Halm.

Jeg sælger normalt ikke halm, men snitter og nedpløjer den, da jeg ikke mener, at halmprisen står mål med næringsstofbortførslen og halmens gavnlige effekt på jordstrukturen.

I nogle marker er det dog nødvendigt at fjerne halmen.
Det drejer sig om de stykker, hvor der er udlæg af græs eller kløver.
Bliver halmen snittet ud over de spæde planter i bunden af marken, vil de være i overhængende risiko for at blive kvalt. Der skal lys ned til dem og det helst hurtigst muligt efter høst.

I år er der udlæg af rødsvingel i Dyrlægemarken og i Damhave. I Dyrlægemarken nåede presserne at blive færdige inden regnen; men i Damhave ligger halmen stadig i rimler.
Om et par dage skulle det blive mindre regnfuldt, og så må vi se at få halmen bjærget og håbe på, at græsplanterne ikke er blevet skadet alt for voldsomt af at have været uden lys i en uges tid eller mere.

Bortset fra skaderne på udlægget er det faktisk en fordel, at halm til kraftværker får en del regn før presning. Derved udvaskes nemlig en del plantenæringsstoffer til gavn for både jorden og kraftværket.
De udvaskede næringsstoffer, primært kalium, kan genanvendes af næste års afgrøder og kraftværket slipper for en del af den besværlige aske.

Det er ikke småting og småpenge, det drejer sig om:

Hvedehalm indeholder, i procent af tørstof ca.:

Fosfor 0,09
Kalium 1,5
Tørstofprocenten sættes til 85.

Fosfor 2
Kalium 14
Andre 2
Ialt 17-18 øre pr. kg halm. Der er naturligvis en betydelig usikkerhed på gødningsprisen, idet den er meget svingende.
Ovenstående er den rene gødningspris. Der er ikke regnet med værdi af en eventuel øget kulstofindlejring i jorden eller en strukturforbedrende effekt af halmnedmuldning.

Som det ses er kalium den store faktor, og den del kan udvaskes ved regn.

Et forsøg i 1993 viste, at en byghalm efter 20 mm. regn i starten af september havde et kaliumindhold på 1,18 procent af tørstoffet. ca. to uger senere efter yderligere 80 mm. nedbør var kaliumindholdet nede på 0,17 procent.

Så lidt kan man da få ud af regnen, når der ikke rigtig er andet at bruge en nedbørsperiode til her midt i høsten.

Reklamer

Midlertidigt stop.

Høsten går bedre end vejrudsigterne. Vi var lovet skybrud i forgårs; men vi slap med let regn i nogle minutter.
Nok til at stoppe høsten kl. 22, men vi blev færdige med Jerstrupmarken, og det var målet den dag.
Dagen i går nåede også at blive en pæn høstdag; men vejrudsigten for i dag lovede regn kl. 17, og det kom til at passe præcist.
I skrivende stund, kl. 19, er der faldet 13 mm, så nu er der mindst høstpause frem til lørdag.

Udbytterne har indtil videre været rigtig gode.
Vårbyggen er færdighøstet og -leveret med rigtig tilfredsstillende udbytte. Den overholdt samtidig kvalitetskravene til maltbyg, og det er væsentligt i år, da maltbygprisen ligger 23 procent over foderbygprisen.

Indtil videre er hvedehøsten også gået over al forventning. Vandprocenten er lidt for høj; men vi har dog kunnet holde den under 18 procent.
Vi er ca. halvt igennem hveden, og vi har den første skuffelse til gode.
Al hveden er indtil i dag, hvor vi har lagt hvede ind, hvor græsfrøet lå indtil det blev læsset på biler i går, leveret direkte på foderstoffen.

Rapshøsten startet…

…i forgårs, d. 7. august.
Det er sent; men dog en dag tidligere end i 2013 og hele 10 dage senere end rædselsåret 1987, hvor alt var vådt.

I aftes og i nat er der faldet 6 mm. regn, så det kræver særdeles godt høstvejr, hvis vi skal nå at få dagen i dag gjort til en høstdag.

Ikke alle rapsmarker er klar til høst.
Sorten Quarts er høstet tør og ser ud til at give et udbytte omkring middel. Sorten er kortstrået og hurtig at høste.

Stænglerne er stadig grønne med undtagelse af de planter, som sidste efterår blev angrebet af rapsjordlopper.
Angrebet er heldigvis ikke slemt, for der blev sprøjtet mod dem i efteråret; men forskellen er tydelig:

Kommer man tæt på, kan man se hullet ved rodbasis, som rapsjordloppen har brugt til udgang, da al marv var ædt i planten:

Intet under, at raps i gamle dage blev kaldt bankerot-urten og at økologisk raps i dag afregnes til ca. 2½ gange prisen for konventionel.
For det kan gå helt galt, når man ikke har mulighed for planteværn.

Avles der udbytter tæt på et rundt nul grundet manglende mulighed for at sætte ind kemisk mod ukrudt, skadedyr og sygdomme er bortførslen af næringsstoffer også tæt på nul.
Derved er den gødning, som er tildelt også i højere grad tilstede i efteråret med tilhørende risiko for udvaskning.
Kemiens udbyttestabiliserende funktion undervurderes eller glemmes ofte, når det konventionelle landbrug holdes op mod andre modeller.

Den tørre plet.

Måneden startede med fint høstvejr. Der var som sædvanlig lovet regn; men også denne gang udeblev nedbøren.

