Om et par timer banker virkeligheden på igen, og det er tiltrængt. Fire døgn i julemadens kløer er mere end nok.
Med den hvide jul blev det så som så. I går nåede temperaturen op på 7 grader. Vintersæden har næppe nogensinde været kraftigere og grønnere, og det er værd at glædes over, selvom der er langt i mål endnu. Dagene længes, vinteren strenges.

Nytårsaftens dag 1984 om formiddagen var salig Bent Pral og jeg rundt i markerne og skamroste afgrøderne. Om eftermiddagen blev det frost; rigtig bidende barfrost som hang ved, og da vi nåede foråret var stort set al vintersæden frosset væk. Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt.

Traditionen tro blev vores juletræ fundet og fældet lillejuleaftens dag om eftermiddagen og straks taget ind til pyntning. Barnebarnet på 2½ ønskede al julepynten på træet, og sådan blev det næsten:

P1020669 1

Anderledes afbalanceret pyntning blev det hos Yngstesønnen og -svigerdatteren som holdt jul hjemme første gang sammen med hendes familie. De har plads til et fyldigt træ og nyder vist de knapt 300 m2 efter 3 år i en bylejlighed af en femtedels størrelse.

Cicilie og Esbens juletræ 2018 1

Hos os havde vi i år besøg af en tidligere medarbejder, som nu bor i Israel. Det er vist 8 år siden de sidst var på besøg i julen og 10 år siden vi besøgte dem sidst.
Dengang vi besøgte dem, købte vi et appelsintræ til deres have. Til min store overraskelse var gaven til mig 3 appelsiner fra træet.
Bedre gave kan man næppe få.

P1020681 1

Dagens opgave bliver at få tyndet ud i den lille granplantage vi overtog for et års tid siden. Der står en del udgåede træer og nogle af de vel 40 år gamle rødgraner er knækket helt og halvt ned.
Med lidt held kan vi få tyndet ud og ryddet op, så plantningen kan klare endnu en årrække. Mange skovduer bruger træerne som nattesæde, så den skulle nødig falde for en storm, og det vil blive enden på komedien, hvis ikke der tyndes ud.

Reklamer

Den som blinker først er en kylling.

Bedst som jeg havde afskrevet vores sidste læs træer totalt kom der pludselig penge på kontoen i går eftermiddags, og så gik det stærkt.
Ud af ingenting holdt der en halv time senere en lastbil samt en personbil, hvor det myldrede ud med læssepersonale.
Vognen som spærrede for adgangen til juletræsstykket kunne spændes for traktoren og begynde at køre træer ud. Klokken 7 aften var bilen færdiglæsset, transportpapirer underskrevet og så af sted mod sydøst.
Der bliver ikke tid til mange stop undervejs, hvis de træer skal køres 2.500 km, fordeles til stadepladser og være solgt inden jul; men det er heldigvis ikke mit problem.

Tilbage står spørgsmålet, hvorvidt køber
-er en stakkel helt ude af stand til at skaffe penge rettidigt og blot holder høj cigarføring via et fletværk af løgnehistorier.
-havde en plan om at læsse træerne hen over en nat og forsvinde.
-eller der var tale om at teste hvorvidt jeg virkelig ville lade de pakkede træer ligge i skoven frem for at satse på en betaling efter levering. (Som så sikkert ville udeblive, og køber ville, på næsten lovlig vis, have haft et læs træer til halv pris.)

Det kommer der næppe svar på; men det er også ligegyldigt. Træerne er betalt og kørt fra pladsen. Det er, hvad der tæller for mig.
Juletræssæsonen lakker mod enden, og med de nuværende markedsforhold glædes jeg over, at min produktion kun er en skygge af fordoms tiders.
Havde det været 10 træk træer, havde jeg måske været den første af os til at blinke.

Juletræer og jagt.

Rent fysisk er lyset aftagende og vi nærmer os årets korteste dag; men mine dage gøres mentalt lange af at vente på lovede pengeoverførsler for det læs træer, som ligger klar til læsning til eksport.
Heldigvis er det træer, som ikke ville kunne sælges her til lands, køber har selv udført alt arbejdet og stykket skulle alligevel ryddes.
På plussiden rent oplevelsesmæssigt tæller også, at slutkøber -i stedet for penge- leverer den ene løgnehistorie efter den anden på et sådant selvmodsigende niveau, at det er direkte komisk.
Man skal faktisk have en særdeles veludviklet hukommelse for at evne at leve på en løgn uden at blive til grin.

Der er heldigvis ikke én, men to ting, som gør den mørke tid kort for mig: Juletræer og så jagt.
Det sidste punkt går det upåklageligt med.
Fredag stod på en herlig dagjagt. Vel 12 jægere med fuld forplejning og en masse god snak med gamle venner og bekendte, som jeg ellers træffer alt for sjældent. Særdeles velflyvende fasaner og 27 fugle på paraden.
Lørdag eftermiddag var der jagt på Damhave. En helt anden jagttype med 3 jægere og 2 hunde. Hundearbejdet i højsædet, en fasankok og en skovdue på paraden og en kop kaffe i mørkningstimen.
To vidt forskellige jagter på to dage. Hvad kan man forlange mere.

