Tilsået.

Ved middagstid blev vi færdige med vårsædssåningen. Det har været tæt på perfekt såvejr de seneste 10-12 dage, og bortset fra nattefrost, som har gjort, at vi først kunne starte, når jordknoldene var tøet, har det kørt fra morgen til aften uden stop.

Færdige er en sandhed med modifikationer.
Tilbage er Stationstrekanten mellem den gamle station og vandværket. Den havde vi for længe siden aftalt med de lokale veteranpløjere, at de skulle tage sig af.
Det gjorde de på værdig vis i formiddags. De 1½ hektar blev pløjet med vist nok 6 forskellige traktor/plovsæt, selvom de vist ikke på noget tidspunkt var i aktion samtidig.
Men det er gamle maskiner, og netop det at skulle småreparere og -justere er en den af spillet, når man holder 50-80 år gamle maskiner kørende.
Furerne bliver måske ikke vendt helt så præcist som ved nymodens grej; men der skal nu nok komme en kornmark ud af det alligevel.
Her er det en Bukh-traktor stærkt forfulgt af en Ford Dexta og en endnu ældre Massey-Harris:

I et andet bed var der en Deutz med -hold fast- en 4-furet plov med hydraulisk landhjul i aktion.
Ikke helt så gammelt maskineri som ved første billede; men dog en maskine med over 50 år på bagen.

Det har været enhver proprietærs stolthed i hine tider.
Der er blevet løftet på hatten og talt i krogene om industrilandbrug, uhørt store enheder på 100 tøndeland og det som er værre , da dette nymodens maskineri så de store hartkorn for første gang.
-Men bortset derfra ses en tydelig positiv udvikling i plovenes evne til at vende grønjorden rundt mellem billede et og to.

En herlig dag i forårssol med en hel del tilskuere, som dog uden problemer kunne holde den fornødne afstand til hinanden og mere til.

Tak for besøget, gutter -Og kom igen en anden gang!

Der ligger flere, og frem for alt bedre billeder på
https://www.facebook.com/groups/233114773560529/

 

Forår uden truende regn.

Såning af vårbyg og havre skrider planmæssigt fremad.
Der er ikke nævneværdigt med nedbør i vejrudsigterne, så vi satser og kører kun fra 7 morgen til 6 aften. Så må vi tage en slutspurt med døgnåbent, hvis der pludselig skulle være regn i sigte.

Vinterrapsen i Kirkemarken fik gylle i går. Vinden bar væk fra byen og føret var fint. Den raps er noget bag efter. Sået uden pløjning og lidt vel sent sået, ser den ikke ud af meget; men den skal prøves.
Forholdet mellem raps- og maltbygpris er klart i rapsens favør. Ølforbruget er faldet med 40 procent, så der er ikke meget liv i maltbygopkøberne.

Et andet rapsforsøg, heldigvis kun på 3 hektar, bliver 2.års raps.
Normalt skal der helst være 4 rapsfrie år i sædskiftet.
Af forskellige årsager fik vi ikke sået hvede efter denne lille mark med raps, og den var egentlig tiltænkt maltbyg.
Nu er bygpriserne i bund og der er fremspiret en masse spildfrø fra sidste års avl, så vi tager chancen.
I går fik den gylle, så skal der nok komme gang i væksten. Omkostninger har der i al fald ikke været for mange af indtil nu. Tilbage i 1989 prøvede jeg også at avle på spildfrø i forbindelse med et nyindkøbt stykke jord. Det gik ikke helt galt den gang, så måske lykkes det.
Der er faktisk alt for mange planter; men det må vi se, hvad der sker:

Grundet det våde vinterhalvår har vi meget til forårspløjning. Det trækker måger til.
Hættemåger er charmerende fugle, som kommer tæt på ploven for at få førstevalget blandt de oppløjede orme.

Skatten.

Med mindre vi når at blæse væk forinden, skulle vi gerne begynde årets såning om et par timer.
Da efteråret og vinteren, som det sikkert stadig huskes, var domineret af regn, lå stort set hele arealet til vårbyg og havre til forårspløjning.
Det her vi fået gjort noget ved de sidste par dage, og det er faktisk gået fint med pløjningen, så nu går det løs.

I den snart forgangne uge har en anden form for arbejde i jorden været dominerende.
En nabo med interesse i -og tid til- at gå med metaldetektor passer markerne på det område.
Der er dukket mønter og tingeltangel op fra nutid og helt tilbage til 1200-tallet i ny og næ; men forleden var der virkelig bid.
En nedgravet sølvskat af armbånd, små stykker afklippede sølvbånd og arabiske mønter fra 800-tallet gik i fælden.
Da fundet fortsatte under pløjelaget, blev der sendt bud efter museet, som straks kom og fik gravet uden om og under jordklumpen med sølvdelene. Det viste sig at være en større sag.
Klumpen skal nu scannes for at give et billede af, hvorledes de enkelte dele er nedlagt i sin tid.

Jeg troede, at den slags værdikoncentrationer havde rod i ufredstider, hvor det gjaldt om at skjule værdierne for en fremrykkende fjende; men arkæologen lærte mig under gravearbejdet, at tilbage i før-kristen tid var disse skatte en slags forudbetaling for en kommende god plads ved hovedbordet i det hinsides.

Ny viden for mig, som gav mig lidt anger over sådan at være med til snuppe nedgraverens friplads til drikkelaget.
Da vi dagen efter skulle dække hullet igen, havde jeg derfor taget en håndfuld nutidsmønter med, som jeg lagde på skattens sted.
Een skulle jo nødig være årsag til, at den gæve viking efter 1100 år ved hovedbordet pludselig, på grund af vores graveri, måtte nøjes med henkastede afgnavede knogler blandt trælle og fattigfolk i al fremtid.

