Category Archives: Uncategorized

Med lidt god vilje, kan gårsdagens nedbør opgøres til 12 mm. Fin stille regn, hvor hver dråbe fik tid til at trænge ned, hvor den faldt. Vi er således oppe på 53 mm totalnedbør siden 15. marts.

12 mm er den største nedbørsmængde på ét døgn i samme periode, og det giver håb om, at den senest tildelte gødning når at trænge ned til hvedens aktive rodnet.

Jeg har to hvedemarker, som af en eller anden grund ikke har optaget den tildelte gylle.
Gyllen er fra en -nu ophørt- minkfarm, hvor jeg i årevis har aftaget gylle.
Den gylle er normalt både kraftig og hurtigtvirkende. Analysen viser det normale indhold; men den -indtil nu- ringe planteoptagelse må skyldes, at der ikke er aktive rødder i de øvre jordlag, hvor næringsstofferne ligger.
Det bliver spændende, om gårsdagens nedbør kan få hvedens normale blågrønne farve frem.

Regnen vaskede mange af de løstsiddende kronblade af rapsen, som nu er i absolut sidste fase af blomstringen; men det kølige vejr har også givet en blomstingsperiode på en hel måned.

Her fra den begyndende blomstring 24. april:

P1020747

Her et billede fra denne d. 20. maj af samme mark fra en lidt anden vinkel og med en landsvale på himmelblå baggrund:

P1030809

Og her et billede fra i dag, hvor gule blomster viger for grønne skulper:

P1030811

Skulpelaget er tæt. Der er i år kun få blomster, som ikke har givet en skulpe.
Kulden har gjort, at skulpesnudebillerne tilsyneladende er kommet for sent til rapsfesten. De har stort set ikke været at finde i år.

P1030814

Til gengæld er der pænt med glimmerbøsser, som ikke kan skade blomstrende raps, men alene hjælper til med bestøvningen.

P1030815

Reklamer

På sprøjten.

Det er blevet sprøjtevejr, og vi er ved at være igennem det planlagte. Hvis alt går vel, er vi færdige i denne omgang sidst på dagen i dag. Vi er 3 som skiftes til at køre, så der bliver holdt gang i maskineriet hele døgnet. Jeg afløser kl. 7, så jeg får lov at runde af i næsten vindstille, hvis vejrudsigten holder.

P1030802

I søndags blev der sået majs og frøblanding til vildtet. Der er godt, at de små maskiner findes endnu. De små stykker til vildtet passer dårligt til de store moderne maskiner.

Såbedet var tæt på perfekt; men der skal regn til, førend frøblandingen spirer. De små frø må maksimalt komme 2 cm i jorden, og den dybde er der ingen fugt.
Anderledes med majsen. De store kerner tåler 5-7 cm sådybde, og dernede er der stadig fugt.

Gulrust.

Den fra 27. april til 10. maj faldt der her på stedet 32 mm. regn. Ikke de store mængder, men nok til at opløse og fordele gødningen samt give afgrøderne en tiltrængt opkvikker.

Tilsyneladende var nedbøren også nok til at sprede sporer fra gulrustsvampen. Modtageligheden er meget sortsafhængig og hvedesorten Benchmark har tilsyneladende helt mistet sin resistens.

For vores eget vedkommende er vi heldige ikke at have den sort hvede, for sygdommen kan udvikle sig ganske voldsomt, og der er ingen vej tilbage.

Er bladene først angrebet dør det angrebne bladvæv, og så kan planten kun producere med blade dannet efter angrebet. De nye blade vil dog være under risiko for kraftig smitte fra de gamle blade, så det er en hård kamp.

Når der rigtig går løs, er sygdommen synlig fra vejsiden.
Her er det sørgelige syn i en mark i nabolaget, hvor der er sået en modtagelig sort i midten, og en anden sort uden om.
Indtil for få dage siden var det den smukkeste hvedemark i området.
Gulrust bærer sit navn med rette:

P1000799

Men hvorfor sår man dog sådan en modtagelig sort?
Det er lidt som influenza og vaccination. Det er ikke helt let at kende resistensen på forhånd.
Svampepopulationen ændrer genetisk sammensætning hele tiden, så hvad hjælper det at være resistent overfor én genotype af gulrust, hvis det er en  helt anden type, som raser i år.

