I hus.

Jeg prøver lige at kopiere dagens indlæg på Smartlog herover:
Rødsvinglen havde egentlig været moden til høst et par dage, da vi gik i gang i går eftermiddags. Skydækket blev langt om længe så tyndt, at der kunne komme lidt solstrejf igennem, og så var det afsted.

Nogle vejrudsigter sagde regn kl 18, andre kl. 23, så det var med at hænge i. Maskineriet kørte upåklageligt. En enkelt af kornvognene fik problemer med hydraulikken, og blev midlertidigt nedgraderet til stødpudelager i marken; men det stoppede ikke høstningen, da en anden vogn blev sat ind, så vi stadig havde to vogne til at køre frøet hjem i laden.

Frøet var fint modent og tørt, så det var muligt at tanke af medens mejetærskeren stadig høstede.
Det kan ellers være noget bøvlet at få græsfrø ud af mejetærskertanken, hvis frøet er fugtigt og fyldt med små halmstumper, og undertiden må man holde stille og hjælpe frøet i tanken ned til tømmesneglen med et rør eller et roejern.

Vi nåede at blive færdige med marken, og de første dråber faldt, da jeg kørte den sidste vogn fra marken til laden. Nu ligger der en rigtig pæn stak rødsvingelfrø i laden og får høstvarmen luftet af sig. Der bliver ikke brug for tørring; kun nedkøling.
Opsøgt held, javel. Men held var det!

Der er næppe et dækkende ord for den følelse af ydmyghed og glæde, når den afgrøde, som blev sået i bunden af hveden i efteråret for snart to år siden endelig er blevet til 200-300 gange så meget frø i en velbjærget stak i laden.
-Og er vi heldige, kan marken nå at give frø endnu to år.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s