Den sidste rede.

Forårssåningen går rimeligt planmæssigt fremad.
Vi fik et kort stop i arbejdet omkring d. 5. april, da let snefald og frost sneg sig ind ad bagdøren;

men det var, som ventet, kortvarigt, og nu går det løs igen.

I skrivende stund mangler vi at så byg på forlandet i Albertmarken og hvis alt går efter planen når vi til den sidste mark med vårkorn i løbet af dagen i dag.

I Albertmarken har vi pløjet halm ned umiddelbart før såning. Det er egentlig helt vemodigt.
Denne halm, som nu ligger under mulde, var de sidste avlsminks sidste redemateriale inden de -sunde og raske dyr uden corona- blev gasset trods deres gener i verdensklasse.
Minkavleren på naboejendommen har gennem årene hjemtaget utallige præmier for sine avlsdyr; men nu er den epoke forbi og ormene er ligeglade. De skal nok tage sig af resten og forhåbentlig frigive næringsstoffer til en prima maltbyg hen over sæsonen.

Tilbage står de tomme minkhaller og venter på politikernes beslutninger i forhold til nedrivning. Forude venter stadig enorme omkostninger til et helt fags fysiske afvikling.

Tænk! For få år siden var det tæt på, at Yngstesønnen valgte at uddanne sig inden for minkavl. Han havde arbejdet med mink efter skoletid fandt faget spændende. På hans første landbrugsskoleopholds første uge skulle de lave en model af deres fremtids drømme-landbrug. Han byggede en minkfarm!

Sponsored Post Learn from the experts: Create a successful blog with our brand new courseThe WordPress.com Blog

WordPress.com is excited to announce our newest offering: a course just for beginning bloggers where you’ll learn everything you need to know about blogging from the most trusted experts in the industry. We have helped millions of blogs get up and running, we know what works, and we want you to to know everything we know. This course provides all the fundamental skills and inspiration you need to get your blog started, an interactive community forum, and content updated annually.

Forår trods begrænsninger.

Såningen rykker planmæssigt fremad i det smukkeste påskevejr. Let morgenfrost og sol fra stort set skyfri himmel hele dagen.
Endog en himmel blottet for flystriber. Den flystribefri himmel må blive noget at det, coronatiden vil bliver husket positivt for. Tænk, hvis man kunne vende tilbage til normale tilstande, og fortsat være fri for flystiber og -støj.

Havren sået på sandjord 7. marts står fint i rækker.

Før fremspiringen var marken voldsomt plaget af råger og alliker, som fandt kornrækkerne og gravede sig frem til kornet. Det så voldsomt ud og vi fik sat nogle fugleskræmsler op; men her efter fremspiringen ses det tydeligt, at de ikke har fundet alle kernerne.
Heldigvis er det sådan for havre, at hver enkelt plante er i stand til at buske sig alt efter hvor meget plads der er rundt om den.
Anderledes forholder det sig, når de samme fugle kaster sig over en nysået majsmark. Majs udsås med nøjagtigt det antal frø, som er nødvendigt for fuld og hel avl, og der dannes kun et skud pr. plante. Her kan en reduktion på 20-25 procent af planterne virkelig måles på udbyttet.

Mine fasaner føler også foråret selvom jeg holder dem inde i den gamle stald grundet faren for fugleinfluenza. De er oppe på fuld æglægning og de første æg er i rugemaskine hos en bekendt, som har en mindre hobbymaskine med gode rugeresultater. Nu får vi at se, hvordan det vil lykkes. Det første rigtige hold æg ligger faktisk til klækning her påskedag/anden påskedag.

Fasanæg ruges 24 dage og der lægges i maskinen ca. hver 14. dag, så næste hold er ca. halvvejs og onsdag i næste uge kommer næste sending æg i maskinen.

Egentlig måtte fasanerne godt gå udendørs i overdækkede volierer; men vi bor få hundrede meter fra Allégården
https://www.allegaardenskylling.dk/
og det ville være fatalt for dem, hvis mit fjerkræ blev smittet.
Fuglene er særdeles rolige og omgængelige i de uvante omgivelser; men det bliver nu godt, hvis også fugleinfluenzaen kunne forsvinde og de udendørs volierer igen kunne komme i brug.