Rapsen i fuld blomst.

Hovedskuddene på rapsplanterne er mere end halvt igennem blomstringen.
Det kolde vejr har reduceret rapsens højde, hvilket er positivt i forhold til risikoen for lejesæd ved høst. Det er frøene vi går efter, ikke halmen.
Normalt ville denne markvej være nærmest dækket af et hængende gult hav; men rapsen i år er kun 1,2 – 1,5 meter høj:

P1030785

Det har været en kold blomstringstid; men det tåler rapsen fint.
For insekterne, der normalt får deres udkomme ved at skade rapsens blomster og frø, er det derimod hårde tider. De er vekselvarme dyr, og temperaturer under 10 grader og tilhørende nattefrost virker svært aktivitetshæmmende.
I går lykkedes det mig ikke at finde en eneste skulpesnudebille, og der mangler stort set ikke skulper på hovedskuddet, så det tegner godt:

P1030783

En anden udbyttereducerende faktor er svampen storknoldet knoldbægersvamp. Denne svamp er lidt af en specialist.
Dens spores spire udnytter den næring der frigives når et gult kronblad lander i hjørnet mellem rapsblad og -stængel, hvor der ofte ligger en smule vand fra dug og regn.
Derfra trænger den ind i rapsstænglen og lever af plantemarven, hvilket giver tvangsmodning og alt for små rapsfrø.

Også denne skabning har svære kår i år. Det er ingen regn og fugt. Bygerne trækker uden om os, og nattedug holdes væk af den stort set konstante blæst.
Ikke et eneste gult punkt på bladene. De tabte kronblade tager den direkte vej ned på jorden.

P1030786

Normalt har forekomst af skulpesnudebiller og knoldbægersvamp allerede på nuværende udviklingstrin udløst en sprøjtning; men i år har jeg svært ved at se behovet.
Vejrudsigten er denne morgen katastrofal i forhold til håbet om regn og varme, så indtil videre sparer vi sprøjtningen.

I kæret ved Albertmarken, hvor den største del af rapsen er i år, er vandbehovet tydeligt.
Kæret er tørlagt!
Det er normalt først hen ad midsommer, at kæret i tørre år går tomt.
På nuværende tidspunkt plejer både stenen i forgrunden og stenen i midten af billedet at være et godt stykke under vandspejl.

P1000792

 

Tilplantet.

I går ankom plantemaskinen kl 11, og kl. 15:30 var 6.500 juletræer plantet.
En traktorfører og to på plantemaskinen, og så var min opgave blot at stå klar ved enden af rækkerne med tilstrækkeligt mange planter til at undgå stop grundet plantemangel.
Ikke mange planter i forhold til fordums tid; men nok til lige at blive i markedet.

Nu bliver det så spændende, om der er afsætning for træerne om 7-10 år, når de er 1,50-2 meter høje.
Priserne er stadig i bund, og forbliver det sikkert mindst 6-7 år endnu, for der er plantet uhørt mange træer i Europa frem til for 2-3 år siden.
Lige nu er plantningen brat på vej ned, og småplanter tilbydes os dyrkere til fornuftige priser, selv om det europæiske udbud fra planteskolerne efter sigende er halveret. Måske er der mulighed for en positiv prisudvikling når de nyplantede træer er salgsklare.

Nede i de gamle graner, hvor jeg avler træer i 4-6 meters højde, står vildtkameraet.
Her var besøg forleden af den dåhjort, som sandsynligvis reddede livet ved at dens gevir knækkede, da det plastiknet han havde viklet sig ind i hang fast i et grantræ.

STC_0025

Efterladt plastik er tilsyneladende et generelt problem for dåhjorte. Naboens vildtkamera havde denne hjort med tilhørende snoreværk foran linsen midt i marts:

BMC CAMERA
(Foto: O.P.)

Plastik ER et problem, og denne morgen læser jeg, at de såkaldt bionedbrydelige plastikposer stadig -efter 3 år i henholdsvis jorden og havet- stadig er så lidt nedbrudte, at de er i stand til at anvendes.
Ak. Endnu et blændværk i miljøets navn.

