Category Archives: Uncategorized

To dråber og en bue.

Det er blevet regnvejr i det polske. Regnen begyndte i forgårs sidst på eftermiddagen og havde til i aftes givet 68 mm.
Hvor underlaget er sandet er afgrøderne gået ud, så de står ikke til at redde; men langt det meste kan få gavn af regnen, og særligt kartoflerne vil tage vandet til sig.
Det er en kartoffelsort til friturestegning, så de må gerne få lidt størrelse, og det bliver der mulighed for nu.

Herhjemme er al regnen desværre kørt udenom. To gange kørte fronten lige syd om os. Det gav begge gange våde brosten; men ikke nok til at det kunne måles,  så planterne og vi må leve af de skønne kunster i stedet og en regnbue kunne det da give til:


Ikke blot er det tørt; men vejrudsigten er totalt blottet for regn de næste 2 uger også.
Det kan undre, hvad der dog trods alt holder størsteparten af markerne i et grønligt skær.
Vi har haft endnu en nat med blæst, så end ikke nattedug giver planterne ro for fordampning.
Bortset fra det sørgelige syn og udsigten til måske at have arbejdet gratis eller det der er værre, er dette vækstår næsten uden regn en interessant opvisning i, hvad vore kulturplanter egentlig kan tåle af vejrmæssig modgang, når de ellers holdes sunde og med tilstrækkelige næringsstoffer.

Men, men. Jeg havde nu gerne været denne opvisning foruden.

Reklamer

Tørken fortsætter; men…

…så gælder det om at glædes ved de ting som lykkes.

Det lykkedes at få kreaturer ned i Statsgårdsengen. Den er nu så tør i den øverste del, at dyrene kan gå der.

For 40 år siden var hele området velafgræssede enge med en rig fauna. Nu er det en kamp mod tagrør og vidjebuske, som bl.a. naboen i baggrunden af billedet har opgivet.
Efter vidjebuskene kommer ellekrattet, som via knoldbakterier samler og frigiver ca. 200 kg. ren kvælstof pr. hektar pr. år.
Byd forarmelsen indenfor!

Det er mig en gåde, at Danmarks Naturfredningsforening i den grad har ladet sig spænde for lystfiskernes vogn og ofrer engene for at tilfredsstille et tilsyneladende umætteligt behov for fisk på krogen.

Lystfiskerne af i dag minder mig om min ungdoms herregårdsskytter, for hvem alt andet var ligegyldigt, blot området kunne huse en hoben udsatte fasaner og gråænder.
Det gav gode indtægter fra udenlandske skydende, for jægere var de ikke.
På samme måde argumenteres i dag for øget laksefiskebestand: Tyske turister lægger penge i lokalområdet, når blot vrimlen af fisk er stor nok.

Jeg venter lidt med at overgive engene til tagrørerne, og hvis vejrudsigten holder fortsætter tørken et par uger endnu, og så kan vi sikkert få hele engen afgræsset i år.

Intet er så galt, uden at det er godt for noget.

Galt er det også, at lindetræerne allerede blomstrer. De burde først være der omkring 1. juli.

Lindetræet overfor gården er helt levende af bier dagen lang og har været det i flere dage.
Jens Bimand slyngede forleden over 2oo kg honning fra de 5 familier, så nu er de i gang med at genopbygge lageret.
Humlebierne og et væld af andre insekter hjælper også til med bestøvningen.

 

Vinden vendt.

3 mm regn, vinden gået i vest, skyet solopgang og temperaturen 5-10 grader ned.

Nedbørsmængden i sig selv gør ikke megen forskel i vandbalancen; men de øvrige faktorer giver en langt mere moderat fordampning, og det trænger planterne til.
Vi har visne pletter, hvor årets avl er væk; men på 95 procent af arealet vil der stadig kunne præsteres en afgrøde.
Rapsen står faktisk stadig rigtig godt:

Et af rødsvingelstykkerne står på vores absolut mest sandede jord og er naturligvis svært beskadiget; men hvor jorden er af bedre beskaffenhed er der bestemt ingen grund til fortvivlelse.
Værre står det til for rajgræsavlerne. Rajgræs er meget vandkrævende i maj, så der er risiko for en stærkt reduceret avl.
Men den enes død er den andens brød. Mangel på rajgræs giver ofte større efterspørgsel på rødsvingel, så hvem ved; måske er der bedre priser i vente.
Her et billede af rødsvingelmarken fra vejkanten med en frøstand af draphavre som silhuet i morgensolen:

Om en halv times tid fortsætter bekæmpelsen af bjørneklo.
Jeg har lånt denne lille traktor med dobbelt dækmontering, så jeg måske kan køre i Kile Mose, hvor bjørnekløerne findes i hobetal og hvor den manglende kommunale oprensning af bækken har presset vandet op og gjort stykket umuligt at afgræsse.
Stykket har haft den klassiske vandring fra dyrket mark i min tidligste barndom over afgræsset eng til i dag at være en ufremkommelig sump med uønskede plantevækster.