Før det for alvor går løs.

Det tyder på, at forårssåningen for størstedelens vedkommende vil falde i starten af april i år. Så er det om at have gang i andet i ventetiden, så vi ikke kommer for tidligt og trykker jorden sammen, hvis den ikke er tjenlig.

Vi har i flere år fablet om, at det kunne være godt med en rævegrav i Albertmarken.
Vi ser ofte ræve og deres efterladenskaber deroppe og i vinter tillod en ræv sig at tage en lur lige foran vildtkameraet ved fodertønden deroppe.
I går gjorde vi så alvor af det og fik lagt en rævegrav i langs den nord-sydgående grøftevold, hvor der ved sporsne stort set altid er rævespor.

Nu får vi at se, om der bliver gang i graven til næste jagtsæson.
Foreløbig er der lagt en marksten til spærring for begge indgangene. Hvis en tæveræv sætter hvalpe i graven i foråret, bliver den fuld af lopper, og så er den ikke så indbydende for andre ræve når efteråret kommer.

Kortet i vildtkameraet 100 meter fra den nye grav blev også skiftet i går, og Mikkel var på igen, som ventede han på det nye logi.


Medens vi tripper for at komme i gang med forårssåningen for alvor, er der et tomt udlejnings-stuehus, hvor det udvendige skal have en omgang pudsning og maling inden det er klar til nye lejere.
Der hvor kalken sidder løs, afslører murskeen tidligere tiders modeluner:

Der må have været et andet bytteforhold mellem en tønde korn og en timeløn for en malersvend dengang.
Tænk hvor mange timer det må have taget at opmale samtlige fuger i et helt hus på over 200 m2 med blå streg alene for at give indtryk af finere og mere regelrette mursten end der i virkeligheden var brugt.

For et år siden fik jeg podekviste af en gammel lokal sort kaldet “Ka´svensken” – altså Svenske Karen.
Der skulle være to gamle træer tilbage af den i Lumby og et enkelt yngre træ nær Assens podet af Lumby-træerne.
Det skulle være velsmagende tidlige æbler, så kvistene blev podet på en Summerred, som også er tidlig. Kvistene fik godt fat og træet er nu plantet hos Ældstesønnen og hans familie.

Det bliver spændende om et par år at se og smage Ka´svensken.

Regnvejrsperioden gav 35 mm og satte dermed forårsarbejdet i stå for en tid.
Samtidig gav regnen, i den ellers rekord-tørre vinter, et klart præg om hvilke dræn der trænger til reparation.

Her er det et af hoveddrænene i i Albertmarken ved et rørbrud. Der skal ikke megen spærring til, inden vandet ophobes. Billedet er taget en times tid efter at drænet var spulet og vandet igen løber for fuld kraft. Efter en dags tid eller to er vandstanden forhåbentlig igen nede, så der kan sættes et par nye rør i. Overkanten af det røde drænrør ses midt i billedet:

Foråret er rigtig i gang. Ænderne i gadekæret lægger æg og et par grønbenede rørhøns er ankommet.
Desværre er der også et kragepar i nærheden. Jeg har to morgener i træk været ovre ved kæret for at jage dem væk; men det går nok ikke i længden. Jeg må se at få sat en fælde op.

På Enebærodde blev der i går skudt en mårhund. Det er, så vidt jeg ved, den første mårhund, der er skudt her på egnen. Vi må håbe, at det er en enlig svale; men jeg kan have min tvivl. Det er rent held, hvis den skudte mårhund er den samme som blev set i Gyldensteens skov tidligere på året.

I dag, fredag, og den kommende weekend står på af få samling på træbunkerne, så det hele er klar til at blive lavet til flis når og hvis flismaskinen skulle melde sin ankomst.
Hvis sådan en monstrum skal være til at betale for os med relativt små mængder, er det nødvendigt at være fleksibel og være klar når der lige er en time eller to til overs i maskinens dagsprogram.

