Naturen indhenter det forsømte.

Ups. Dette indlæg skrev jeg d. 19. maj; men det er af en eller anden grund ikke kommet ud; men det viser fint, hvor stærkt det går. Nu denne morgen er alle syrenerne udsprungne:

Det har været sommerdage på det sidste efter en kold start på maj.
Rapsen er stadig i fuldt flor. Man skulle tro, at den afgrøde forsøger at gøre det godt igen efter sidste års korte blomstringstid og tilhørende dårlige udbytte.
Der er langt i mål, og endnu er der ikke sat et eneste brugbart frø; men udgangspunktet er både smukt, duftende og lovende.

16. maj skød jeg en gaffelbuk ved Iglekæret. Det var en premieredag i silende regn; men siden har det været smukt vejr med temperaturer op til 26 grader.

Hveden er ved at sætte fanebladet igennem, og det skal såmænd nok passe, at den er i gang med at indhente det forsømte, så det første aks er synligt til d. 28. maj, som det hedder sig, at det skal være.

De sydvendte af syrenhegnene er næsten sprunget ud; farven er i al fald synlig:


De seneste to dage er det blevet til en middagslur her i det fri i grøften med udsigt til bæk, græs og Jakobs Skov, hvor gøgen er vækkeur.

Maj er værd at vente på.

Reder reddet. -Og i Polen er det blevet vinter.

Forleden harvede jeg op til naboens majs. Fint såbed blev der, og særligt i de to stykker, som har ligget pløjet siden starten af marts, og som blev harvet over lige omkring 1. april, da vejret var helt sommerligt.
De to stykker har ligget som et falskt såbed, og har fremprovokeret et mylder af ukrudtkimplanter, som denne sidste harvning gjorde kål på.

Der var vibepar i begge markerne, og det lykkedes at undgå at harve rederne over.
Det er ikke så lige til. Såvel den rugende vibe som den forladte rede med æg falder helt i ét med jordknoldene.
Jeg satte en lille pind ved rederne, så heller ikke majssåmaskinen beskadigede rederne, og nu venter der forhåbentlig to hold vibeunger.

Desværre for viberne er vores bestand af rørhøge så stor, at de næppe når at blive særlig gamle; men nu får de chancen.
Maj kan også være lunefuld. Især i det polske.
Disse billeder fra gården i Polen er taget kl. 9 i formiddags.

Heldigvis er rapsen dernede meget bagud udviklingsmæssigt i år.
Det havde været en katastrofe, hvis det vejr havde ramt rapsen herhjemme, som ser sådan ud i dag:

Hveden skal nok klare sig; men det giver et noget særpræget udseende på maj-hvedemark:

Det er ellers kønne planter bortset fra bladsvidningerne efter sidste uges nattemperaturer ned til -5 C.

 

Nu er det ikke første gang, vi oplever sne i maj. I 2011 var den også gal:
http://farmer.smartlog.dk/keep-cool–post270095

Så mon ikke det går. Dengang i 2011 blev kun frøavlen af stivbladet svingel ødelagt, og denne art avler vi ikke frø på længere.

Møgarbejde med svalekvidder.

Nattefrosten har forladt os, og dette er den 3. morgen uden frost. Vinden er dog stadig dominerende, så vi er svært bagud med sprøjtningen.
I aftes blev det vindstille, og min kollega og jeg havde aftalt, at han skulle starte, og at vi skulle bytte her ved 3-tiden; men det er allerede blæst op, så sprøjtningen er indstillet indtil næste vindstille periode indtræffer.

Dagen i går gik med at få pløjet komøg ned for to naboer, der stadig har køer på den gammeldags manér uden gylle, men med mødding og ajlebeholder.
Man kan ikke kalde komøg for velduftende; men i forhold til gylle er det halvt forgærede møg langt at foretrække. Det var nu ikke mange øjeblikke møget fik lov at dufte, for vi var hele tiden helt oppe ved møgsprederne med ploven.

Svalerne så jeg første gang i år d. 30. april, hvilket er meget normalt. Jeg havde egentlig forventet at de ville komme lidt senere med den kolde periode vi har haft; men de må have købt flyvebilletten fra Afrika i slutningen af marts, hvor vi sidst havde høje temperaturer i forhold til årstiden.
Når fluernes spisekammer -møddingen- bliver læsset, er svalerne klar, så der var ordentlig forårsfest på de mange fluer efter den lange rejse.
Jeg beundrer og nyder de dygtige flyvere, som kan finde den samme rede i den samme stald efter sådan en flyvetur.

Den kolde periode har fået tingene til at udvikle sig langsommere. Det har lange udsigter med at slå plænen, for frøkapslerne fra erantis er stadig grønne, og skal man vedvarende have erantis i forårsplænen, er det med at holde sig i skindet indtil frøene er tabt frivilligt. Det tager 4 år for en erantis at udvikle sig fra frø til blomstrende plante.
Men vi lider gerne med en lang plæne for glæden ved de første forårsbebudere.
(Billedet er 3 dage gammelt. Kameraet har længe været groft utilregneligt; men nu er det vist for evigt forbi med skarphed og noget der bare minder om farveægte gengivelser. Ak. Der må investeres i et nyt.)

Modningen af erantisfrøene går kun langsomt fremad; men rapsen har fået langt flere blomster siden dette billede blev taget 30. april:

Frosne hjerter.

