Author Archives: natural2222

Gang i hvedesåningen.

Det har tørret godt de seneste dage. Ude ved stranden er jorden mere sandet og derfor hurtigt tør, så det skulle prøves om vi langt om længe kunne komme i gang.
Det gik også fint i går. Ingen våde huller og der kunne laves et fint såbed når plovene var et par timer foran, så furerne lige kunne få lov at tørre lidt inden rotorharven.

Det var hættemågernes festdag i går. Så mange orm så tæt på stranden. Det kan næppe ønskes bedre.
Der var også mange viber. Faktisk flere end vi normalt oplever ude ved stranden. Det er dejligt, hvis de har haft yngleheld.
Viberne falder blot mere i ét med jorden og det lykkedes mig ikke at få billeder af flokkene. Det hele skal jo foregå under kørslen, for stopper man traktoren er fuglene væk inden man når noget som helst.
Men mågerne! De er overalt -ligesom deres klatter.

Reklamer

-Og vi slap for bygerne.

Det så sort ud omkring os flere gange i løbet af i går, og blot 3 km fra os regnede det; men vi slap. Vi har mere end rigelige mængder vand i jorden. Det er varme og sol vi mangler her i starten af efteråret.

Rapsen er indtil videre gået fri af alvorlige snegleangreb; men sneglene er så småt begyndt gnaveriet i de små rapsplanter og nu kan der køres i marken igen, så der skal spredes sneglekorn i dag, hvis det ikke skal gå galt.

Vi undgik tordenbygerne i går og det er vist efterhånden ved at være muligt at lave et tåleligt såbed på de mere sandede stykker. Hvis det går efter planen, starter vi med at pløje til hvede i morgen.
Det er sent at starte hvedesåningen; men hellere sent end i for vådt såbed. Jeg er overbevist om, at det våde såbed tilbage i 2015 var den væsentligste årsag til det ringe hvedeudbytte i 2016.
Omvendt havde vi rigtig gode såforhold i fjor, og det resulterede i dette års avl, som nok er den største vi nogensinde har bjærget.
Vi mangler stadig at se renseresultaterne af rødsvinglen; men det kan næppe ødelægge billedet.

Blev inviteret på gåsetræk på Fælleden forleden morgen. Ny plan. Gæssene var begyndt at trække ind over land ved at tage turen ind over rørskoven, så det skulle prøves.
Herlig morgen, men ingen skudchancer. Gæssene trak helt som de har gjort i årevis: Ind over poplerne, hvor vi normalt stiller for på den jagt.
Sådan går det tit; men nu er det prøvet af.

Ikke til noget som helst.

Vejret og føret kan stadig ikke bruges til markarbejde.
Heldigvis er agersnegle og rapsjordlopper tilsyneladende nådige ved rapsen, for det ville stadig, trods et par dage hvor regnen stort set er blevet på Jyllandssiden af Lillebælt, være umuligt at køre med sprøjten eller gødningssprederen i rapsen.

I stedet går det løs med at lægge nyt tag på nordsiden af den gamle lade, som blev bygget af mine oldeforældre på et tidspunkt mellem deres giftermål 1887 og min oldefars død 1902.

Den var oprindelig med stråtag; men der blev langt plader på den af min mors onkler omkring 1950, så plader og tømmer har da egentlig gjort det meget godt.
Der er en del opretningsarbejde på sådan en gammel lades tømmer inden der igen kan lægges plader op, så arbejdet overlader jeg helt og holdent til professionelle.
Jeg skulle jo også, efter almanakken, være i fuld gang med arbejdet i marken; men sådan blev det ikke i år.

Under årets vejrforhold og føre er det nok hunden og katten, som forstår at anvende tiden mest optimalt:

-Og snart kommer sneglene.

Det var vist tiden, at vi blev færdige med at så vinterraps!
Der er det seneste døgn faldet 38 mm. regn, og nogle af bygerne var særdeles kraftige.

Det næste problem bliver sneglene.
Nu er alt vådt, og agersneglene vil myldre frem og tage for sig af de fremspirende rapsplanter.
Det vil være umuligt at køre i rapsmarkerne med traktor de næste dage, så det må blive noget med en ATV-er med spredeudstyr noget lignende denne (Sakset fra Rødkildes hjemmeside):

Agersneglene er små, men mange. De kan sætte en rapsmark til livs på få dage, så det er om at være på vagt.
Sneglekornene er, modsat sneglene, ret harmløse. “Giften” består af jernforbindelser med et smags/lokkestof tilsat. Desværre opløses sneglekornene, som består af 1 % jernfosfat, let af regn, så med den vejrudsigt kan der blive tale om flere behandlinger.

Vi får at se, hvad den hårdt prøvede regnmåler får at lave i dag.

Vinterrapsen sået.

Hvis dagen i dag blot går nogenlunde som planlagt, bliver vores lille maskinfællesskab færdige med vinterrapssåningen i løbet af eftermiddagen. Jeg selv blev færdig søndag aften under samme gode vejrforhold, kollegaen skulle vente på noget gyllekørsel, så han lukker rapsballet i år.
Såningen er foregået i det smukkeste sensommervejr, og det lover godt for fremspiringen.