Vi var klar til vinterrapshøst og vejret var fint over middag; men rapsen var ikke moden. Vi havde en fornemmelse af, at det stod sådan til og det holdt stik.
Stænglerne var helt grønne og varen lå på omkring 13 procent vand. Raps er først lagerfast ved 9 procent og det ville koste ca. 5 procent af avlens værdi at nedtørre den.
Dertil kommer, at der ofte bliver mejetærskerspild, når stænglerne og nogle af skulperne ikke er ordentligt afmodnede. Det kan let koste andre 5 procent.
Yderligere er der en risiko for, at de umodne skulper ikke er færdige med at danne olie og derved indhøstes en vare med for lav olieprocent, så alt i alt er konklusionen, at det er bedre at blive hjemme selv om det er svært.

Vi må nøjes med et billede fra rajgræshøsten forleden og håbe på, at denne venten for at få det sidste med i rapsen ikke giver bagslag senere:

 

Vi har faktisk ikke haft en speciel våd juli.
DMI har udarbejdet et kvalitetstal for juli, og dér er Nord- og Nordvestfyn kun overgået af Samsø.

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/juli/kommune-for-kommune-her-var-juli-bedst-og-vaerst/

Det kan så undre, at denne tendens til mindre nedbør ikke indarbejdes i DMIs daglige udsigter.

Vi krydser fingre for godt høstvejr i august, for der bliver brug for det, når rapsen ikke kan fylde høsthullet frem til vårbyggen og hveden ud.

En uge på stand-by.

Vandrende lavtryk. En uge uden 24 timers sammenhængende tørvejr.
Helt ens vejrforhold her og i det polske.
Herhjemme fik vi heldigvis rødsvinglen i hus; men i Polen ligger afgrøden stadig uhøstet.
Jeg ved godt, at det i vore dages new-speak kaldes udfordringer og opgaver; men jeg vil nu tillade mig at kalde den uhøstede rødsvingel et problem. Den kommende uges vejr afgør om problemet kan løses.

Herhjemme er jeg så heldig, at ingen afgrøder reelt er klar til høst. Rapsen vil tidligst være høstklar sidst på ugen og vi skal et stykke ind i næste uge før vårbyggen kan forventes klar.

Det bliver sen høst i år; men det er endnu langt fra rekorden i 1987. Dengang startede vi vinterrapshøsten d. 17. august og vinterhvedehøsten d. 2. september.
En tør og varm august kan rette op på meget. Al raps og korn står op, og det er det væsentlige. Havde vi haft lejesæd havde det været helt anderledes problematisk med den megen fugt.

Lavtrykkene giver, trods alt, nogle flotte solopgange og -nedgange, når et sådant melder sin ankomst medens solen står lavt.

Man kan jo lige så godt nyde hvad nydes kan, og vi har trods alt kun fået en brøkdel af den nedbør, som andre er blevet belemret med.
Lidt goder er der dog ved at bebo Danmarks næsttørreste plet.

Rødsvinglen i hus.

(Hov. Her er byttet om på to indlæg. Dette indlæg er skrevet d. 19.07,.2017; men er ikke blevet lagt rigtigt på bloggen. Det skal derfor læses inden “Vejret Bestemmer” fra det polske.)

Så er årets første afgrøde i hus. Rødsvinglen blev færdighøstet i aftes trods et enkelt, heldigvis kortere, mejetærskerstop.
Knivbjælken knækkede; men heldigvis var der en ekstra på lager, så stoppet i forgårs gav blot fyraften en times tid før beregnet.

Nu mangler der blot at høste kollegaens 13 hektar helt ude ved kysten. De 13 hektar har været lidt bagud hele sæsonen, så de er først lige klar, og havde vejrudsigten ikke lovet regn fremadrettet, havde det fået lov at stå et par dage endnu.

På husdyrsiden vender de tre ballademagere her blikket ud mod verden og er klar til nye udfordringer:

 

Den stribede til venstre må vente nogle dage inden den bliver hentet; men den grå til højre bliver hentet i dag.
Tævekatten i midten må nøjes med at se ud i verden, for den har vi valgt at beholde selv. Vi har kun én kat i øjeblikket, og det er for lidt at gå vinteren i møde med.

Så længe der er trafik på vejen og ræve i natten kan der hurtigt blive en kat mindre i verden, og kat skal der være på gården for at forebygge mus og rotter.
Det er ikke blot de dyr de fanger; men den stressfaktor de udgør for rotter og mus.
Det er typisk, at det er i fyrrum og kemikalierum mus og rotter viser sig hen over efteråret og vinteren. Der kan kattene ikke komme ind, og så er der fred og ro til familieforøgelse.

Vejret bestemmer.

Somme tider kan ens bønner blive efterkommet i rigelig grad.
I starten af juni var det meget tørt i markerne i Polen; men den situation er vendt efter at vi har fået mere end 250 mm siden midten af juni.

Afgrøderne står generelt godt. En enkelt hvedesort, Julius, er stærkt angrebet af aksfusarium; men det generelle billede er positivt for hveden.
Rapsen er også ud til at have klaret sig uden om de værste sygdoms- og skadedyrsangreb og har, ligesom her i DK, en god uges tid tilbage inden den er høstklar.
Både raps og hvede har klaret regnen uden at gå i leje.

Smertensbarnet er rødsvinglen.
Den megen regn i form af hårde byger har tvunget den ned, og græsset er begyndt at gro igennem. Det bliver særdeles krævende at få den afgrøde i hus.

Hvis vi holder os til den gamle tabel med at der skal gå 42 dage fra bestøvning til høst, ville den skulle høstes d. 27 juli. Vejrudsigten lover imidlertid mere regn i løbet af ugen, så der skal tænkes kreativt; men noget skal der gøres inden mejetærskning.


Skårlægning? Nedvisning? Vi får at se. Vejret bestemmer. I regnvejr kan ingen høste alligevel.

Vi tog hen på Museumskroen i Koszalin for at trøstespise. Her er de uhørt billige bøffer store, røde og møre.
-Og udsigten pænere end gennemgroet græsfrø: