Aprilsvejr.

Blæst, byger, nattefrost, hagl og slud mellem sol og sommerlige forhold i læ ved en sydvendt skråning.
Det er rigtigt aprilsvejr med hele vejrpalletten slået ud.
Planterne er ikke helt ligeglade. Væksten bremses af de kolde byger, og de som dyrker majs er slet ikke kommet i gang med såningen endnu; men generelt gror afgrøderne trods nattekulde og sludbyger.

Rapsen vil frem. Her er det marken, som var svært hærget af svaner i vinter. Vi har fået noget for vores indsats med tre daglige ture for at jage fugle væk:
Rapsen har klaret sig. Det ses dog tydeligt (trods uren linse på kameraet), at rapsen er senere udviklet i forgrunden af billedet, hvor den var hårdt nedgnavet, end oppe ved buskene, hvor svanerne ikke turde komme:

De veludviklede planter tegner godt og resten skal nok komme med senere. Her er et veludviklet eksemplar med fine knopper. Bemærk sideskudsdannelsen. Når der er plads til udfoldelse kan en rapsplante udvikle sig til noget der minder om en solbærbusk:

 

Det kunne være dejligt med varme og sol.
Bierne har svære betingelser; men ænderne i gadekæret overfor nyder regnen.
De er klædt på til regn og rusk, og vandet lokker orme og snegle op til overfladen, så haven bliver metodisk gennemgået efter hver byge.
Andrikken i midten holder vagt og ænderne skiftes til at fylde sig med delikatesserne:

Ringen sluttet.

Det har været køligt og regnfuldt hele påsken. Der er, sammenlagt over påsken, faldet 28 mm, så nu må jordens vanddepot være fyldt godt op.
Der er tørvejr forude i følge vejrudsigten; men det kølige vejr fortsætter de næste dage.
Væksten er gået noget i stå efter den hidsige start fra slutningen af marts. Vårbyggen står i rækker og rapsen står i gul knop, som den snart har gjort i en uges tid.
Rødsvinglen kan dog gro ved temperaturer under 10 grader, så i går fandt jeg den første halvt gennemskredne top. Egentlig burde den have haft den første vækstregulering på nuværende tidspunkt; men temperaturerne er for lave, så effekten ville være minimal. Vi må vente på varmere vejr.

Tulipanerne venter også. Denne blok har stået klar i dagevis:

De små æbletræer jeg fik podet i fjor står også klar med svulmende bladknopper.
I forgårs blev der plantet et træ af vores nye æblesort på Damhave. Sorten stammer fra et æblefrø i en kokasse i Damhaves eng et par hundrede meter fra plantestedet, så på en vis måde kan det siges at sorten er hjemme igen.
Sådan en årspodning fylder ikke meget i landskabet; men podekvisten er podet på en kraftig grundstamme, så med lidt held skal der nok blive et stort træ ud af det med tiden.


Æblets navn blev Gyldent Koæble med henvisning til æblefarven og sortens noget specielle oprindelse.

http://farmer.smartlog.dk/hvem-ved–post54780

http://farmer.smartlog.dk/verdenspremiere–den-f-rste-bid–post282804

Ringdrossel

Jeg stod forgårs i stuen hos Ældstesønnen og talte i telefon med Polen om vind, vejr og afgrødeudvikling, da jeg opdagede, at en af solsortene i haven i virkeligheden var en ringdrossel.
Så måtte jeg lige bede Woljek om en kort pause i samtalen, medens familien blev kaldt til vinduet for at se med. Jeg har kun én gang tidligere set en ringdrossel. Det var i Kile på græsmarken langs blommehegnet for mange år siden.

Selvfølgelig var fuglen fløjet inden nogen fik fundet et kamera frem; men der findes et hav af flotte fotos på nettet.
Her er det F&N med tilhørende gode beskrivelser. Min observation passer fint med, at hovedtræktiden er i april.
http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=528

Vejret i disse dage er lavtrykspræget med megen blæst og en del byger. Det er heldigvis ikke blevet til de store nedbørsmængder. Indtil nu kun 8-9 mm; og heldigvis er vi færdige med at så, for vejrudsigten lover alt andet end såvejr de næste mange dage.
Byggen er begyndt at titte frem. I løbet af i dag vil det sikkert være muligt at se sårækkerne.

 

Store Gylledag.

Vi aftager gylle fra en slagtesvineproduktion og en minkproduktion. Ikke de store mængder; men det skal alligevel passes ind i programmet. Vi fandt et par hvedemarker, hvor den varslede vestenvind i påsken bringer duftene væk fra beboelse, transporten fra tank til mark ikke bringer gyllevognen på offentlig vej og hvor der samtidig er brug for de næringsstoffer, der -trods stadig bedre foderudnyttelse- stadig er i gylle.

Såvel slagtesvineproducenter som minkproducenter bliver stadig dygtigere til at udnytte næringsstofferne i foderet, og som følge deraf bliver gyllen tilsvarende fattigere på næringstoffer.
Det samme molekyle kan jo ikke være både i flæskestegen og i gyllen på samme tid.
Vi fik startet allerede kl. 2:30 i går morges, og det gik derudaf indtil middag, da gyllevognens traktor pludselig ikke ville starte.
For år tilbage havde vi blot spændt en anden traktor for, trukket patienten i gang og været kørende igen 10 min. efter.
I en moderne traktor er det udelukket.
For det første ville det ødelægge hele transmissionssystemet og for det andet er motorerne så store (i dette tilfælde 390 HK) at friktionen mellem dæk og vej næppe ville være nok, hvis vi ellers havde haft en traktor der kunne trække den.