Fundet nåede endda at vække den lokale verdenspresses bevågenhed for en kort stund, hvor arkæologen, finderen og en interesseret nabo fik en kort tur i æteren:
https://www.tv2fyn.dk/nordfyn/amatoer-finder-stor-soelvskat-det-er-jo-fantastisk

Og så er der forresten noget galt med de elektroniske ure i skrivende stund. Klokken er 5:54 på det gamle køkkenur med visere og det hele; men PC-en, i-skildpadden og telefonerne viser 6:54.
Mit indre ur og solen giver det gamle ur ret.
Sært med den sommertid!

 

Bierne ude.

Det var rigtigt forårsvejr i går startende med let morgenfrost og opklaring og fineste sol i løbet af dagen. Vi fik gødet vinterrapsen 1. gang uden de helt store kørselsmæssige problemer. Der har heldigvis været kørt i plejesporene med gyllevognen i efteråret, så sporene er godt hårde. Ved siden af sporene skal man stadig ikke vove sig ud.
I dag vover vi os ud i rødsvingelen med gødning. Den vokser godt til og trænger til noget at leve af.

I går eftermiddags var det fint vejr for bierne. 4 af de 6 stader var allerede på en lille flyvetur d. 4. marts:

I går var alle 6 stader aktive, og der blev gået til den i havens blomsterflor. Desværre for erantis og bier er erantisblomsterne allerede væk. De har ikke tålt den megen regn og der relativt varme vejr. Heldigvis er vores krokus stadig i fuldt flor, så de har spisekammeret godt fyldt op.

Mirabellerne er i begyndende blomstring, så de vil snart være klar til bierne. Det er blomster i et helt andet og højere antal, så fra da af er festbordet utømmeligt.

Flytteri.

Det våde vejr giver mange ekstra omkostninger.
For husdyrproduktionen og biogasanlæggene umuliggør ufarbare marker udbringning, så al disponibel tankkapacitet skal udnyttes.
Vi er så heldige at have 2 tanke med lidt friplads og en nabo jeg samarbejder med har også lidt plads. Det giver naturligvis en del ekstra transportomkostninger; men der er intet alternativ. Markerne er bundløse.

Næste problem blev for vores vedkommende, at den ene gylletank ligger lidt højt og den ellers fine bundfaste vej er ikke helt så fast som under tørre forhold.
Hver enkelt levering må have en traktor foran for at komme op til aflæsningsstedet; men så går det også efter planen.

Det blev til 15 lastvognstræk i går eftermiddags, og i dag står den på yderligere 12-15 træk, så der er gang i den.
-Men det er march på stedet. Det hele skal flyttes en gang til når markerne bliver farbare.
Hvilket held, at svinepriserne i øjeblikket er så høje, at der er plads til de ekstra omkostninger.

 

Efter 3 måneders vinterregn.

Februar løb ud, selvom den i år havde en dag ekstra.
Store nedbørsmængder og  blot enkelte dage med let nattefrost vil måneden – og vintern- blive husket for.
Den første påskelilje sprang ud på den sidste februardag medens erantisblomsterne døde hen uden at få en eneste bestøverdag. Bierne har manglet højtryksdagene, hvor dagtemperaturen kunne snige sig op i nærheden af 10 grader og solen kunne sætte gang i deres første flyvedag.

Ovre i Lunden i Askeby er der et væld af vintergækker og dorthealiljer. Løgene må være bevidst sat i hine tider med den jævne fordeling.
Da vandet stod højest, var de halvt dækkede; men de har tålt mosten.

Ræven tog de to byænder i fjor medens de rugede, så den gamle andrik var alene tilbage. Det fik vi gjort lidt ved i går, så nu er der to nye potentielle rævefoderemner til den gamle herres galante opvartning. Der blev taget vel imod dem, og nu svømmer de rundt med andrikken forrest til at vise rundt i gemakkerne.

I dag kommer det første læs gødning. Græsfrømarken er god vækst, så det er tiden med gødskningen. Noget andet er, hvornår der kan køres. Det er vist ikke lige om hjørnet, flere steder står der blankt vand i marken.

Husdyrholderne er hårdt pressede på gyllefronten. Ikke nok med, at det har lange udsigter med at køre i markerne. Den megen nedbør fylder også i gylletanken.
Vi har 2 ubrugte, men stadig godkendte, tanke, som en svineproducent lejede i sidste uge.
Det er godt, at svineproduktionen er særdeles rentabel i denne tid, for det er en voldsom ektraudgift med lagerleje og ekstra transport.

 

Powershopping.

Jeg skulle bruge en graveskovl forleden og drog afsted for at købe en lavpris-type. Den skal blot stå i laden til at læsse lidt opfejning og lignende, så kvaliteten er af mindre betydning.
En 2.sorteringsskovl kostede 159,-, så den snuppede jeg; men på vej ud så jeg, at helt samme skovltype tapet sammen med en lille ret uanvendelig kost kostede 88,-.
Der blev byttet rundt på varerne, for kosten kan jo blot gå direkte på genbrugspladsen, og lettere harm over den slags opfordringer til overforbrug traf jeg på en medarbejder ud for denne vare:

-Om det var til kartofler?
“Jo, jo. Helt rigtigt.”

“Jamen, jeg har ikke sat kartofler endnu; men mine første kyllinger er klækket. Så kan jeg måske bruge dette her som står ved siden af til dem.”

Jeg nåede lige at registre “Hold-da-kæft-en-gammel-bonderøv”-blikket inden jeg vendte træskosnuderne mod kassen.

Tæt ved udgangen fristede dette tilbud:

Se, der sker skam noget, når bønderne kommer til staden.