Author Archives: natural2222

Det smager lidt af vinter.

Vi har et lille tyndt lag sne på afgrøderne, og det er nok til at beskytte, når temperaturen ikke har været under minus 6 grader.
Gadekæret er dog frosset til. Det lykkedes mig at lokke gadekærets ænder ind, så nu går de i hundegården, og burde være nogenlunde sikre mod ræven. At overnatte på en is, som kan bære en ræv, ville være den sikre død, og de ser også ud til at affinde sig med forholdene.

 

I det polske er det anderledes koldt: Minus 13 grader midt på formiddagen.
De har heldigvis fået mere sne, så der ligger 15 cm. puddersne over det hele.
Jeg fik lige et par fotos af herlighederne tilsendt:

 

 

Reklamer

Efterårsarbejde.

Ved oldermandsgildet d. 2. februar blev jeg mindet om, at jeg i efteråret havde lagt billet ind på knolde af en meget smuk dahlia.
Der så ud til at blive rigeligt med knolde til foråret, så nu kunne jeg begynde at glæde mig til dem.
Det er dejligt med foræringer, og det gælder især blomster. Vi har næsten udelukkende blomster i haven som vi har fået fra en række venner og bekendte, og det giver lejlighed til at sende en tanke til vedkommende når væksten nydes.
Nu kommer der en ny type dahlia til haven i løbet af få måneder.

For et 4 år siden fik  jeg -af en anden bekendt- hvad der lå i hans vinterkasse af små afknækkede stumper, som ellers ville være blevet smidt væk, og se hvilket skønt mix det udviklede sig til:

De knolde har vi heldigvis stadig, og jeg tror efterhånden, at vi har så meget styr på sneglebekæmpelsen, at der også næste år tør loves blomstrende dahliaer.

Påmindelsen om knoldene og en vejrudsigt med vedholdende frost i 5 dage bragte på mig den tanke, at der vist stadig var nogle få uopgravede dahliaknolde, så i går blev de gravet op, og de så ikke ud til at have lidt af den smule frost der til dato har været.
Det bliver helt spændende, hvad februar-opgravede knolde kan præstere. Er de ikke frostskadede, har de kun godt af at stå i jorden så længe som muligt.
I milde vintre har vi tidligere haft held med dahliaknolde, som kun blev dækket med et tykt lag blade og grangrene.

1. februar fik vi endelig gang i det som også skulle have været et efterårsarbejde: Pløjningen.
Vi nåede en halv snes hektar med tåleligt resultat, og så kom der 7 mm. regn, som naturligvis igen stoppede det hele.
Nu får vi at se, om vi kan få lidt vendt rundt, hvis vejrudsigtens nattefrost hen over ugen holder.

Foråret så sagte kommer.

Indtil videre har vinteren været af den grønne slags og med skylleprogrammet i højeste gear.
Vi savner stadig at få gang i vinterpløjningen.
Egentlig var det planen at forsøge i dag; men vejrudsigten melder regn allerede i løbet af formiddagen, så det ligner mere en dag til klargøring af mejetærskerens skærebord.
Vi her forholdsvis meget græsfrø til kommende høst, så vi skifter fingrene i knivbjælken. Græsfrø stiller store krav til et rent snit, og så kan vi lige så godt tage fat om ondets rod. Det tager sin tid at skifte, og tid har vi næppe, når jorden igen bliver farbar og vejret arter sig bedre.

Det milde vejr har lokket forårsbebuderne frem. Vintergækker og erantis står klar til at springe ud i fuldt flor, og de tidligste typer af krokus er også med på vognen.
De skal nok klare den under alle omstændigheder; men februar kan stadig nå at give lidt vinter.
Denne håndfuld fik en tur på bordet i stedet for februars prøvelser, da vi havde en lille efter-jagt-sammenkomst i lørdags. Det er ikke hvert år, at det er muligt i slutningen af januar:

Hønsene er også ved at melde forår. Den første dværghøne er liggegal og jeg hentede 13 æg til hende fra en wyandotte-avler ikke så langt herfra.
Hvis alt går efter planen klækker de i slutningen af februar med et herligt bland af farver, da avleren endnu ikke havde delt sin flok op i avlsstammer.
Der gik en legbar-farvet hane ved høner af blå, hvid og legbar, så det kan blive hvad som helst.
Wyandotter findes i et væld af farver, og krydses farverne kan alt ske.
Prøv at billed-google “Wyandotte”.
Det bliver spændende at se udfaldet af udrugningen.

Hul igennem.