Her et billede fra da det gik løs for et par år siden:

Usikkerheder.

Der er vejromslag på vej. Det var ellers tæt på, at forårssåningen kunne komme i gang for alvor.
Der loves over 30 mm fra i aften og et par døgn frem, så måske bliver det meste af såningen skubbet frem til slutningen af marts/begyndelsen af april, og i så fald vil alt være ved det normale igen efter en særdeles tør start på året.

Vi nåede at så havre d. 7. marts i Ny Sandager i et helt perfekt såbed.


Det er nu heller ikke så svært at undgå knolde dér.
Marken bærer sit sand-navn med rette, og skal sås tidligst muligt for at holde på vandet i jorden. Det skal blive en meget våd og kold sommer for at den mark ikke vil komme til at mangle vand på et eller andet tidspunkt.

Rapsen er startgødet og rødsvinglen er færdiggødet. De to hvedemarker med mindre god forfrugt har også fået startgødning. Vi er vist så klar som man kan blive til et regnvejr -hvis det altså kommer.

Min usikkerhed denne morgen går også på dansk landbrugs fremtid i en klimagasfokuseret fremtid.
Jeg har svært ved at se mit planteavlsbrug som udledende. Vi er jo netop opsamlende.
Hele manøvren hos os går jo ud på at binde så meget kulstof som muligt over vækstsæsonen i frø og kerne.
Den opsamlede kulstof sælger jeg til forbrugerne, hvorefter DE slipper CO2-en løs, når de fordøjer brødet/øllet/planteolien.

-Men det er svært, når man møder argumentet: “Jeg forbruger ingen landbrugsprodukter. Jeg køber al min mad som færdigretter i supermarkedet!”




Det sidste møg.

Så blev endnu en fure og endnu et blad i landbrugshistorien vendt rundt.
Det sidste gødning fra en nu ophørt malkekvægsbesætning blev pløjet ned i går.
Ikke lukket grundet dårlig økonomi i at producere mælk i en forlængst afskrevet bindestald.
Når de faste omkostninger til forrentning og afskrivning begrænser sig til ejendomsskatten og arbejdet langt overvejende udføres af ejer selv, er mælken fra 40 køer nok til at give til et udkomme.

Flere ting spiller ind, når den type besætninger lukkes og ikke gives videre til unge friske kræfter.
Først og fremmest livsstilen.
Kun ganske få unge vælger i dag et liv, hvor man er 100 procent bundet op på årets gang i en malkekvægsbesætning. Er man ene om tingene er livet lidt at sammenligne med samernes rensdyrdrift. Man må følge flokkens luner og årets gang, hvis man vil have noget ud af det.

Derudover har flere års fokus på ulemperne ved at have køerne stående bundet i vinterhalvåret bevirket, at denne opstaldningsform bliver forbudt om få år og det er dyrt at bygge om til løsdriftsstald, som ubetinget kræver en langt større besætning.
Set udefra er det bestemt også så som så med vinterhalvårets bevægelsesfrihed for en bunden ko.
Til gengæld er de bundne køer friholdt fra flokkens hakkeorden, som i mange besætninger giver evigt-jagede “taber-køer”.
Det ser nu ganske fredsommeligt ud i sådan en bindestald når der ventes på næste servering, men dette billede er allerede historisk:

Køer er avlet væsentlig større i dag end for år tilbage, da stalden blev bygget. Det betyder, at man kun kan have de små jerseykøer i de gamle stalde.
Denne races tyrekalve vokser særdeles langsomt og er derfor urentable at opfodre til slagtning.
De aflives derfor, for langt de flestes vedkommende, straks efter fødslen, og denne aflivning ulovliggøres med udgangen af 2021.
Man søger at undgå denne uetiske aflivning ved at bruge kønssorteret sæd samt at krydse med kødkvægsracer; men det kræver et større areal til den øgede produktion, så dér strander den løsningsmodel for de mindre kvægbrug.

Der er reelt kun en vej, og det er den valgte: Ophør.

