Sene høsttidspunkter.

Det er for alvor blevet efterår. Vi nåede at få sået hvede efter løgene den sidste dag i oktober, og om natten kom regnen igen. Siden har der ikke været mulighed for såning, og det er nok også ved at være til den sene side.

Vi har en aftale om jordbytte med en nærliggende løgproducent.
Det er en ordning som sikrer begge parter et godt sædskifte, for som ved de fleste afgrøder kan man ikke blot dyrke løg i det samme stykke år efter år og for os er løgene en afgrøde, som slet ikke er beslægtede med noget andet, som vi dyrker og som giver os en god forfrugt til hveden.

Slangen i dette paradis er løgenes sene optagningstidspunkt.
I år havde vi i vores lille maskinfællesskab to marker med ialt 31 hektar løg liggende frem til de sidste dage i oktober og der blev meldt regn!
Tilmed havde vi lovet to traktorer væk til en juletræsproducent, som skulle i gang med tidlige leveringer allerede fra 1. november, så der var pres fra begge sider; men det lykkedes.
Da vejret kom, blev løgene taget op i expresfart, og vi tog en 24-timers tour med ploven. Min kollega er god til at holde sig i gang om aftenen og jeg står alligevel op ved 3-4 tiden, så de umage døgnrytmer kunne endnu engang udnyttes, og 3 timer før juletræsproducentens afhentning af pløjetraktoren kunne ploven spændes af og traktoren gøres klar til skovarbejdet.

Kernemajs er en anden afgrøde med et sent høsttidspunkt.
I min ungdom var den afgrøde utænkelig. Selv majs til ensilering var knapt nok på banen.
Jeg var i starten af 1970-erne med foreningen Landboungdommen på bedriftsbesøg hos Holger Moritz Hansen, som var banebrydende på mange områder. På hans bedrift var majs til ensilering netop taget ind som hovedafgrøde til vinterfoder.
Det var for langt ude! Dén troede de færreste på ville lykkes.
-Og i dag er der vel næppe en kvægavler uden majs i sædskiftet.

Et samspil af højere temperaturer og planteforædling af sorter med mindre varmekrav gør majsdyrkningen mulig. Majs er en såkaldt C4-plante med en særdeles effektiv fotosyntese når først den rigtig kommer i gang. Samtidig tåler majs kortere tørkeperioder bedre end de fleste andre kornarter, så udbytterne er ret stabile trods svingende nedbørsmængder.

Den sene modning giver samtidig planten mulighed for at udnytte solenergien i august og september, så udbyttepotentialet er meget højt.

Denne fordel er dog samtidig ulempen, for der er umuligt at høste kernemajs i det sene efterår med en lagerfast vandprocent.
Derfor skal majs altid tørres umiddelbart efter indhøstning for at komme lagersvampe med tilhørende toksiner i forkøbet.
I går var jeg forbi hos en anden landmand, som havde lejet en tørrevogn med omrører til at løse opgaven.
Den tørrer, så dampen står ud af vognen i det flotte efterårslys:

Der tørres 20 ton til lagerfasthed på 4 timer, og da udbyttet er omkring 12 tons pr. hektar tørrer de på den måde afgrøde fra ca. 5 hektar i døgnet og de kan derved på to døgn tørre deres 10 hektar kernemajs. På den korte tid når svampene ikke at inficere den våde afgrøde.
Snegle omrører konstant i majsen under tørringen, så tørringen bliver jævn uden kondensdannelse i toppen af læsset.


I år er energikilden olie; men det er planen, at halmfyret fremover skal stå for opvarmningen af tørreluften, så tørring kan ske uden indkøb af fossile brændstoffer ud over energien til bjærgning af halmen og en mindre traktor i tomgang til at trække omrørersystemet.

6 tanker om “Sene høsttidspunkter.

  1. Lene

    Det er spændende at høre dine forklaringer, som vi andre aldrig tænkes over. Godt at I nåede det hele.

    Svar
  2. Pernille LS

    Heldigt at vejret muliggjorde timingen med traktoren! Hvordan kan det være at løg høstes så sent? Jeg har køkkenhave og her høster jeg løg allerede i slutningen af juli, når planterne har “knækket nakken”. Jeg har lært at løg kun vokser kort tid efter midsommer, da den øgede dagslængde er et signal for vækst.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      De høstmodne løg i juli er typisk sætteløg medens langt de fleste løg på markniveau er såløg.
      Løg indhøstes over en lang periode for bl.a. at udnytte optagningsmaskinerne optimalt.
      Dette styres f.eks. via sortsvalg, såtid og jordtype.
      Løgene på vores marker var blandt årets sidste løg på markerne. Det er en del af aftalen, at løgavleren må optage løgene sent; i år var det så lige ved at blive rigelig sent i forhold til at så hvede.

      Svar
  3. Donald

    Jeg troede at man også brugte majs-kolberne til ensilering, har jeg misforstået det? Undskyld at jeg spilder din tid med at spørge … jeg kan se at det varierer, hvad man bruger majskolberne til.
    De andre kommentarer er svar på mine spørgsmål om tidspunkter – tak for interessante indlæg!

    Svar
  4. Ellen

    Det er så fint, at I kan udnytte, at I er hhv. A- og B-mennesker, så I kan køre i døgndrift.
    Hvorfor hedder det kernemajs? Majs findes vel kun som kerner? Jeg har kun hørt om fodermajs kontra dem, vi mennesker spiser, men de ser da ens ud?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s