I det polske er de knapt så heldige med vejret. De mangler stadig at så de sidste 30 hektar, så nærmest står under vand efter at den ene regnvejrsdag efter den anden har stået i kø den seneste måneds tid.

Vi har heldigvis “kun” mistet frøgræsset. De andre afgrøder er i hus og færdigtørrede. En forsigtig lageropgørelse viser heldigvis, at de øvrige afgrøder har givet et udbytte som helt og fuldt kompenserer for den manglende rødsvingelhøst.
Rødsvinglen udgør kun 5-6 procent af vores dyrkede areal. Det er langt værre for de der har store arealer med korn stående på marken.

Måske bliver det muligt for naboerne dernede at gribe chancen få en del i hus i dag og i morgen, for allerede i overmorgen overtager de det lavtryk, som skal give os en del vand i morgen.

– Og så har det været 1. september med den traditionelle gåsejagt i Skovmarken.
Smukkeste morgen og gæs i hundredvis i det fjerne; men samtlige gæs fløj den modsatte vej mod syd for at fylde sig i en stubmark få hundrede meter fra deres nattesæde.
Men smukt var det at sidde i solopgangen i et sivhoved ved det gammelt vandingssted nær kanalen.

Med høsten i sin favn.

Vi fik ophøstet i går, d. 29. august.
Det var frygtet værre eftersom vi først startede raps- og kornhøsten d. 7. august.

Her til sidst var hvedehalmen fuldstændig overmoden og dagen i går bød på den første høstdag med over 25 grader. Det lod sig se på vandprocenten som sneg sig ned under 14 procent.

Selv her, i årets 3. sidste stykke, hvor vandet havde kvalt hveden i foråret, da naboens drænskanal ud mod havet ikke var renset, kunne der køres over det hele. Der var lige ved at blive trængsel med både kornvogn, ballepresser og mejetærsker klemt op i hjørnet:

Næppe er høsten ovre førend en ny grundlægges.
Selvom det regner, og har gjort det siden kl. 9 i formiddags har vi i dag pløjet et stykke sandjord, så vi er klar til rapssåning så snart det klarer op i løbet af i morgen.
Det er høje tid at få rapsen sået; men i fjor såede jeg det sidste raps d. 9. september, og det blev ikke at se på udbyttet, så det frister til at tage chancen i år igen.

Priserne taler til rapsens fordel. I længere tid har raps været ca. 2,3 gange dyrere end korn. Ofte er forholdet 2:1, så rapsen er relativt højt prissat, og det bør udnyttes hvor sædskiftet tillader det.
-Hvis vejret tillader det.
Vandet fosser over brostenene. 10 mm. er det blevet til i dag og regnen fortsætter.

-Og så liiige et par dage til.

Rapsen blev færdighøstet så sent som d. 23. august. Det er vist det seneste i de 37 år vi har drevet gården. I rædselsåret 1987 havde vi vinterraps til 2 dages høst, som blev sat ind d. 17. og 18. august.

Selv den sidst høstede raps var ikke moden i stænglen; men toppen var klar og der blev sat en god høj stub. Nogle af stænglerne var begyndt at skyde nye skud, så der var ikke tale om en reel afmodning.

Bortset fra en enkelt længere stop med en bøjet aksel ved skærebordet, er høsten indtil videre gået uden de store mekaniske problemer.
Det sene høsttidspunkt gør, at det er svært at få afgrøderne helt ned på den ønskede vandprocent; men det umiddelbare indtryk er, at der der er en rigtig god avl med fornuftige kvaliteter.

Høsten er travl; men der er herlige stunder. Her holder vi klar til at høste rapsen helt ude ved stranden:

Det blev den smukkeste høstdag med vandet på to sider.

-Og læg mærke til, at denne rapssort havde modne stængler. Der var uhyggelig stor sortsvariation i år. Hybridsorterne var generelt dårlige til at afmodne ordentligt, og det gik ud over høstkapaciteten.

Uheld er der også ind i mellem. Naboens ballepresser brød i brand, medens jeg holdt og ventede på læs. Der gik ikke to minutter fra den første røg til marken stod i flammer.

Brandslukningen var dog næsten lige så hurtigt ude, og alt var hurtigt under kontrol, dog med en presser mindre i aktivitet.

Læg mærke til det helt grønne skær af umodne stubbe, den netop høstede rapsmark i baggrunden har.

Vi har kun hvede tilbage at høste, og den er til gengæld moden i strået. Halmen bliver nærmest knust i mejetærskeren.
Hveden giver generelt et godt udbytte i år og selv hveden ned mod bækken sået efter rødsvingel, som ellers var så skadet af græsfluelarver i foråret, at vi talte om omsåning, gav 7,9 tons pr. hektar.
Selv om den nok bliver bundskraberen i hvede i år, kunne det ikke have betalt sig at så om, så det var godt, at vi lod dovenskaben råde.

Der er brug for endnu to høstdage, og det ser ud til at de nok skal komme.
For en times tid siden, kl. 4:30 kom der lige et par dråber; men det holder os næppe hjemme i dag og i så fald kan høsten med lidt held være i hus i morgen aften.

Så er det også blevet til en del læs på vejene.
Generelt er medtrafikanterne forstående og lidt humor og et smil hjælper tingene på gled.
Her er bagsmækken på en kollegas vogn jeg holdt bagved på foderstofvægten: