Category Archives: Uncategorized

Rødsvinglen i hus.

(Hov. Her er byttet om på to indlæg. Dette indlæg er skrevet d. 19.07,.2017; men er ikke blevet lagt rigtigt på bloggen. Det skal derfor læses inden “Vejret Bestemmer” fra det polske.)

Så er årets første afgrøde i hus. Rødsvinglen blev færdighøstet i aftes trods et enkelt, heldigvis kortere, mejetærskerstop.
Knivbjælken knækkede; men heldigvis var der en ekstra på lager, så stoppet i forgårs gav blot fyraften en times tid før beregnet.

Nu mangler der blot at høste kollegaens 13 hektar helt ude ved kysten. De 13 hektar har været lidt bagud hele sæsonen, så de er først lige klar, og havde vejrudsigten ikke lovet regn fremadrettet, havde det fået lov at stå et par dage endnu.

På husdyrsiden vender de tre ballademagere her blikket ud mod verden og er klar til nye udfordringer:

 

Den stribede til venstre må vente nogle dage inden den bliver hentet; men den grå til højre bliver hentet i dag.
Tævekatten i midten må nøjes med at se ud i verden, for den har vi valgt at beholde selv. Vi har kun én kat i øjeblikket, og det er for lidt at gå vinteren i møde med.

Så længe der er trafik på vejen og ræve i natten kan der hurtigt blive en kat mindre i verden, og kat skal der være på gården for at forebygge mus og rotter.
Det er ikke blot de dyr de fanger; men den stressfaktor de udgør for rotter og mus.
Det er typisk, at det er i fyrrum og kemikalierum mus og rotter viser sig hen over efteråret og vinteren. Der kan kattene ikke komme ind, og så er der fred og ro til familieforøgelse.

Vejret bestemmer.

Somme tider kan ens bønner blive efterkommet i rigelig grad.
I starten af juni var det meget tørt i markerne i Polen; men den situation er vendt efter at vi har fået mere end 250 mm siden midten af juni.

Afgrøderne står generelt godt. En enkelt hvedesort, Julius, er stærkt angrebet af aksfusarium; men det generelle billede er positivt for hveden.
Rapsen er også ud til at have klaret sig uden om de værste sygdoms- og skadedyrsangreb og har, ligesom her i DK, en god uges tid tilbage inden den er høstklar.
Både raps og hvede har klaret regnen uden at gå i leje.

Smertensbarnet er rødsvinglen.
Den megen regn i form af hårde byger har tvunget den ned, og græsset er begyndt at gro igennem. Det bliver særdeles krævende at få den afgrøde i hus.

Hvis vi holder os til den gamle tabel med at der skal gå 42 dage fra bestøvning til høst, ville den skulle høstes d. 27 juli. Vejrudsigten lover imidlertid mere regn i løbet af ugen, så der skal tænkes kreativt; men noget skal der gøres inden mejetærskning.


Skårlægning? Nedvisning? Vi får at se. Vejret bestemmer. I regnvejr kan ingen høste alligevel.

Vi tog hen på Museumskroen i Koszalin for at trøstespise. Her er de uhørt billige bøffer store, røde og møre.
-Og udsigten pænere end gennemgroet græsfrø:

Høsten startet.

I forgårs fik vi høstet 1.års-rødsvinglen. Rødsvingel ligger normalt til frøhøst i 2-3 år, og det er, som i år, næsten altid 1.års-markerne, som modner først.

2.års-markerne er nok klar tirsdag, så hvis blot vejrudsigten holder, skulle det være muligt at have rødsvinglen i hus midt i næste uge.

1.års-marken ser ud til at have givet et fornuftigt udbytte; men det er med frø umuligt at give et kvalificeret bud på avlen inden frøfirmaet har haft frøet igennem rensemaskinerne.

Der er et utal af parametre, som påvirker det endelige resultat.
Renseprocent, eventuelt indhold urenheder generelt, af kvikgræsfrø, af væselhalefrø, af skræppefrø, af rapgræsfrø.

Endelig er der spireprocenten.
Den kan sænkes, hvis frøet høstes for tidligt, så de enkelte frø ikke er hårde nok til at undgå beskadigelse ved høstprocessen. Bliver frøet ikke øjeblikkeligt nedkølet efter at det er lagt på lager og efterfølgende nedtørret, går spireevnen også fløjten.

Faldgruber er der nok af, og frø uden spireevne er værdiløst.
Frøavl skal man slå sig på, når hestevæddeløb og poker ikke længere rækker i forhold til ens ludomani.

 

Spireevne eller ej.
Er der noget, som kan spire, er det stokroser. De kommer som græs overalt  hvor hakkejernet har holdt sig væk for en stund.

Stokroserne blomster nu for fuldt blus. Der er udviklet et væld af farver siden jeg fik et par enkelte selvsåede små planter fra naboen for efterhånden mange år siden. De viste sig at blive dybrøde grænsende til sort. Biernes krydsbestøvning fra nær og fjern har siden givet et væld af røde nuancer. Men min favorit er stadig de helt mørke.

Den 2. Grønlandsekspedition.

Tilbage i 1979 var jeg i Grønland, og først her i forgangne uge blev det til et genbesøg.

Dengang opholdt jeg mig mest i egnen inde bag Sisimiut, hvor jeg var på rensdyrjagt og på havet ud for byen, hvor vi fangede laks.
Denne gang gik turen til Ilulissat som ganske almindelig turist.

Meget er forandret; men der er stadig huse som dette i Claushavn, som ikke har forandret udseende og omgivelser med slæder og fisketørrestativ:

Ellers stod den på overnatning i hytter ved bræer, som flere gange i timen kælvede -dog med mindre isstykker; men store nok til at give meterhøje bølger ved klippekanten 4 km. væk.

Hvaler viste sig ved båden på turene rundt. 9 hvaler nåede vi at få besøg af. De fleste var flinke til at hilse:

-Og en enkelt gang blev vi fulgt at 3 kæmper på stribe.
(Hvilket arbejde må det ikke være for turistforeningen at holde kæmperne så veldresserede.)

Det mest betagende var nok Isfjord i gåafstand fra Ilulissat. Det overgår nok Victoria Falls i storhed.

Lige bag fjeldet fandt vi, med en lokals hjælp, et antal 1000 år gamle inuitgrave. Ingen afmærkning ingen sti, og under stenene sås skeletterne af de for længst afdøde.

Behageligt midt i den lettere uhygge, at stedet ikke er overplastret med skilte og rutefarver.

I det hele taget er antallet af turister fornuftigt. Passende stort til at give et tiltrængt økonomisk løft og alligevel ikke voldsomt dominerende.

Grønland er stadig Afrika minus 30 grader: Næsten intet fungerer og stort set alle planer falder fra hinanden på rekordtid; men alligevel lykkes det hele på den ene eller anden måde så oplevelserne bliver uforglemmelige.

Tæt på normal nedbør for juni.

Den lovede syndflod er passeret. 19 mm blev det til i denne omgang. alt sammen som fin stille regn. Heller ikke denne gang holdt DMIs katastrofemeldinger -heldigvis!
Vi nåede således 79 mm i juni. Lidt over gennemsnittet og vel lige nok til at køre igennem for hveden når der ses bort fra sandpletterne.
De er allerede gule i grundtonen; men sådan skal det helst være. Står sandet grønt ved månedsskiftet er den bedre jord vandlidende, og det koster langt mere i det totale udbytte. Druknede rødder skaffer ingen næring medens gult udseende blade stadig, ved nærmere eftersyn, har grønne områder, hvor der kan samles solenergi.

Lidt af lørdagen blev brugt på en ny terrasse ved træhuset. Den midlertidige lette og ret løse konstruktion fra 2003, da huset blev bygget, kunne ikke mere, så nu går vi lidt mere professionelt til værks.

Ost, og så afsted igen.

Efter turen til Holland nåede vi lige et tur på det årlige madmarked i Svendborg.
Det er særligt De Nordiske Mesterskaber i Ost, som har min interesse. I år var der 91 oste tilmeldt. Muligheden for -for et nærmest symbolsk beløb på 85,- kr – at smage sig igennem hele udvalget, kan man jo ikke lade gå fra sig, og i år var der virkelig mange kvalitetsoste i alle kategorier.
Jeg var ikke helt enige med dommerpanelet i deres afgørelser og især var jeg uenig i deres valg indenfor blåskimmeloste; men smag og behag er forskellig, og dommerne belønner nytænkning. I dette tilfælde at der til vinderen var tilsat kirsebær.
Skal der kirsebær til min skimmelost, skal jeg nok selv tilsætte dem.

 

 

Resten af ugen er gået i det polske med regnskabsafslutning og lidt morgen- og aftenadspredelse i skoven.
Jeg havde Zini med, så hun kunne prøve at at gå på spor. To af de fire bukke jeg fik på turen gik 20 til 30 meter. Begge med en hjertekugle, så der var meget schweiss. Ideelt for en nybegynder, og det gik også fint med at følge sporet og blive ved dyret.

De to dyr som faldt i skuddet slæbte jeg tilsvarende 30 meter, så hun også kunne træne med at finde dem.

Det er mig stadig en gåde, at det ikke vrimler med turister fra nær og fjern. Man går fra den ene naturperle til den anden.
Bævere, sortspætter, ørne, kronvildt, vildsvin, traner, storke i enge med høduft.
Alt sammen til priser der stadig er helt uhørt lave.

Men for os få som har fundet herlighederne giver det så meget mere at nyde stort set uden at skulle dele med nogen.
Så bliv endelig væk en rum tid endnu.

 

Nu troede jeg lige…

… at vi skulle have en ordentlig skylle. Her for en time siden var himlen dækket af mørke skyer, og der faldt enkelte store dråber. Lige opskriften på en ordentlig byge; men det hele gik i sig selv igen.
Den varslede regn er kørt uden om os.
Men vi skal ikke klage. Der er stadig vand i jorden fra de 60 mm først på måneden og fordampningen er begrænset med temperaturer omkring 20 grader og en høj luftfugtighed.

Jeg er i aftes vendt hjem fra en tur i Holland med frøfirmaet.
Dernede var der tørke!
40 mm sammenlagt for maj og juni. Sol fra en skyfri himmel, 30-32 grader og frisk vind. Så går det stærkt!
Det kniber for kameraet at tage højde for det stærke lys; men revnerne i jorden er vist tydelige alligevel.


De steder hvor man ikke, som her, kan hæve vandstanden i kanalerne,

og presse kanalvandet retur i drænssystemerne

visner afgrøderne ned.

Holland har et anderledes syn på landbrug end her i DK, og det -sammen med et normalt godt klima for mange afgrøder- giver et andet afgrødevalg og et anderledes mod blandt landmændene til at vove sig ud i spændende investeringer.

Kunne det friste med en oversavet traktor med dobbelt rækkekultivator ?

Eller en flot mellemafgrøde efter tidlige kartofler?

Juridisk er vi i DK bundet af snævre muligheder for valg i efterafgrøder, hvor man i Tyskland og Holland har bedre valgmuligheder, som kan give et dybt udviklet rodnet til gavn for jordstruktur og næringsoptagelse.

Holland er stadig et velstriglet og effektivt land, hvor der dyrkes helt til kanten. (Dette billede dog taget for at vise, hvor meget pollen blomsterparcellerne har afgivet og efterladt på vandoverfladen):

-og det giver tilsvarende huse og haver, som her hos en af vore besøgsværter, hvor stuehuset var fra 26 år ældre end vores -grundhuset er årgang 1677.