandbalance. De fleste afgrøder har indtil videre tålt vandet; men det bliver alt andet lige en sen høst i år.
Vårbyggen er i forlandet ved at blive gult af iltmangel; men er nådigt sluppet.

Den vegetative vækst er i år overvældende og sært nok er der, indtil videre, ikke nævneværdige synlige svampeangreb; men man skal ikke lade sig narre: Hvedens brunpletsyge, septoria, er lumsk.
Den spredes med regnpjask og giver under kolde forhold først synlige symptomer 2-3 uger efter smitte, og så er skaden sket. Mod septoriasvampen er der ingen helbredelsesmulighed. Der kan kun forebygges.

Havren kan lide den våde og kolde maj. Vi såede 8 hektar på sandjord i starten af marts og havren dér har ikke lavet andet end at gro siden da.
Her er en plante af gennemsnitlig størrelse og udvikling. 71 cm høj og med formidabel buskning. Det kan næsten kun gå ned ad bakke:



Årets maj minder om nedbørsrekord-året 1983. Det var vores 4. vækstsæson her på stedet, og vi nåede at få sået såvel vårbyg som roer ind i mellem regnvejrsdagene, som også lå tæt i april måned det år.

Det er morsomt at bladre i de gamle markbøger fra dengang:
D. 10. april blev vårbyggen sået. Cerice var sorten. Jeg havde dengang stadig den lille Fergusson, såmaskinen med træhjul og den gamle Tiptop-harve holdende i den gamle trælade fra vi overtog i 1980, og det udstyr kunne bære oppe.
Det var lige akkurat så tørt, at der den dag og den følgende kunne harves op og sås.
Jeg husker at et par af mine nærmeste landbrugsvenner kom forbi og spurgte om jeg var rigtig klog at så med gamle udstyr.
Det viste sig at være både rigtigt og klogt. Næste gang der kunne køres var i slutningen af maj.
Mange roer blev først sået grundlovsdag, og de blev ikke meget større end gulerødder. Jeg kan se i bilagene, at vi havde fuld roeavl, og alle roer blev afsat til den høje A- og B-roepris, da mange avlede stort set ingenting.
I slutningen af maj slog vejret nemlig om, og så regnede det forresten stort set ikke mere i den vækstsæson.

Det går nok ikke så galt i år. Generelt har afgrøderne næppe nogensinde stået bedre på dette tidspunkt af vækstsæsonen.

11 tanker om “I går regnede det ikke særlig meget.

  1. Lene

    1983 var det år, hvor vi havde vores først avlsår. Og kartoflerne var det rene guld, både af udseende og i pris, for der var mangel på kartofler pga den megen nedbør. Vi kunne ikke tilså over en tredjedel af markerne pga manglende vedligeholdelse af dræn og de store regnmængder.
    Vi fik vist ikke så meget regn heroppe d. 26/5, og vi har det smukkeste vejr nu.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det må have været hårdt at se al den utilsåede jord allerførste år det skulle gå løs. Godt at kartoflerne kompenserede for det.
      Her er vejret også særdeles smukt nu, og bliver forhåbentlig ved med at være det lang tid endnu.

      Svar
  2. Madames huskeblog

    Det er næsten uhyggeligt så meget regn, vi har fået i denne måned. Jeg har mistet overblikket over hvor mange gange, jeg har tømt regnmåleren.
    Men jeg er glad for, at afgrøderne ikke nogen sinde har stået bedre på dette tidspunkt af vækstsæsonen.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Her på det flade Nordfyn har afgrøderne tålt det. Værre ser det ud i De Sydfynske Alper. Vi var i Fåborg i forgårs, og dernede er der vandkaos.

      Svar
  3. Donald

    Der var meget vand i udendørs balje (zinkbalje, har holdt i 70 år. Gives væk) jeg blev våd da jeg forsøgte at tømme den! haha.
    Ja men for græsset er det simpelthen godt.

    Det er utroligt flot på markerne, også her. Men som du siger, der er svampe overalt. Om ikke andet, så kunne Wohllebens bog om “Træernes Hemmelige Liv” gøre det mere kendt at svampe, på godt og ondt, er en af de vigtigste komponenter i naturen og hvis vi vil have gode afgrøder, skal vi kunne styre dem.

    Nu har Gitte (Huskebloggen) problemer, skriver hun, med at kommentere på WordPress, så jeg har tilladt mig at forsøge her med en browser uden cookies, uden noget som helst, uden login, og det ser ud til at man ikke kan lægge sin mail uden at det kræves at man logger ind … på mailen! Men nu kommenterer jeg fra min WordPress.”konto”.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Din kommentar går fint igennem, og Madames ovenfor er også fin og fejlfri. Måske noget periodisk. Jeg har ikke pillet ved indstillingerne, for det ligger langt uden for mit videnfelt.

      Svar
  4. Ellen

    Iltmangel?? Fordi fødderne står i vand? Eller hvad?
    Hvor må det have været en god fornemmelse, at de gamle redskaber bare virkede. Den der ler sidst, ler som bekendt bedst 🙂
    Haverne er simpelthen helt enormt frodige og smukt grønne for tiden, og markerne ser ud som om de er i voldsom vækst. Vi har fået meget regn, men ikke for meget – i hvert fald ikke på vores egn, så vidt jeg kan se.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Jorden på forlandene, hvor al transport og dobbeltkørsel foregår, er klemt og regnet sådan sammen, at jorden omkring rødderne ikke er luftig nok til deres normale udvikling og til deres næringsstofoptagelse.
      Der skal luft/ilt til de kemiske processer ved planterødderne.
      Hvor der ikke har været kørt for meget, er markerne, som haverne, frodigheden selv.

      Svar
  5. Donald

    Men lige nu spår vejrguru’erne at der ikke falder regn de næste 9 dage (de sidste er selvfølgelig mere usikre).

    Hvis jorden som her er meget fed, så kan planterne klare sig i 3-4 uger når de først er kommet igang.

    Hvor meget betyder morgenduggen?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Morgenduggen gør, at planternes vandforbrug/fordampning er minimal, da luften lige omkring planten er vandmættet. Vandet i jorden rækker derfor længere.
      Samtidig undgår planterne at aktivere deres fordampnings-forsvar, som består i at lukke bladenes læbeceller, og derved kan fotosyntesen køre for fuld kraft.
      Den negative side er, at især svampe nyder godt af et fugtigt miljø, og derfor er risikoen for tabsvoldende svampeangreb større ved dugvåde planter.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s