Søndag var det juletræernes tur igen.
Heldigvis går det hjemlige salg godt for de kunder jeg har leveret til, så der var 2 hurtige små ekstraordrer, som skulle ekspederes inden middag. De fik i al fald friske varer lige fra ovnen. Træerne stod på rod søndag morgen og inden middag var de fremme ved stadepladserne.

Når alle kneb gælder.

Man skal være mere end almindelig påpasselig, når man handler juletræer.
Via jungletrommerne fandt jeg ud af, at der her i området skal eksporteres 5-6 træk træer til samme opkøber som har forudbetalt mig halvdelen af pengene og derfor har 700 træer liggende klar i skoven.

Træerne er alle steder købt på roden, så køber tager sig af forarbejdning, når avler lægger netmaskine til. Hos mig er alt er gået smertefrit, og der er tyndet godt ud den plantning, som ellers blot skulle knuses ned.
De er gået efter en helt anden type træer end opkøberne ellers har søgt i år, så egentlig er forudbetalingsbeløbet minus lidt diesel til netmaskinen lig ren nettofortjeneste.

Men, men: Aftalen lyder, at den resterende halvdel af beløbet skal være betalt inden læsning, og der kniber det hos mine kære kolleger, som allerede har læsset og sendt 4 træk træer afsted.

En af de andre producenter, som jeg har samarbejdet med i mange år, havde i går formiddags lagt de 750 træer et træk kan rumme ud til offentlig vej selv om restbeløbet ikke var indgået på kontoen.
Jeg havde advaret ham; men han hørte ikke efter. Ganske rigtigt kom der ud af ingenting en udenlandsk lastbil, som fældeteamet beredvilligt læssede med håndkraft; men lidt held gjorde, at det ikke gik helt så galt.

Mit gamle jagtgevær skulle en tur til våbensmed i går eftermiddags, så jeg lagde vejen forbi kollegaens træer, da jeg som nævnt havde bange anelser.
Bilen var halvt læsset da jeg ankom; men da jeg ikke gjorde nogen større hemmelighed ud af, at jeg havde gevær og hund med mig, var det ret let at stoppe de 8 mand i at læsse.
Ejeren blev hidkaldt, en masse telefonsnak på gebrokkent engelsk, den udenlandske sjakbajs afsted til byen med en håndfuld hævekort og en time efter kunne læsningen færdiggøres.

Mine egne træer ligger i skoven for enden af 400 meter skovvej, så der ligger de nok i fred; men jeg begynder at forstå, hvorfor selvsamme sjakbajs forleden forsøgte sig med at køre en tohjulstrukket personbil ad skovvejen og videre ad stien forbi min plantning for til sidst at sidde fast i mosen.
Havde han fundet en farbar vej forbi træerne havde det været en smal sag at læsse uden mit vidende; men sådan leger man ikke med en gammel rotte.
De træer jeg har ud til fast vej har jeg end ikke vist køber.

Måske.

Juletræsproduktion bliver næppe nogensinde kedelig.
Bedst som jeg troede, at der kun var nogle små -længe aftalte- leveringer tilbage, kommer en køber forbi og ønsker en lastvognfuld træer fra 1,90 til 2,80 meter, som godt må have småfejl.

Den type træer er ellers stort set usælgelige i år; men køber er så sent på banen, at de store producenter har sendt sæsonarbejderne hjem for flere dage siden.
Der er kun os, juletræernes husmænd, tilbage. Men, men, men: Betalingen!
Jeg har været med længe nok til at vide, at den slags sene opkøb kan ende i, at penge er en by i Rusland -eller Rumænien, så halvdelen af pengene skal falde før fældning og resten inden læsning.
Juletræshandel er -mellem bundærlige og solide grossister- fast holdeplads for fantaster, fallittenspillere og lystløgnere.

Første rate skulle være på kontoen i morgen tidlig og først da kan showet starte; men forberedelserne er jeg nødt til at gøre.
Om et øjeblik er det afgang til Vestfyn efter en ekstra maskine til netning af træerne. Også fældemaskinen er udlånt; men skulle efter planen være hjemme igen til aften.
Så er det blot at sikre at motorsavene er trimmede, benzindunkene fyldte og ekstra savkæder ligger klar.
Så venter vi kun på: Pengene.

Slut med de store.

Den sidste sending træer over 3 meter er pakket og klar. Vejret er stadig med os, så der kan køres overalt. Det har -indtil nu- været den tørreste juletræssæson siden vi startede med at sælge træer i 1990, og først i slutningen af ugen meldes der regn.
Vi går i dag i lag med fældning og netning af nogle 1,75-2,25 meters træer. Det bliver rent legetøj i forhold til de store.