 

Nede på den anden gård er lejeren fraflyttet. Det er heldigvis efterladt pænt og ordentligt.
Der er naturligvis lige lidt, der skal ordnes og lidt “storskrald”, som er efterladt; men det giver lejlighed til at gå lidt rundt i mit fødehjem.
Det er ikke et udpræget have-menneske, som forlader gården; men intet er ødelagt, så en buskrydder og et høgenæb vil gøre underværker.

De gamle roser ved hoveddøren og havedøren står endnu som jeg i min barndom fik fortalt de også stod, da min mormor flyttede ind en sommerdag i 1920.

Uhyggeligt stabilt vejr.

Solen skinner ubønhørligt fra morgen til aften. Vinden er let til frisk døgnet rundt fra nordlige og østlige retninger, så der har ikke været mange nætter, hvor duggen har kunnet begrænse fordampningen.

Bygavlen kan kun nå at blive af moderat størrelse. Planterne har ikke sat sideskud, og hovedskuddet er ikke nok til at give en fornuftig avl. Desværre er der, både hos os og på landsplan, rigtig meget vårbyg i år, da det våde efterår ikke gav mulighed for at så det planlagte areal med vintersæd.

Hveden tåler stadig tørken og kunne, hvis der ellers kom regn, stadig nå at give et godt udbytte. Det samme gælder vinterrapsen.

Rødsvinglen har det gode dage, hvor den ikke lige står på en sandplet. Det har været perfekt bestøvningsvejr og bundgræsset er tørret væk, så der reelt kun er et par blade og frøstanden tilbage; men det er nok til at producere frø. Rødsvinglen dræede allerede de sidste dage i maj, så det bliver tidlig høst, med mindre at vejret slår om så vi skal have april, maj og junis nedbør i juli.

Vejret i Polen er det samme som her. Knastørt. En nabo dernede har ompløjet sin vårhvede og forsøgt at så noget sen boghvede i stedet. Vårhveden er vandkrævende og var ganske enkelt gået ud.
Da han fik en lokal byge på 13 mm. valgte han at bruge vandet på at få boghveden til at spire i stedet for. Det bliver spændende at følge. Boghvede kan nå at udvikle sig selv ved meget sen såning.
“Så mig sidst, så mig tyndt” sagde boghveden.

Bukkejagten får jeg ikke gjort meget ved i denne sæson. Dyrene er ikke særlig dagaktive i det tørre og varme vejr. For ca. en uge siden begyndte der at komme en ny gaffelbuk ved det ene vildtkamera.
Det er en nydelig ung gaffelbuk. Han kan blive et flot trofæ til næste sæson.


Det gælder for marken som for bukkene: Næste sæson må blive god.

Fuld gas på planterne.

Det blev til yderligere et par byger for to dage siden, så vi nu har fået 15 mm. i denne omgang.
Regnen frisker op og gør gavn; men den rækker desværre ikke langt med 28 grader og frisk vind døgnet rundt.
Det kan udvikle sig til en -på den ubehagelige måde- særdeles spændende vækstsæson.

Den første af rødsvingelmarkerne dræede i går. Det er særdeles tidligt. Normalt drær rødsvinglen omkring grundlovsdagen. Efter teorien skulle det give høst af græsfrøet allerede omkring d. 10. juli.

Vårbyggen er også presset langt foran i udvikling. Den vårbygmark, som vi startede såningen med d. 10. april er allerede nået til begyndende skridning, hvor toppen af aksenes stak kan ses tydeligt. Det plejer vi at kunne omkring 10. juni.

Rapsen er afblomstret og snart tager valmuerne føringen ud mod i vejkanten, hvor sneglene nåede at æde de spæde rapsplanter.
Jeg gjorde en dyd ud af nødvendigheden og rykkede sprøjtesporet en meter ind, så om kort tid bliver der et bælte af rødt langs vejkanten.

Bortset fra den truende tørke og den forcerede plantevækst er det en fornøjelse at gå en tur rundt om morgenen ved denne tid, nyde det hele og lade tankerne fare.