Det er nu 3. morgen i træk med regulær frost. Planterne tåler det; men det hæmmer udviklingen.
Alt går langsomt. I marken snyder vinterrapsen sig til at øge blomstringen en anelse dag for dag; men et regulært blomsterflor er der ikke tale om endnu. Hveden rykker også lidt fremad, og vores tynde hvede efter rødsvinglen busker sig da også og lukker efterhånden hullerne rimeligt til.
Den manglende nattefrost i slutningen af oktober gav græsfluerne gode kår til at angribe de små hvedeplanter og nu slås de overlevende med frosten. Hvilket paradoks.

I haven ses frosten også. Det positive er, at vi næppe tidligere har haft så lang blomstringstid på påskeliljerne.

Tulipanerne forsvarer sig, som de andre arter, ved at tage noget af saftspændingen og hænger med hovedet.

Løjtnantshjerterne sår i fuld knop; men de må også holde pause i de kolde morgener.

Vejrtypen har dog én fordel: Solopgangene er smukke.
Nu er solopgangen ved at snige nord om Allégårdens lade. Dagene nærmer sig sommerlængde, så mangler blot temperaturerne.

Aprilsvejr.

Blæst, byger, nattefrost, hagl og slud mellem sol og sommerlige forhold i læ ved en sydvendt skråning.
Det er rigtigt aprilsvejr med hele vejrpalletten slået ud.
Planterne er ikke helt ligeglade. Væksten bremses af de kolde byger, og de som dyrker majs er slet ikke kommet i gang med såningen endnu; men generelt gror afgrøderne trods nattekulde og sludbyger.

Rapsen vil frem. Her er det marken, som var svært hærget af svaner i vinter. Vi har fået noget for vores indsats med tre daglige ture for at jage fugle væk:
Rapsen har klaret sig. Det ses dog tydeligt (trods uren linse på kameraet), at rapsen er senere udviklet i forgrunden af billedet, hvor den var hårdt nedgnavet, end oppe ved buskene, hvor svanerne ikke turde komme:

De veludviklede planter tegner godt og resten skal nok komme med senere. Her er et veludviklet eksemplar med fine knopper. Bemærk sideskudsdannelsen. Når der er plads til udfoldelse kan en rapsplante udvikle sig til noget der minder om en solbærbusk:

 

Det kunne være dejligt med varme og sol.
Bierne har svære betingelser; men ænderne i gadekæret overfor nyder regnen.
De er klædt på til regn og rusk, og vandet lokker orme og snegle op til overfladen, så haven bliver metodisk gennemgået efter hver byge.
Andrikken i midten holder vagt og ænderne skiftes til at fylde sig med delikatesserne:

Ringen sluttet.

Det har været køligt og regnfuldt hele påsken. Der er, sammenlagt over påsken, faldet 28 mm, så nu må jordens vanddepot være fyldt godt op.
Der er tørvejr forude i følge vejrudsigten; men det kølige vejr fortsætter de næste dage.
Væksten er gået noget i stå efter den hidsige start fra slutningen af marts. Vårbyggen står i rækker og rapsen står i gul knop, som den snart har gjort i en uges tid.
Rødsvinglen kan dog gro ved temperaturer under 10 grader, så i går fandt jeg den første halvt gennemskredne top. Egentlig burde den have haft den første vækstregulering på nuværende tidspunkt; men temperaturerne er for lave, så effekten ville være minimal. Vi må vente på varmere vejr.

Tulipanerne venter også. Denne blok har stået klar i dagevis:

De små æbletræer jeg fik podet i fjor står også klar med svulmende bladknopper.
I forgårs blev der plantet et træ af vores nye æblesort på Damhave. Sorten stammer fra et æblefrø i en kokasse i Damhaves eng et par hundrede meter fra plantestedet, så på en vis måde kan det siges at sorten er hjemme igen.
Sådan en årspodning fylder ikke meget i landskabet; men podekvisten er podet på en kraftig grundstamme, så med lidt held skal der nok blive et stort træ ud af det med tiden.


Æblets navn blev Gyldent Koæble med henvisning til æblefarven og sortens noget specielle oprindelse.

http://farmer.smartlog.dk/hvem-ved–post54780

http://farmer.smartlog.dk/verdenspremiere–den-f-rste-bid–post282804

Ringdrossel

Jeg stod forgårs i stuen hos Ældstesønnen og talte i telefon med Polen om vind, vejr og afgrødeudvikling, da jeg opdagede, at en af solsortene i haven i virkeligheden var en ringdrossel.
Så måtte jeg lige bede Woljek om en kort pause i samtalen, medens familien blev kaldt til vinduet for at se med. Jeg har kun én gang tidligere set en ringdrossel. Det var i Kile på græsmarken langs blommehegnet for mange år siden.

Selvfølgelig var fuglen fløjet inden nogen fik fundet et kamera frem; men der findes et hav af flotte fotos på nettet.
Her er det F&N med tilhørende gode beskrivelser. Min observation passer fint med, at hovedtræktiden er i april.
http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=528

Vejret i disse dage er lavtrykspræget med megen blæst og en del byger. Det er heldigvis ikke blevet til de store nedbørsmængder. Indtil nu kun 8-9 mm; og heldigvis er vi færdige med at så, for vejrudsigten lover alt andet end såvejr de næste mange dage.
Byggen er begyndt at titte frem. I løbet af i dag vil det sikkert være muligt at se sårækkerne.