Egentlig pudsigt, at man ikke inden for ægproduktionen har samme etiske problemer.
De anvendte æglæggende racer er, som jerseyracen hos køerne, dårlige kødproducenter, og derfor aflives hanekyllingerne i millionvis straks efter udklækningen.
Det foregår mere industri-agtigt, og er nok derfor i højere grad udenfor fokus.

Der er brug for mad.

Selv om det er svært at forstå, er vi stadig i “Den Lille Onde” måned. Kalenderen siger februar og vinter; men naturen siger noget andet.
Naturen bestemmer, så vi er i gang.
Rødsvinglen er færdiggødet og vinterrapsen har fået første hilsen. Begge afgrøder er tidlige startere og kræver næring for at lykkes.
Rødsvingel sætter sine frøbærende skud allerede i efteråret og skal stå høstklar allerede om 3½ måned.
Vinterrapsens proteinrige nye skud vælter frem fra hjerteskuddet.
Protein indeholder lige omkring 16 procent kvælstof, så der er gødningsbehov lige fra start.

Egentlig skulle vi være i gang med at pløje og så en mark med sandjord; men såsæden er ikke leveret endnu. Der skal være havre til grynproduktion i marken, og vi er kontraktligt forpligtede til at så en bestemt sort, så grynene bliver ensartede og af samme farve.
Havregrynsfarven er sortsafhængig, og der ønskes lyse havregryn.
Det er som med æblefarve. Farven et helt uden betydning for smagen; men hvert år kasseres tusinder af tons grundet købers krav og almindelig kundeuvidenhed om mad.

I rapsen ser skovduerne ikke på farveforskelle. De samles i store flokke inden trækket mod nord og hjemsøger de uforstyrrede hjørner af rapsmarkerne for at fylde sig med de nye skud. Det kan se voldsomt ud; men det går sjældent galt på grund af duerne. De æder de nye blade, men lader planten leve.
Værre er det med svanerne. Særligt sangsvanerne kan optræde i store flokke. De er i stand til at beskadige rapsen vækstpunkter, og i våde år tvinger deres vægt de små planter ned under jordoverfladen, og det tåles ikke.
Når svanerne kommer må Zini tjene til føden ved at give dem en forskrækkelse de husker. Dette at blive jaget af en hund huskes som regel i flere dage end når vi tobenene jager dem væk -og så er det en hel del lettere, når jeg kan blive oppe ved bilen og nøjes med at fløjte og dirigere!

Bierne kan næppe ønske sig bedre sæsonstart. Der bestøves i vintergækker og erantis.
Benene fyldes med orange pollen til det evigt hungrende bistade.
Staderne er aktive næsten som var det midsommer. Snart blomstrer de første mirabeller, og så er det om at have forårsblomsterne tappet for pollen først.


Afgrødepriserne udvikler sig også. Der er stor efterspørgsel på fødevarer.
Af en eller flere grunde stiger priserne på korn og proteinafgrøder voldsomt i disse dage.
Herhjemme har vi ikke mange tons tilbage på lager; men i det polske ligger der en del.
Den sidste raps sælges senere i dag til 25 procent over prisen i høst. Der er vel omkring 1 procent lagersvind ved at opbevare afgrøden i det halve år; men grundliggende er det en flot forrentning i en tid med negative renter på likvid kapital.
Den sidste hvede dernede har udvist ca. samme tendens rent prismæssigt.
7,848 mia. munde at mætte i skrivende stund. Der skal en del mad til.
Hvis man vil følge befolkningsudviklingen og andre udviklinger, er her en side der sætter tingene lidt i relief, selvom den slags altid skal tages med et gran salt:
https://www.worldometers.info/da/


Foråret vælter frem.

I sidste halvdel af februar skal der ikke meget til førend naturen vågner efter vinteren.
Vi har fået forårstemperaturer og solen har fået mere magt.
I forgårs, d. 19. februar, så jeg for første gang i år viber inde over vores marker. Den oplevelse er ellers i mange år forbeholdt februars allersidste dage og ofte er vi henne i starten af marts. Det tyder godt for det gryende forår.

