Det røde hav.


I fjor var temperaturerne i midten af september også relativt høje og jorden faldt fint for ploven, hvilket lokkede os til at starte hvedesåningen 16. september.
Det var lige tidligt nok, for vi måtte kæmpe mod bladlus i det hurtigtvoksende hvede.
Bladlusene i sig selv gør minimal skade; men med sig har lusene en virus kaldet havrerødsot, og denne plantesygdom giver kornplanterne rødfarvning og dværgvækst med store udbyttetab til følge.
I år vover vi pelsen og rykker såstart yderligere et par dage med risiko for, at vi fanges i regn og rusk i slutningen af september og begyndelsen af oktober.

Beslutningen om den senere såning giver tid til at nyde septembervejret samt en forårsbeslutning om at rydde et område med tiltagende vildnis af syren og hyld bag den gamle længe ud mod marken, og i stedet for junglen bruge arealet til nogle stumper af georgineknolde, som blev til overs fra haven. Det var en barsk opgave for knoldene at kæmpe mod rodskud af alskens slags; men slaget blev vundet.

Jeg har i et par sæsoner givet plads til flere georginetyper med åben og mere insektvenlig blomst, og det er rester af disse typer, som er sat i junglen og det kvitterer insekterne for.
Sådan en solrig septembereftermiddag er blomsterhavet en sand insektsværm.



Humler, honningbier og en enkelt natsværmer med rod i døgnrytmen.

Jens Bimand har 5 stader stående blot 100 meter fra georginerne, så de slider ikke vingerne op.
Lige bag staderne er der også nok at gå i gang med.
Her er bestøver-blomsterblandingen stadig i fuldt flor. Nu domineres den af rød- og blodkløverblomster med enkelte kællingetand som stædigt blomstrer videre.

Det har virkelig været et stort år for blomsterne i bestøverblandingen. For 2½ måned siden så samme mark sådan ud:

Dengang var der honningurt og boghvede til insekterne og en enkelt blodkløver havde vovet sig op.
En sommer med 18.500 kvadratmeter konstant blomsterhav og blandingen er 2-årig, så hvis alt går efter planen vil der næste år igen være gang i blomsterne og til den tid vil den toårige cikorie – som lige anes på nederste billede som et undseeligt aflangt blad foran boghvedeplanten- sikkert dominere med sine op til to meter høje blå blomsterstande.
Det er en ganske smuk måde at omlægge juletræsplantage på.
Det bliver spændende i år 3 at se, om rødderne af træerne er så mørnede, at der kan laves noget der minder om en normal jordbearbejdning.

5 tanker om “Det røde hav.

  1. Ellen

    Sikke da et syn, som I kan gå og nyde (og nogle af jer høre) hver eneste dag. Heldigvis er der flere der gør som dig/jer, så Danmark har forhåbentlig ikke den store insektmangel ret meget længere. Jeg synes nu også, at der er kommet flere insekter til allerede – det kan man bl.a. se på bilruden, når man kører langt.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Det er ikke sidste gang vi anlægger såvel udvidet georginebed som bestøverbrak.
      Det har været en særdeles insektvenlig sensommer, og da insekter -for de flestes vedkommende- har en hel vanvittig opformeringsrate ved optimale forhold, giver gode vejrforhold og godt med “foder” hurtigt pote.

      Svar
  2. Donald

    Altså dog, fantastisk godt at Bimanden har stader ved den omlagte mark, jeg kan godt se på billederne at det er frodige planter. Jeg prøvede engang med honningurt og blodkløver på et lille stykke plæne med meget mælkebøtte og andet som jeg gravede væk, og det skulle ende med at være køkkenhave, men *det* virkede ikke her, formentlig fordi der var for meget skygge – eller fordi jeg ikke havde gravet nok.
    Mon den ene plante hjælper med at den anden døde plantes rødder kan formuldes?

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Formuldningen sker lettere i jord med biologisk aktivitet. Der skal ilt til omsætningen og planterøddernes gange giver god “udluftning” i rodzonen.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s