Stadig vækst.

I går blev vi færdige med at så vinterhvede. Egentlig troede vi, at vi var færdige for længst; men de to marker vi såede i sidste omgang var blevet sået med en fejl i plejesporsmarkeringen, således at såmaskinen havde lavet spor hele tiden.
Det er nu repareret, og med dette tørre og varme efterårsvejr skal dette sidstsåede hvede også nok klare sig.

Jeg kan ikke mindes en så kraftig efterårsvækst i raps, græs og vinterkorn.
Vi har lige presset wraphø på et af de stykker rødsvingel, som skal frøhøstes igen næste år. Der er blevet omkring 4 tons wraphø pr. hektar. Det svarer ca. til foderværdien af 2 tons byg.
Ofte bliver dette græs blot slået af og får lov at ligge og blive til ingenting lige som græsset på plænen.
Havde vi ikke fjernet græsset i år, ville det have kvalt rødsvinglen totalt.
Godt, at afpudsningen fra de større rødsvingelmarker blev leveret til biogas, ellers havde vi haft wrapballer stående overalt.

Rapsen gror også endnu, og det kan blive dens død, hvis vi får en hård vinter.
Raps skal i efteråret krybe hen ad jorden og ikke stå med strittende blade og et vækstpunkt flere centimeter over jordoverfladen.
Vi såede meget sent; men rapsen er alligevel mange steder blevet for høj og kraftig.
Hård barfrost i en længere periode, og så er det slut med storheden.

Hveden gror også kraftigt til, og her er det sneen, som kan give problemer. Den store bladmasser er et paradis for sneskimmelsvampen, som angriber planter under snedække.

Vi kunne roligt have ventet 2 uger yderligere med at starte vintersædssåningen; men det havde krævet en troværdig vejrudsigt en måned frem, og det er ikke lige en vare, som ventes på DMIs hylder i nær fremtid.

Det er lidt pudsigt, at tredøgns vejrudsigter med særdeles høj fejlprocent kommer fra samme institut og mennesker med den samme grunduddannelse, som mener sig i stand til at forudse klimaet 50 år frem.

 

Reklamer

Cox orange.

Såsæsonen er slut for i år. Det sidste græsudlæg blev sået i går eftermiddags, og så bliver der tid til lidt andet end marken.
Vi har kun et træ af sorten cox orange tilbage. Det er plantet i 1920 ligesom mange af de andre gamle træer i Følhaven. Ikke de store moderne holsteiner cox, men de små oprindelige cox orangeæbler med lidt kedelig grønskurvet grundfarve og rød kind.
De har smagen og koncentrationen.
Træet bar nærmest æblerne i klaser i år:

P1030099 (2)

I går plukkede vi æblerne med henblik på at lave en presning ren cox orange-most.
Vi nåede ikke at plukke dem, da Mobilmost var hos os ved Byloppemarkedet midt i såtiden; men heldigvis er de igen på egnen og presser i eftermiddag i en plantage blot 10 km herfra inden de drager til Æblets Dag i Assens og derefter til Sjælland, så det er planen at Yngstesønnen triller afsted med dem,  da jeg har ikke har mulighed for at nå det selv.
Der blev ret nøjagtigt de 50 kg æbler, som er minimum for at køre en presning, så med lidt held er der friskpresset cox til aftensmaden.
Most af cox orange er ren nydelse. Jeg smagte den i fjor, og besluttede at lave noget selv.
Nu er det tæt ved at lykkes.

Året fortsætter solrigt.

Indtil nu har oktober været særdeles solrig og lun. Vi har sået de planlagte marker med vintersæd og blev færdige i forgårs, 9. oktober, i det smukkeste og lune efterårsvejr.
Overalt er såningen foregået under gode betingelser.
Heldigvis ventede vi med at starte såningen til d. 15. september, for det korn vi såede på dette tidspunkt er allerede så stort, at det ikke bør være kraftigere inden vinteren og vejrudsigten lover adskillige dage med rigtigt grødevejr.