Vi lever i en tid, hvor der er nok af alt.
Vejgræsset står meterhøjt. Det bliver i løbet af få dage knust ned og bliver liggende uudnyttet.
Det var tidligere et værdistof for bylaugene og senere kommunerne, og blev udbudt til høslæt for højstbydende.
Der var dog uskrevne regler om vejgræsset. Gårdmænd bød ikke. Græsset var forbeholdt husmænd og folk med blot et lille jordlod til et får eller en ko.

De dage kommer forhåbentlig ikke igen; men der burde kunne udvikles metoder til, at vejgræsset blev udnyttet i biogasanlæg. Det ville naturligvis give en gasproduktion; men det ville også fjerne næringsstoffer fra vejrabatterne og derved give en mere varieret flora end det evindelige draphavre og rapgræs.

Hjemme igen.

Det er stadig tørt. Vi var heldige at få 4 mm. regn i forgårs.
Det frisker op og trænger ca. 4 cm. ned i jorden; men planterødderne i det øverste jordlag har været inaktive længe, så regn på det niveau giver kun eventuelle nysåede marker et løft.
-Men bedre end ingenting og måske en begyndelse.

I skrivende stund er der, efter DMIs radarbillede at dømme, et lille regn- og tordevejr på vej hen over os. Man lever i håbet og skal ikke klage. Der kan stadig nå at udvikle sig en god avl, hvis vandet kommer.

Kom i forgårs hjem efter en lille jagttur ved Elbens bredder i Lüneburg-området.
Dernede var løbet kørt for de marker, hvor der ikke kan kunstvandes.
Her er det en rugmark, som er tørret hen inden bestøvningen. Kun enkelte grønne partier i marken kan give en smule at høste:

De uhyggeligt tørre forhold påvirkede også jagten. Råbukkene forblev i skovområderne, hvor der stadig var friskt og grønt løv at få næring og væde fra, så det blev kun til en enkelt buk på 3 dages jagt.
Det er naturligvis lidt ærgerligt; men ærgrelsen ved at se ens jagtværts avl svinde dag for dag under besøget var dog langt større.

Kun helt ude ved Elbens flade bredder var der fugt endnu, og her forsvarede gammelråerne deres førsteret til grønt.
To gange så jeg en ung buk blive jaget bort af en rå, når bukken forsøgte at få del i herlighederne.
Råen skal bruge fugten til mælkeproduktion, bukken må tage sig til takke med skovens løv.

Billedet er taget kort efter solopgang.
Måske anes det, at hvedemarken i baggrunden allerede fra morgenstunden har den gråblå farve, som signalerer, at fanebladet er sammenrullet for at forsvare sig mod fordampning. Længere oppe i landet på de mere sandede jorde var hvedemarkerne brune. Bedre held næste år.


-Og så har den indfangede påfugl fra sidste uge fundet sin ejermand. Den er meldt savnet 5 km herfra og bliver afhentet i løbet af dagen.

Donalds kommentar fra forrige post om at påfugle kunne komme vidt omkring gav mig inspiration til at søge i et større område, og så var ejeren der pludselig.
Sådan kan det gå.

Påfugl på besøg.

Tørken tager hårdt på afgrøderne. Sandpletterne kapitulerer fra en kant af.
Endnu er det ikke katastrofalt; det katastrofale er en vejrudsigt uden regn af betydning så langt vejr-øjet rækker.
Uden vandingsanlæg kan der ikke gøres noget, så jeg forsøger at nyde vejret og glædes over, at mange af planternes svampesygdomme også har trange kår under tørre forhold.

Nogle planter nyder godt af varmen og det tørre vejr. Her er det et snapshot fra bilvinduet af et rhododendron-bed i nabolaget. En perfekt udnyttelse af et hjørne med mosejord og halvskygge.

Sidste del af april og maj indtil dato har været en ubrudt række af smukke solopgange.
Denne morgen er ingen undtagelse.
Disen hænger over den nu snart helt afblomstrede raps, så lidt fugt er der dog tilbage.


I aftes lød meldingen fra den anden ende af byen, at en påfugl løb rundt i en have uden kendt ejermand.
Yngstesønnen og jeg tog ned og hjalp med at fange fuglen. Vi fik den med lidt besvær drevet ind i en tom staldbygning, og nu sidder den i min fasanvoliere i forhaven og venter på en ejermand.

 


Der er lagt et billede af fuglen på vores landsbys facebookside, så mon ikke nogen melder sig som ejermand?