I vore dage venter man pænt to timer indtil en montør lader sin bærbare med de nødvendige koder og programmer løse op for fejlmeldingen så traktorens styresystem forstår, at der alligevel ikke er en motortruende fejl.

Det lille stop gav lidt panik i forhold til at nå det planlagte inden den varslede natteregn; men det hele blev nået og nu er det plads nok i gylletankene frem til ca. midten af august, hvor vi skal bruge gyllen til at nedfælde før vinterrapssåning og som efterårsgødning til rødsvinglen.

Tilsået og frisat.

I forgårs, d. 8. april, fik vi tilsået. Det er tidsmæssigt i den tidlige del af normalområdet. Over årene har 10. april været den gennemsnitlige sådato.

Efter en lang vinter indendørs grundet det officielle Danmarks frygt for fugleinfluenza, er fjerkræet nu kommet udendørs igen.
Det var tiltrængt. Det er et spørgsmål, om der skal en fældning til før ændernes fjerdragt igen bliver helt i orden; men de nyder at have vand under kølen igen.

Hønsene er kommet ud i havevolieren. Den var groet godt til med spildt korn og en masse andet godt. Det vil ikke tage damerne mange dage at få has på alt det grønne.
De har egentlig lagt rigtig godt med æg i deres indespærrethed i fyrrummet; men når de kommer ud i sollyset, kan man rigtig se, at deres kamme trænger til farve.

 

Efter dansen.

Nogle grene af landbruget er bedre til at promovere sig selv end andre. Økologer holder åbent hus når køerne kommer på græs.
Hos en landmand, som vi laver lidt af markarbejdet for, bliver der forleden ko-danset uden de store reklamespots.
Jeg gav blot en hånd med for at holde styr på tropperne.

Jeg kom først i tanke om, at jeg havde kameraet i bilen, da vi havde fået ro på flokken og danseriet havde fortaget sig.
Som landmand er det et mere nydelsens øjeblik end når hele flokken hopper rundt og hegnet kan blive brudt ned når som helst.
Sorte Sara fra Sahara fører an i løjerne. Hun er egentlig en sortbroget fejlaflevering fra inseminøren, men malker som en besat og får derfor lov at leve trods den genetiske afvigelse fra jersey-normen:

 

Vi har stadig strålende forårsvejr, og temperaturerne er dalet til det mere normale for årstiden.

Dyrlægemarken blev sået i går. Den er forårspløjet, og der er en del områder i marken med ler, så det varme vejr med den store fordampning havde givet en lidt for hård optørring.
Vi gav knoldene en tur med s-tandsharven inden rotorsættet kom på, så det blev egentlig ganske hæderligt. På billedet set tydeligt før/efter rotorharven-effekten på en af lerbakkerne:

 

Det er 3. sæson vi bruger at så en blanding af byg og startgødning ud. Blandingen gør, at byggen har næring lige i nærheden helt fra start, og det er nødvendigt for en sprinter-afgrøde, der skal høstes allerede om 4 måneder.


Tidligere havde vi en frontmonteret gødningssåmaskine som placerede gødningsstriben lige mellem kornrækkerne; men det var temmelig bøvlet og byggen tåler fint at ligge lige ved siden af gødningen. Det var ikke gået med mere småfrøede arter som f.eks. roer.

Foråret fortsætter.

I forgårs 20 grader, i går 18!
Det var nærmere sommer end forår; fra i dag skulle temperaturerne blive mere normale for årstiden.
Jeg nåede at få noget af rapsen sprøjtet mod kamiller. Det kræver god vækst og temperaturer over 15 grader, så det er vist første gang jeg har prøvet den sprøjtning i marts. Ofte ender vi henne i slutningen af april, inden det er muligt.
Fra næste sæson kommer et nyt produkt på det danske marked, som giver mulighed for efterårsbekæmpelse. Det bliver en stor lettelse at slippe for tidspresset med at nå bekæmpelsen i foråret.

Forårssåningen fortsætter. Om vejret vil er vi færdige i sidst i næste uge.
Vi har ikke noget, som er tjenligt til såning i dag, så det bliver en søndag i opharvningens og udjævningens tegn. De stykker, som skal sås mandag har nogle pletter med ret leret jord. De får lige en ekstra gang harvning med en gammeldags s-tandsharve og en ekstra udjævning af forageren inden rotorsættet kommer på.
Der skal være udlæg af rødsvingel i byggen, så det er vigtigt at marken er jævn.
Når vi er færdige med at så udlægsmarkerne, skal der ikke jordbearbejdes de næste 3-4 sæsoner. Først høstes byggen i år, og derefter vil græsset i bunden af byggen udvikle sig og give frø de næste 2-3 sæsoner.

Da jeg sprøjtede rapsen i Kroghen havde jeg en pudsig oplevelse, idet en ræv sad i rapsen og først løb væk, da den var få meter fra traktoren.
Jeg nåede lige at undres, da forklaringen kom i form af en fasanhøne som sprang frem og løb i sprøjtesporet få meter fremme.
Så blev der alligevel ikke fasan på middagsbordet for Mikkel den lørdag.