Et godt stik.

Så kom 3. vaccinestik i hus. Jeg havde egentlig en tid til kl. 11.40 i går, men var efter reservationen blevet inviteret på en jagt med start kl. 12, så jeg tog chancen og kørte til vaccinestedet allerede kl. 10. Ved de to foregående vacciner havde jeg luret, at når man blot har tid i f.eks. formiddagsgruppen er det nøjagtige fremmødetidspunkt underordnet.
Det holdt stik i ordets egenligste forstand. Jeg gik lige igennem systemet uden kø af nogen art og nåede mere end rettidigt frem til jagten.

Værten kalder selv sin jagt for en husmandsjagt, og det er da heller ikke de mange hektar vi driver af. Blot er placeringen nær fjorden og ejendommens 2 søer en fortrinlig kombination i forhold til andejagt.
Samtidig er gårdens juletræsproduktion gennem 40 år anlagt således, at der er rigtig gode forhold for fasanerne. I stedet for at forsøge at dyrke våde pletter og sandede knolde med, er disse anvendt til små beplantninger og delvist åbne fodermarker.

Det kan godt lade sig gøre at producere juletræer uden at det nødvendigvis er grøn ørken det hele.
Blot var værten og jeg svært tilfredse med, at vi begge var droslet væsentlig ned i vores juletræsproduktion. Det nuværende prisniveau levner heller ikke i år plads til et fornuftigt driftsresultat set i forhold til, at der går 8-10 år inden man får afkast af sin indsats.
-Men hvad skal man også med penge, når man har en god jagt?

4 tanker om “Et godt stik.

  1. Ellen

    Tillykke med boosteren! Det er rart at føle sig tryg, ikke sandt? Nu kan omikron bare komme an – vi har forsvarsværkerne i orden.
    For lige med sådan en lille virusfætter er selv en nok så dygtig skytte vist ikke effektiv. God jagt 🙂

    Svar
  2. Donald

    God “luret”, ja de vil hellere have at der er en lind strøm af arbejde, og hvis der er et hul (fx patienter som ikke er mødt op) så vil man jo gerne fylde det ud og måske komme lidt tidligere hjem eller få mange flere fra hånden.
    Jeg kunne høre nogle skud øst for Vejby, hvor der er en del juletræer, så er nok det samme, de gør der, går på jagt efter fasaner et sted, hvor det er sikkert at skyde.

    Delvist åbne fodermarker: En ungdomskammerat brugte hestebønner på et stykke jord ved en å, så der var foder til … ja til hvad? bruger man hestebønner til rådyr-foder? Kan fasanerne også spise af dem?

    Ja som Ellen siger, det er rart at føle sig mere tryg. C. som er opereret for lungecancer (lidt, ikke meget, og utroligt hvad man kan i dag uden at åbne brystkassen) er blevet smittet og altså positiv på Covid-test, men har ingen symptomer andet end en løbende næse. Og det er nok fordi hun har fået 3 stik, gætter vi.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s