Det er stadig for vådt til vinterpløjning; men det er lykkedes at klippe nogle hegn ind som trængte gevaldigt.
Drænssystemerne kan slet ikke følge med. De steder hvor de ikke fungerer optimalt ses nu med al ubehagelig tydelighed; men de fleste steder er der intet at stille op på nuværende tidspunkt.
Vandet må have sin tid til at trække væk, og så må vi udbedre når det igen bliver tørt.

Ude ved vindmøllen lykkedes det mig dog at få gang hovedudløbet til den åbne kanal.
Drænrøret var groet til med rødder blot to meter inde.
Der er en vis barnlig fryd ved at få sådan en prop ud med rensebåndet.
Et tryk fra godt og vel en meter vandmættet jord presser en del vand gennem et 15 cm-rør.

Vejret har været mildt de senere dage. Faktisk satte Sønderborg varmerekord for januar med 12,7 C. Har var det ikke helt så lunt; men over 10 grader nåede vi -desværre med en del regn. 15 mm er det blevet til siden den korte periode med let frost i sidste uge.

-Men jages kan der da.

Drømmen om at få noget pløjet i januar er tæt på at briste. Den står på regn og slud næsten dagligt, og da alt er vandmættet i forvejen, skal der ingenting til førend det hele er ét ælte.

Vi har part i to stykker privat fællesvej. Det er grusveje, og de er efterhånden kørt godt og grundigt i stykker af de mange måneder med vandpytter; men intet kan gøres så længe det er så vådt. Begynder vi at færdes med tungt vejfyld og dozer går det helt galt.
Også den manøvre må vente.

Skoven, hegnene og juletræerne skulle have den helt store udtynding i år; men også de får fred en rum tid endnu. De mindste juletræer, som skal kasseres fordi de trykker nabotræerne, kan klares med manuel udslæbning til køresporerne og ligge dér indtil der kan køres med grenknuseren; men det arbejde venter jeg normalt med indtil vi er sikre på, at der ikke kommer frostskader, som rykker balancen mellem træerne.

Så er det godt, at der er en smule duetræk.
Forleden morgen sad jeg sammen med naboen og fik 18 duer på tasken i hans graner. Han havde været så letsindig at love et madlavningshold 12 friskskudte duer til samme dags aften.
Den første times tid skete der ikke rigtig noget, så vi begyndte at blive svært nervøse for leveringsevnen; men heldigvis for jagten og madholdet kom der pludselig gang i trækket, så det blev faktisk et rigtig godt 2½-timers duetræk med 6 duer til naboens egen fryser oveni.

På søndag er jeg inviteret på kombineret skovduetræk, sneppe- og blishønsejagt. Det bliver spændende, hvad den kan byde på af jagtlige oplevelser. Rundstykkerne til start og pølserne i hytten til slut skulle i al fald være sikre.

Ældstesønnerne og et par af deres jagtkamarater vil forsøge duerne herhjemme søndag.
Det er ikke de store dueflokke, som præger billedet; men ved de høje popler i Albertmarken, i Futkæret og kæret ved Børge Las´Peters har jeg over ugen set et pænt jævnt duetræk, så mon ikke de skulle kunne få lidt jagtheld dér.

Pressen. Presset.

Jeg har sagt det før, og vist også skrevet det før på bloggen:
Når pressen skriver om noget, som er så enkelt, at selv jeg har lidt faglig viden om emnet, og det alligevel er så fyldt med vrøvl; hvor høj er vrøvleprocenten så ikke indenfor emner på et højere fagligt niveau?

I de senere dage har pressen -forståeligt nok- beskæftiget sig med følgerne af den megen nedbør og rodet godt og grundigt rundt i begreberne frit vand, overfladevand og grundvand. Ud fra det høje vrøvleniveau er politikere ude med løsningsmodeller , så nu kører (vand)møllen.

Grundvand er dybereliggende vandførende lag, typisk gruslag, som kun sjældent ligger helt oppe ved jordoverfladen. Et sådant sted hvor det vandførende lag når jordoverfladen vil der typisk være en kilde.

Det vand der ses stå blankt på marker, veje og grunde er frit vand, som ikke bindes eller synker ned gennem jordoverfladen så hurtigt som nedbøren falder.
Først når vandet når gennem de øvre jordlag og møder et gruslag med et kompakt lerlag under, er det at opfatte som grundvand. Disse lag kan i vort område ligge ned til 60 meter under jordoverfladen.

For at forstå virkningen af afvanding er det vigtigt at kende forskellen mellem vand bundet til jordpartikler og frit vand i de øvre jordlag.
Da jeg i sin tid underviste unge mennesker brugte jeg en våd karklud og et par spande som billede.

