Første regn i september.

Det har regnet siden kl. 3 i morges og i skrivende stund, kl. 5:45, er der faldet 12 mm.
Ofte er september-landmandsdrømmen tørvejr på denne tid; men i år er regnen velkommen.
Noget af det såede vinterraps har haft lidt for dårlig fremspiring, og håbet er nu, at de frø, som indtil for få timer siden lå i for tør jord, nu vil spire.
Jorden er varm efter 10 septemberdage med med sommertemperaturer, så det skal nok lykkes.

Den sidstsåede raps blev sået med grubbetandssåmaskine kombineret med gyllenedfældning i tør sandjord. Bortset fra at halmresterne nogle steder hang i grubbetænderne fungerede det fint.
Gyllen er nedfældet bag grubbetanden, så kvælstofudnyttelsen bliver tæt på 100 % og frøet får gyllen som næringskilde fra fremspiringsøjeblikket.
Rapsen har da også kvitteret ved at stå i rækker allerede 5 dage efter såning. Det bliver spændende at følge udviklingen, for såning af raps 5. september er minimum 2 uger efter det officielle optimale såtidspunkt, og burde ikke kunne lykkes.
Prisen for raps et år frem er dog så høj, at selv et moderat udbytte burde kunne give en fornuftig bundlinje. På sandjorde er det i al fald en fordel med rapsens pælerod, som nok skal vide af at søge i dybden efter vand og næring.

Jeg fik i kampens hede ikke taget et foto af maskinstationens selvkørende nedfælder; men her er et link til en lille film om rapssåning med et udstyr som minder om det anvendte:
https://www.maskinbladet.dk/artikel/69819-10-ar-med-etablering-raps-med-gyllevogn

3 tanker om “Første regn i september.

  1. Ellen

    Det er smart! Men jeg kan godt undre mig over, at man prædiker, at man ikke må så i for næringsrig jord, for det kan frøene ikke lide, så spiring forhindres. Hvordan passer det med at så direkte sammen med gyllen? Det er åbenbart kun godt med al den gødning?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Min beskrivelse af nedfældning og såning var for udetaljeret grænsende til fejlagtig. Grubetanden går ned i 25-28 cm svarende til pløjedybden.
      Gyllen placeres bag tanden i ca. 10-15 cm dybde og den efterfølgende såmaskine placerer rapsfrøene i ca. 1-2 cm dybde, som er den optimale sådybde for en så småfrøet art som raps.
      Der er således ikke direkte kontakt mellem det fremspirende frø og gyllen.Først når rapsplanten har (i teorien) 10-15 cm rod er der kontakt og på det tidspunkt er svidning af kimplanten ikke et problem længere.

      Svar
  2. Donald

    Det er godt at det kan gøres så effektivt, jeg så også kommentar-svar til Ellen om hhv. 25 cm grubetand, 10-15 cm. gylle og 2 cm til frøet, det er da ret smart.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s