Rødsvinglen blev slået d. 8. oktober. Det er det største lag græs fra afpudsning jeg nogensinde har oplevet. Græsset blev samlet til biogasproduktion d. 9. og samme dag blev der kørt biogasgylle på marken, så næringsstofferne er tilbage igen og der er kraft til at græsset kan gro optimalt til og dermed klare vinteren.
Det er nu i oktober at græssets evne til en god frøsætning etableres, og udgangspunktet for dette års 2. årsmarker af rødsvingel kan næppe være bedre.

Værre ser det ud med den gamle frøgræsmark, som jeg ellers havde fået dispensation til at høste frø på et ekstra år grundet de mange tørkeskadede udlægsmarker.
Løvsnudebillerne har ædt over halvdelen af marken. Kun køresporene er gået fri. Her har traktordækkene tilsyneladende mast larverne. Vi prøvede at tromle marken; men tromlens tryk var ikke nok til at tage livet af dem.

P1030082 1

Marken skal pløjes om. Det er lidt trist, for der forventes rigtig gode priser for græsfrø til kommende sæson.
Heldigvis ser det også ud til, at maltbygprisen også bliver fornuftig til kommende sæson, så det går nok alt sammen.

 

Efteråret i smukkeste belysning.

Jagten 1. oktober på Damhave var en tur i det smukkeste efterårsvejr.
Fire jægeres udbytte for dagen: 1 krikand.
Succes? Ubetinget!
Jagten er meget andet end vildtudbytte. Hundearbejdet og hele dette at lægge en plan og så blive narret på det groveste af vildtet.
Ænder som mod al forventning ikke letter op mod vinden som vanligt, men tager flugten i ren medvind. Fasaner som løber fra hundene i stedet for at flyve. Harer som springer på flere skuds afstand.

Lyset i går var, som kun det tidlige efterår kan frembringe.
At stå i havedøren hos værterne og se sollyset lege i de 100-årige æbletræers mængder af frugt i alle størrelser og farver. Små røde pigioner og store gule alsiske citronæbler som yderpunkterne. Cox orange, flaskeæbler og andre gamle sorter derimellem.
Skovduerne tumler sig i valnøddetræet, hvis grene knapt kan bære årets rigdom af nødder og helgnets rønnebær hænger i nærmest selvlysende rødt.

Ude i marken slår efterslættet af rødsvingel alle rekorder. Det skal slås og ensileres til kvægfoder i næste uge. Der bliver brug for det efter sommerens ringe græsudbytte.

Det er i det hele taget som om naturen forsøger at indhente det forsømte.
Lidt som når et band efter en halvtam koncert giver et forrygende ekstranummer.

En mælkeproducent i nærheden havde forleden fået lov at lukke køerne ind i en gammel frugtplantage med masser af græs i bunden.
Det havde nær kostet ham besætningen.
Der var så mange nedfaldsfrugter under de gamle træer, at hele besætningen fik sukkerchok, da de hellere ville æde de søde æbler og pærer end det halvkedelige græs.

Herhjemme fortsætter hvedesåningen nogle dage endnu. Et fortræffeligt såbed og en fin vejrudsigt giver mulighed for at så lidt ekstra vintersæd, hvor der ellers var planlagt vårbyg.
Man ved hvad man har, men ikke hvad man får.
Det ville være trist ikke at havde udnyttet en god såmulighed, hvis det kommende forår skulle vise sig fra en mere drilagtig side.

 

Før lopperne kommer.

Det er gået godt med hvedesåningen i denne uge. Vejr og såbed kan ikke være meget bedre og vejrudsigten for næste uge er tæt på optimal.
Vi nåede i aftes at så halvdelen af Krogen. En del af marken er tidligere grusgrav, så der skal køres langsomt og passes på,  at store sten ikke ødelægger plovene og såsættet.

De lavere dele af marken kan ofte være fugtige; men i år kan der køres overalt. Tørken i sommer har virkelig tømt ud i mængden af frit vand i jordoverfladen, og det giver nu bonus.
Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

I dag holder vi pause i markarbejdet. Der er loppemarked her i landsbyen. Boder og besøgende vil gøre passage med traktor umulig, og jeg vil hygge mig med at assistere ved presseren.

Melby loppemarked.

