Endelig: Møde blandt færdigvaccinerede.

Et par dage i Polen gjorde godt. Vi har naturligt nok ikke overrendt vores aktiviteter dernede under pandemien; men nu er alle færdigvaccinerede og tingene kan normaliseres.
Polen er langt foran med vaccineringen og selv min kollegas søn på 18 år er færdigvaccineret.

Heldigvis kørte vores byggeprojekt videre trods pandemien og den nye hal med værksted og servicerum mangler kun vvs-delen og strømføringen, så er alt klar til kommende høst.
Alene materialerne er steget ca. 25 procent siden byggekontrakten blev lukket og det er i denne tid stort set umuligt at opdrive ledige hænder. Byggeboomet i Polen er totalt. Huse, veje og ikke mindst lyslederkabler til snart sagt hver landsby. Det hele får en ordentlig omgang.
Snart kan vi køre 192 km på motorvej/motortrafikvej fra grænsen og helt frem til 3 km fra gården.
Tilbage i 1992 var der en stump gamle autobahn-betonflager de første km efter grænsen uden autoværn i midten.
Gående og biler krydsede konstant “Motorvejen” og der var uautoriserede handelspladser på begge sider, hvor ludere og lommetyve var på overarbejde. Sprut, cigaretter, bildele og hele lastvognstog skiftede ejere.
Hvilket leben.
Nu er det velordnede forhold med tankstationer og fastfood.

Polske dyrlæger har stadig billigere priser end deres danske kolleger, så Zini var med for at blive p-sprøjtet så hun ikke kommer i løbetid i jagtsæsonen og for at få forebyggende behandling mod flåtbid.
Bagefter tog vi eftermiddagskaffen på Krag
https://www.podewils.pl/en/hotel-podewils-in-krag/gallery
Der er altid god service, så der blev fundet en vandskål til hunden og et ledigt bord på terrassen mod søen.

2 x kaffe m. en småkage i smukke omgivelser til i alt 20 PLN svarende til 33 DKK.
Det er stadig økonomisk overkommeligt at have det godt i Polen.

-Og markerne dernede?
Uhyggeligt tørt og ingen regn i udsigt. Vi har fået 70 mm sammenlagt siden frosten slap sit tag i jorden, og det er ikke nok til at føre en avl frem til høst.
Vi får at se, hvad det bringer.


6 tanker om “Endelig: Møde blandt færdigvaccinerede.

  1. Eric

    Der er sørme sket meget i Polen de senere år, og det må være noget af en oplevelse for de polakker, der har været “med på vognen”.
    Din bemærkning om, hvor lang de er med vaccinationerne, gjorde mig nysgerrig, og jeg søgte på nettet. Data er et par dage gamle (altså 22. juni) og viser, at Polen i forhold til DK har lidt flere (5-6 %), som er fuldt vaccinerede, og lidt færre (< 50 %), som kun har fået første stik. Det afviger noget fra det indtryk, du har fået, og jeg gad vide hvorfor. Måske går der længere tid med at opdatere statistikkerne, så data halter efter virkeligheden?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Meget af forskellen ligger i, at mange i det sydlige Polen ikke lader sig vaccinere. Polen er lidt som Italien: Det rige nord og det fattige syd.
      Samtidig er mange uuddannede over hele landet ikke interesserede i at blive vaccineret, og den befolkningsgruppe har vi ikke så meget forbindelse til. Man taler om, at 20 procent af den ene eller anden grund fravælger vaccine; men der er meget snak og få facts.
      Hele den lille organisation jeg er den del af er vaccinerede; fra traktorførere og fejemand til den daglige leder. Det samme gælder på nabogården og de mennesker vi plejer omgang med dernede.
      Trods en vis udjævning er der stadig store sociale forskelle i Polen.

      Svar
  2. Ellen

    Hvor pudsigt: Jeg blev nemlig lige så nysgerrig som Eric og undersøgte sagen, fordi jeg undrede mig såre over, at de skulle være længere fremme end os. Det er de så heller ikke som landsgennemsnit betragtet, men ‘din’ landsdel i Polen er, kan jeg forstå på din forklaring til Eric 🙂
    Det er nok den samme sociale slagside, som man ser mellem Tjekkiet og Slovakiet, kunne jeg forestille mig.
    Jeg husker tydeligt alle de mange ‘tilbud’, vi fik langs vejene, da vi var i Polen i 1994. Det var godt nok ikke småting, der blev falbudt der!

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Stort set alle lande har en vis opdeling, og i Polen er det udtalt. Måske er der også en forbindelse tilbage til de år, hvor Polen var væk fra landkortet og delt mellem hhv. Tyskland, Rusland og Østrig-Ungarn.
      Geografien spiller nok også ind: Det bjergrige sydøstlige Polen mod det flade kornavlende nord. Lidt som i Frankrig.

      Svar
  3. Donald

    Jeg håber der kommer et ordentlig regnvejr forbi, eller i det mindste at det ikke bliver konstant hedebølge, som stopper væksten.
    Det er fantastisk at høre om udviklingen i Polen, man kan jo få et helt forkert billede af Polen, hvis man kun lytter til de dårlige nyheder. Du ved så meget om Polen ved at være der selv, kan du fortælle noget om holdningen til vacciner, videnskab og biologiens fremskridt? Er der debat om genmodifikation? Er der nogen, der betragter det som et muligt mirakelmiddel eller er der sund kritik?

    Svar
    1. Donald

      Nej nu så jeg svaret til Eric, så jeg kan se at du allerede har været omkring det emne!
      Sorry for gentagelsen.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s