Forsøger man at vride kluden medens den er nede i spandens vand, vil det ikke lykkes; helt svarer til at planterne ikke kan leve i vandmættet jord, hvor det frie vand ikke har noget sted at løbe hen.

Borer man et lille hul i spandens side, svarende til afløb til vandløb eller dræn, løber det frie ud gennem hullet; men karkluden er stadig våd og det vand som kan vrides fra den svarer til det vand planterødder kan optage.

På efter samme princip vil en velafvandet jord være en god buffer ved længere regnvejrsperioder modsat en uafvandet, hvor vandet ikke langsomt siver væk; men forbliver indtil næste regnperiode.
Dette vises ved en spand med hul i siden og en spand uden.
Det går fint indtil spanden uden hul er fuld; men når den er fyldt er tilførsel lig med overløb og så går det helt galt. Den hullede spand siver langsomt, også i perioder uden tilførsel, og får derfor plads til mere frit vand mellem nedbørsperioderne.

Vore offentlige vandløb er generelt misvedligeholdte i forhold til deres vandførende evne; svarende til at hullet i spanden blevet helt eller delvist tilstoppet.
Denne manglende vedligeholdelse opdages først når spanden løber over, og så er det med at finde en undskyldning og en grimasse der kan passe .

Oversvømmelse af ådale kan tildels løse noget af problemet; men det er langt fra alle steder, at man har ådale at ty til og mange steder har man veje og bebyggelser i disse ådale, som gør løsningsmodellen vanskelig og kostbar.

Hvis afvandingen er vel vedligeholdt, er ubebygget jord den bedste og største stødpude ved store nedbørsmængder.
Mange steder er overskudsnedbøren i de seneste 4 måneder langt over 300 mm.

Skulle halvdelen af dette overskud tilbageholdes af f.eks. Odense Fjords godt og vel 100.000 hektars opland, ville det kræve 10.000 hektar ådal med en gennemsnitlig vandstandsstigning på 1,5 meter.
Selv 5 procents overskudsvand svarende til 1000 hektar ubebygget ådal uden vejanlæg ville være svære at finde.

Regn selv på jeres “eget” vandløbs opland. Det er enorme vandmængder der er tale om.
De fleste steder kan de oplevede nedbørsmængder kun håndteres ved fornuftig afvanding.

 

-Og det regner stadig.

I følge DMI blev Nordfyns Kommune landets næst-tørreste i 2017. Stevns fik 10 mm mindre med 616 mm.
På den ene side føler jeg, at det hele er én stor sump omkring mig; men på den anden side kan jeg godt se, at de steder jeg har været på jagt på Midtfyn -og især i den sydlige del af Jylland- ser det langt værre ud.
Intet under at vintersæden har svært ved at overleve på den ellers dyrkningssikre gode sydøstjyske lerjord, når Åbenrå Kommune topper listen med hele 1069 mm.
Tallene er sakset fra listen her:
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/december/saa-mange-kommuner-har-allerede-faaet-hele-aarets-nedboer/

2018 fortsætter i samme våde spor. Vi har her på stedet stadig 24 timers sammenhængende tørvejr til gode.
Vintersæden står dog her på stedet grøn og frodig. Der er enkelte lerede knolde, hvor sneglene ikke er bekæmpet effektivt nok; men det er i småtingsafdelingen.

Den store opgave forude er pløjningen. Det kræver et andet vejr for at undgå at lave strukturskade, så det nytter ikke at forhaste sig selvom vi skal have den største procentdel vårsæd i mange år og derfor vil være overordentlig hårdt pressede, hvis det hele skal ligge til forårspløjning.

Særlig de 25 hektar som stadig ligger med usamlede løg ville være gode at få vendt rundt inden de begynder at rådne.
De fleste har oplevet lugten af et enkelt eller to rådne løg i en overgemt netpose, og her er der tale om ca. 800 tons af slagsen.

Løgene er (heldigvis) ikke vores; men tilhører en stor producent i nabolaget, som vi bytter jord med for at forbedre begge sædskifter.
Det våde vejr har forhindret optagningen og på nuværende er kvaliteten så nedsat, at løgene ikke står til at redde.
I følge fagpressen er situationen for kartoffelavlen noget tilsvarende løgene: De marker som er kommet i hus har givet en god avl; men de tabte arealer trækker avlen ned på gennemsnit eller derunder.

Det var egentlig planen at gå godt til den med motorsaven i skov og hegn denne vinter. Især læhegnene trænger til en ordentlig omgang, hvis ikke de skal blive for åbne i bunden. Nu får vi at se, om det vil lykkes.

Den nye vejrudsigt denne morgen lover tørvejr de næste 5 dage og endda nattefrost, så måske er der chancer forude!