Vi lægger som sædvanlig plads til mobilmosteriet, så folk fra nær og fjern kan medbringe deres æbler og få most med hjem af egen avl.
Det mærkes tydeligt, at mange har en god æbleavl i år. Forhåndstilmeldingerne har været mange, så vi har udvidet pressetiden med 2 timer.

Yngstesønnen og jeg nåede i aftes at plukke ca. 400 kg æbler rundt omkring i hegnene. Det vil give i omegnen af 300 liter most, så årsforbruget skulle være dækket ind.
Det er første år, at det hegn jeg fik i 50-års fødselsdagsgave virkelig giver æbler i mængder.
Der er et væld af gamle sorter som modner fra august og frem, så mange er allerede gået til råd, solsorte og  forbipasserende med hang til en frisk smagsoplevelse; men det var jo netop også hele ideen bag plantningen ud til offentlig vej: At være øjenåbner for smagsrigdommen og forskelligheden. Mosten er blot overflodens sidegevinst.

At turde pausen.

Egentlig burde dette blogindlæg flyde over med smukke efterårsbilleder med sværme af måger, blå himmel og enkelte små byger trækkende over Juelsminde på den anden side Lillebælt; men kameraet lå som sædvanlig hjemme.
Såningen skrider planmæssigt fremad i det smukkeste septembervejr.
Vi holdt stille i weekenden.
Fredag omkring middag fik vi 8 mm bygeregn, som stoppede såningen, og på det tidspunkt manglede vi kun at så 4 hektar førsteårshvede.
Jordtemperaturen er høj og det førstsåede hvede fremspirede på 6 dage.
Hvede med forfrugt korn kan lettere angribes af goldfodsyge, hvis det udvikler sig for kraftigt i efteråret, så vi blev enige om at lave en lille pause. Nu får vi se, om det var viist eller tosset.

Foreløbig har vi ikke sat noget over styr ved det, og vi kunne afslappede tage til den årlige høstfest i forsamlingshuset lørdag. Det er flot, at vores sogneforening år efter år kan samle så mange til høstfest. I år var vi 64 til festen ud af sognets vel næppe mere end 200 beboere.
Søndag var der høstgudstjeneste, som havde et pænt antal deltagere. Der var efter gudstjenesten kirkegårdsvandring, hvor to naboer og jeg fortalte lidt anekdoter om gravene, familierne og datidens lidt mere specielle eksistenser.

Denne morgen står den på pløjning af de sidste forland i Kirkemarken. Her er forfrugten vårbyg efter løg. Løgene gik tabt i det våde og kolde år 2017, så der er meget gødningskraft i jorden.
Det bliver spændende at se om hveden kvitterer for det udbyttemæssigt eller det hele ender i halm og lejesæd.

Såtid.

Egentlig var det planen, at vi skulle begynde hvedesåningen d. 12; men det lune sensommervejr -for efterår kan man vel ikke rigtig kalde det, når temperaturen nærmer sig 20 og solen skinner fra en skyfri himmel det meste af tiden- og den fine vejrudsigt gjorde, at vi udsatte såningen til d. 14.

Yngstesønnen har afløst mig på ploven i nogle timer både lørdag og søndag.
Lørdag gav det tid til flishugning af udtyndingstræerne fra læhegnet ned mod engen. Når maskinstationen med den store altædende flishugger melder sin ankomst, er om at holde sig til, så man ikke ryger ned i bunden af ventende ordrer igen.
Træet har ligget og tørret siden vi fældede det i det tidlige forår og gav en fin mængde tør flis.
Omregnet til fyringsolie repræsenterer stakken forsigtigt opmålt ca. 12.000 liter, så det skal vist blive temmelig koldt til vinter, hvis vi skal nå et fyre det op på én sæson.
Hegnet kvitterer allerede for udtyndingen ved at have sat en masse nye skud, som allerede giver god dækning under de træer, som står tilbage.

Søndag eftermiddag stod den på besøg hos en mælkeprocent, som havde åbent landbrug.
Jeg var interesseret i at se, hvor meget gøglertelt der var over sådan en fremvisning; men det var en rigtig pæn og sober præsentation af et moderne brug med 220 jerseykøer i malkerobotsystem.

Nå, klokken nærmer sig 4 og der er ikke mere kaffe på kanden. Det er tiden at komme op på pløjetraktoren igen.