Vintergækker og erantis myldrer frem. De var faktisk klar under sneen, så vi gik direkte fra isblomster i vinduet da det frøs 14 grader d. 13. februar

til rigtige blomster foran baghuset d. 19. februar

Bierne var i går aktive for første gang i år. De tog en tiltrængt toilet-flyvetur efter en hel vinters ophobning af affaldsstoffer, og holder den fine vejrudsigt for i dag, vil der sikkert være enkelte erantisblomster så langt fremme, at der er pollen klar til første bibesøg.

Markerne er naturligvis én stor gang mudder i overfladen; men der er ikke meget vand i jorden lige under pløjelaget, så når alt er gennemtøet kan jorden hurtigt blive farbar.
Vi skal levere det sidste byg fra laden mandag, så med lidt held kommer ploven på tirsdag, så vi kan få vendt et stykke sandjord, som har ligget med græs 4 år.
Det ville have godt af at ligge og få lidt frost og nedbør inden såning, så græsmåtten ikke kommer til at virke som et spærrelag for roddannelsen.

Det rykker i de gamle cirkusheste, så snart de lugter savsmuldet!

I grøft og i grav.

I går formiddags kom vejromslaget. Frost blev til tø, slud blev til regn.
Vi nåede et par læs træ fra mergelgravene i Albertmarken og så fedtede det hele til.

Det nåede at blive en fin første halvdel af februar med sne og frost.
Hårdt for gæssene, som i nogen grad har omlagt deres trækvaner efter en række milde vintre.
Bramgæssene er tilsyneladende trukket mod mildere vejr; men grågæssene har i flere dage siddet på en snedækkede rødsvingelmark i hundredevis og formodentlig overlevet på de få frosne græstotter, som har været over sneen.

Landsbyen børn og vi barnlige sjæle har nydt sneen. Der blev kælket og drukket kakaomælk og spist hjemmebagte fastelavnsboller.



Kombineret fodertøndefylder, motorsavsmagasin og højderegulerbart cafébord:

Måske er dette vejrskift omslaget til reelt forår. Temperaturerne loves op til 13 grader og vintergækkerne har allerede taget forskud på glæderne og titter blomstrende frem fra den smeltende sne.

Vinteren strenges.

Denne morgen var det 14 graders frost; men lige ovre på den anden side Lillebælt frøs det 20 grader.
Heldigvis fik vi i går et pænt lag sne, for de nordvendte marker var stort set blæst tomme for sne og snedække skal der til for at beskytte vintersæden. Nu er der 5-10 cm sne over det hele, vind har der ikke været meget af siden i går eftermiddags, så meget smukkere kan en kold vintermorgen ikke blive.

Og her et billede taget få minutter senere af Fruen med fjordudsigten ved hendes (måske Danmarks smukkeste) arbejdsplads:

Det er en glæde med den type vintervejr frem for gråvejr og vinterregn.

Andre steder falder regnen og er velkommen. I Namibia er sæsonen særdeles regnfuld til stor glæde for alle efter flere års tørke for mange distrikters vedkommende.

Når der nu ikke er muligheder for at rejse er det godt at følge lidt med i hvad der sker der hvor drømmene flyver hen.
For 2 år siden var vi i det vestlige Namibia, hvor alt var tørret væk. Rendyrket ørken. Landet er på størrelse med England og Frankrig tilsammen, og stort set overalt var det galt.

Her holder vi i marts 2019 på en bro over den totalt udtørrede Kuiseb River:

Der er lagt en del videoer op med regn og genskabte floder, og tilfældigt så jeg denne:

https://www.youtube.com/watch?v=3hOYEcr-hgY

-Og dér, 22 sec. inde er der forleden filmet fra netop samme sted som vores billede er taget, hvilket ses af de bageste klippeformationer.
Hvilken livgivende forskel, og hvilket tilfælde i et land af den størrelse.
Bemærk også kommentarerne under videoen. Dernede påskønnes regnen!

Her påskønnes sneen. Dens dække for frosten er lige så livsbevarende for planterne som en sommerbyge i tørken.