Nutiden ro.

I går gik jeg en lille forårstur ved 5-tiden med tilhørende lydbilleder fra ungdommen inden jeg kl. lidt i 6 havde en aftale det nu pensionerede bager-par om at lyse nogle rugeæg, de har i deres rugemaskine.
De har årets første fasanæg i rugemaskinen, og fralysningsprocenten var helt nede på 30.
70 procents befrugtede æg er overraskende fint, når det er de første æg i sæsonen.

Om morgenen er der en helt anderledes ro end for 50 år siden, og det skyldes ikke alene min dårlige hørelse.
Dengang startede de fleste med at malke mellem kl. 4 og 5. Det vil sige, at køerne fra midten af maj, når de begyndte at være ude både dag og nat, skulle hentes i marken fra omkring lidt i fire med den brølen og rumsteren det førte med sig.
Alle gårde havde køer og var man ikke selv i stalden kunne man høre malkemaskinerne blive startet en efter en. Ved 6-tiden skulle køerne ud igen efter endt malkning .
Enkelte, som f.eks. Leverpostej-drengen, havde ejendommen midt i landsbyen, men havde jordlodder på begge sider af byen i hhv. Præstemarken og Degnemarken. Her blev køerne trukket frem og tilbage gennem landsbyen både morgen og aften med al den støj dette medførte.
(Leverpostej-drengen havde efter sigende sit øgenavn fra skoletiden, hvor han kun ville have leverpostej på sin skolemad. Han var i min barndom en mand på vel 40-45 år; men navnet hang ved).

Efter davre kl. 6 var det grisenes tur. De blev fodret restriktivt, hvilket var et pænt ord for sultet. Grisene skulle lave magert bacon til England, og det lykkedes bedst, når tilvæksten var moderat.
Den svage fodring medførte, at grisene nærmest var ved at rive hele stalden ned, når de hørte fodervognen komme. Det øredøvende skrigeri, som kunne høres vidt omkring en vindstille morgen, har måske lagt grunden til min stærkt nedsatte hørelse.

Først henad ved 7-tiden faldt der mere ro over feltet når alt var fodret og dagens markarbejde kunne begynde. Det svarer nogenlunde til det tidspunkt, hvor støjen fra menneskelige aktiviteter starter i vore dage.

I går kørte jeg kl. halv syv fra Bageren ned i granerne for at gøre klar til plantemaskinen uden at møde en mors sjæl ud over pendlerne i deres biler.
Henad kl. 8 kom jeg i telefonkontakt med planteskolen og efter kl. 9 kunne jeg komme igennem til kommunens tekniske forvaltning.

-Og så siger man, at dagene længes!

Svalerne er her. -Og regnen.

I går formiddags, d. 27. april, så jeg årets første svaler. Fire landsvaler over granerne ved Gartneriet.
Det er i til den tidlige side, vist langt fra rekorden. Ofte er vi henne omkring 1. maj inden de første svaler indfinder sig.

Rapsen sprinter af sted i år og er meget langt fremme i udviklingen. Den nyder regnen og de lunere nætter. Hovedskuddene har allerede sat 5-8 skulper.

P1020774

Vi har fået 9 mm. nedbør de seneste knapt 2 døgn. Fredag kom der 5 mm som kraftig regn, og så har det smådryppet ind i mellem frem til denne søndag morgen.
Men tordenbygerne har trukket rundt om os, og i aftes fik vores hvede nær golfbanen i Bogense, i luftlinie blot 5 km væk, en ordentlig vasker.

Det er som om historien fra i fjor gentager sig.
Dengang var hveden ved golfen klart vores ringeste i starten af sæsonen; men 30 mm i en tordenbyge, som vi her på stedet ikke fik noget af, gjorde forskellen og gjorde marken til årets topscorer.

Nå, der er heldigvis langt i mål, og egentlige tørkeskader er der endnu ingen af. Blot sidder sidste års tørke stadig og lurer i erindringen. De 8 mm er forhåbentlig nok til at bringe kornet i kontakt med gødningen, og så går det nok alt sammen selvom vejrudsigten ikke har nævneværdigt med nedbør til os de kommende 10 dage.