I forgårs blev der set en mårhund i Gyldensteenskoven. Det er mig bekendt første gang der er konstateret mårhunde her i området -ud over de udsatte Judas-mårhunde som steriliserede og med sender om halsen angiver når de finder en mage.
Det er dårligt nyt for fuglevildtet og særligt de fuglearter, som bygger rede på jorden.
Mårhunden har en voldsom opformeringsevne, så er man ikke på vagt og får reguleret, vil bestanden kunne vokse eksplosivt.
Mårhunden er en udmærket svømmer, så det kan komme til at påvirke de nærliggende standenge, øer og holme meget.
Det vil kræve mere end folk som går på jagt. Det vil kræve jægere.
Skal mårhunden holdes i ave, kræves timelang stille venten med mange forgæves ture og stivfrosne fingre.
Dagen i går gav andet en ængstelige tanker om en fremtid med mårhund.
Hele to trykjagter blev det til. Ved begge jagter var Zini og jeg på driverholdet. Jeg har fryseren fuld, så andre måtte tage sig af skydningen.
Formiddagen gav en då og en smaldå (ungdyr). Eftermiddagen gav to dåkalve. Fint udbytte og god skydning.
For hunden og jeg gav det en hel dag i naturen og god motion.
Zini har fået en kilometertæller af den yngre generation. Den viste, at hun i går tilbagelagde 37,9 km, og så havde hun endda ikke tælleren på i det ene drev, hvor tjørn og roser er så tætte, at jeg var nervøs for at hun skulle hænge fast med halsbåndet.
Der er ikke noget at sige til, at hun sover længe på pladsen over varmerøret denne morgen.