Denne morgen har vi den første egentlige frost. Georginerne blev gravet op lørdag, så det må da være god timing.
Knoldene kunne nu sagtens have tålt natte- og morgenkulden. Den smule frost når ikke at gå i jorden; men tiden var der i lørdags og så skulle det være.
Nu står knoldene i fyrrummet og tørrer så de ikke mugner. Om nogle dage kan de komme ud i laden, så de ikke tørrer fuldstændig ind.

Naboen til den anden gård har stadig sine malkekøer på græs om dagen.
Det er helt abnormt som græsset kompenserer for sommerens manglende vækst. Denne morgens frost skal nok bremse væksten; men der er græs nok i hans folde til adskillige dages græsning og det sidste slæt ensilage gav en fint udbytte. Medvind er også tiltrængt. Mejeriet varsler prisfald trods en i forvejen lav mælkepris på under 3 kroner pr. liter pr. liter 4-procents mælk.
Meget bedre ser det ikke ud i svinesektoren. Slagteriet har igen sat formuer til i England og efterbetalingen lever slet ikke op til forventningerne.
På kort sigt kan man som planteavler glæde sig over at gå fri at skærerne grundet de gode priser for afgrøderne; men en del af vores produkter ender jo som foder til dyrene, så reelt er husdyrproducenterne vores kunder, og det er sjældent godt på langt sigt, når ens kunder ikke tjener penge.

Lige her og nu kan vi dog glædes over vores vinterafgrøder.
Vores egen rødsvingel blev slået af og brugt til biogas midt i oktober. Under normale forhold skulle sådan en mark ikke have behov for yderligere pudsning og jeg håber også det går an uden denne ekstra omkostning; men det er lige til øllet. Genvæksten de seneste 6 uger har været rekordstor.
Hveden står flot før vinteren, og eneste trussel i øjeblikket er bramgæssene. Der er om muligt flere end nogensinde før og de går til den.
I går sad der over 1000 fugle i Melbygårdmarken. Det er et flot syn, og en enkelt dags afgræsning holder marken sagtens til så længe jorden er tør; men bliver marken fast spisested må der sættes ind. Vi har reguleringstilladelse fra deres første angrebsbølge tilbage i oktober, så det er blot at sætte sig ud omkring solopgang.

 

Stadig tørt efter årstiden.

Det er forbløffende, at det stadig er så tørt. I fjor var november ét stort mudderbad, og vi måtte helt opgive at tage juletræer ud at stykket i Løglunden.
Den Mørke Skov var ikke stort bedre, og her fik vi blot 150 træer mod forventet 1200 ud af stykket inden det hele var mudret sammen.

I år kan der indtil videre køres alle vegne og vi kan knapt se, hvor traktoren har kørt.
Vi havde søndag eftermiddag lige en lille ekstralevering på 2 træer á 4-5 meter.
Heldigvis var  2 af de unge mennesker hjemme, for det er, som tidligere beskrevet, træer på omkring 200 kg stykket.
Det var helt underligt, at det var muligt at køre i tohjulstrukket bil helt ind i stykket, når vi det samme sted måtte opgive al transport sidste år.

Det tørre vejr er ikke en ensidig fordel. Gadekæret lider stadig af vandmangel og har stadig under halvdelen af normalt vandspejl. Hvor der normalt er vand, er der i løbet af sommeren og efteråret kommet vegetation. Det er ikke noget smukt syn; men der er masser af næring i jorden når alle de halvt omsatte blade iltes, så planterne er nærmest eksploderet i uhæmmet vækst.

Her burde der egentlig være et billede eller to; men det er atter en gang lykkedes mig at have kamera med ud i min støvede tilværelse i et sådant omfang, at linsen er gået fast. Helt samme fejl, som tog livet af det kamera jeg havde indtil garantiperioden-plus-et-par-måneder siden.

Der må købes nyt, og denne gang skal det være noget mere totalamatørfotografvenligt end det døende Lumix TZ80, som jeg aldrig blev rigtig dus med.
Der er ingen tvivl om, at kameraet kunne det utroligste; men inden jeg fik famlet mig rundt i de snesevis af kombinationsmuligheder af indstillinger var fuglen i ordets bogstaveligste forstand fløjet, og solopgange og -nedgange var kun gengivet rimeligt naturtro i vel 5 procent af tilfældene.
Resten var fantasifostre skabt i kameramagernes  sygelige jagt på en eller anden idealtilstand, som det aldrig lykkedes mig at overstyre.
Kan krokodilletårerne over tabet fornemmes?

Næste generation truer mig med, at der skal anskaffes en telefon med godt kamera; men hvad skal der så blive af min gamle Nokia, som virker upåklageligt på vel snart 14. år og som tåler det utroligste?