Overtræk.

For to morgener siden, d. 15. maj, havde jeg atter oplevelsen af bramgæssenes forårstræk mod nordøst.
For to år siden var trækket d. 13. maj.
I år helt samme billede: I flokke på vel 100-200 fugle pr. flok  passerede bramgæssene under megen skræppen og halløj, men i bedste energibesparende v-formation. Flok fulgte flok. Der passerede flere tusinde.
Der skal også økonomiseres med energien. Der er flere tusinde kilometer til ynglepladserne mod nord.

I kæret ved Damhave er gæssene mere stationære. Et par grågæs med to gæslinger holder til dér. Det lykkedes at få et billede af den lille familie uden helt at skræmme dem fra vid og sans.
Læg mærke til at gasen, for at lokke mig væk, spiller syg med vingerne helt nede i vandkanten medens gåsen med gæslingerne trækker til den modsatte side under de nedhængende grene yderst til højre i billedet:

Premieremorgenen for bukkejagten passerede mere stille end bramgæssene. Ikke et dyr viste sig i Albertmarken og det samme gentog sig i aftes.
I morges kaldte hverdagen igen, så det må vente med den buk.

Vejret er fortsat tørt og varmt. Sandpletterne begynder at vise sig i rødsvinglen.
Hveden nyder varmen. Den klarer sig en tid endnu og er ved at folde fanebladet ud. Det er ingen skade til, at rødderne presses til at søge dybere i jorden.
Det er vejrudsigten med en total regnfri udsigt hele måneden ud, som er det ubehagelige. Det ville gøre godt med regn lige efter pinsen.
Det er hermed bestilt.

Reklamer

Storke og bier.

Hjemvendt fra det polske må det konstateres, at afgrøderne står ligeså godt dernede som herhjemme.
Der skal nok støde fortrædeligheder til senere; men det er tilladt at nyde nuet.

Her på bloggen bliver det foreløbig uden billeder, for kameraets linse satte sig uhjælpeligt fast; men man kan blot læse Jeppe Aakjærs “Storken” fra ende til anden. Så har man det polske bondelands stemning beskrevet, som det stadig kan opleves ude i landsbyerne for enden af de hullede grusveje.

https://kalliope.org/da/text/aakjaer2002051802

Jeg nåede ikke, som ellers planlagt, ud til Pjort denne gang. Han er ellers et besøg værd, og der er vist ikke lavet om på noget siden jeg skrev dette på bloggen:

http://farmer.smartlog.dk/—-og-knebrer-fra-reden-den-udslagne-dag–post279027
(Nå, det link kan jeg så ikke liiige få til at virke. Er nogen interesseret, bedes de google link-linien, så kommer blogindlægget op som første hit.)

Hans bror har fået lov at stille 5 af familiens mange bistader ved en af vores rapsmarker, og vi fik en lille snak om bier og deres død.
Hans forklaring på den påståede bidød i Danmark er enkel: Dårlig pasning og sydeuropæiske bidronninger.

I Polen bruges alle de kemikalier som bruges i Danmark og slet ikke så lidt mere til.
For de fleste biavlere i Danmark er bierne en hobby ved siden af et fuldtids job, og mange har over årene investeret i nye bidronninger fra syden, som giver større produktivitet, men ringere overvintringsevne.
I Polen er bierne tit hos mindre landbrug, som har en betydelig del af den lille indkomst fra honningsalget, så der gøres en stor indsats. Der bruges egne dronninger, for hvor skulle pengene til dronninge-indkøb komme fra?

Heller ikke i DK har alle problemer med bierne.
Ejeren af “mine” bifamilier i baghaven er også om sig og passer og plejer dem.
De overvintrede alle 6, to af familierne blev slået sammen for at give dem noget størrelse, og nu står der 5 sunde stærke bifamilier i baghaven takket være energisk indsats fra ejerens side.
-Men det er jo altid lettest at give garnet skylden, hvis ens strikketøj ikke helt ligner billedet på opskriften.

Tæt på ideelt forårsvejr.

Bortset fra lidt morgenfrost i går morges kan planterne vist ikke forlange bedre vejr.
Vi fik sammenlagt 26 mm. regn d. 30. april og 1. maj, og siden har solen skinnet dagen lang.
Da regnen kom brat og kraftigt ved middagstid d. 30. april var vi i gang med at få kørt det sidste gylle, så det arbejde måtte færdiggøres i går.

Det er træls, at der ikke kan udvikles en billig metode til at skille gyllen i en vanddel som kunne genanvendes til f.eks. vask af stalden samt en koncentreret gødningsdel til markerne.
Det kunne spare megen kørsel og gene for omgivelserne; men det har vist lange udsigter.

Nede ved de gamle graner kommer dådyrene dagligt forbi vildtkameraet i varierende antal.
En af de faste besøgende er let genkendelig på sit særprægede gevir.
Ved en tilfældighed er den to gange med to dages mellemrum blevet fotograferet i en noget særegen positur:

Her d. 28. april:

Og igen d. 30. april:

Dådyrene er begyndt at tabe årets gevir, og snart er der kun vækstpunkterne tilbage mellem ørerne som hos den forreste på nedenstående:

Det nye gevir vokser frem hen over sommeren, og sidst på sommeren bliver basten fejet af.
På det tidspunkt kan dådyrene være hårde ved juletræerne; men daglige besøg i plantningerne med hunden når den tid kommer plejer dog at kunne begrænse deres lyst til længerevarende ophold indenfor hegnet.
På nuværende tidspunkt er det blot at nyde synet og lade dem hjælpe med at holde græsset nede i køresporene.

Forårsdage.

Der er grøde i det hele.
Markerne står generelt godt. Vårbyggen har haft en god fremspiring. Hveden er indtil videre sund og rapsen er i gul knop.
Enkelte rapsmarker er i begyndende blomstring; men vi har sorten Butterfly i år, og den er lidt senere på færde.

Der er en del glimmerbøsser i rapsknopperne; men kun en enkelt mark er over skadetræsklen.
Det er så til gengæld det kraftigste angreb af glimmerbøsser jeg nogensinde har oplevet.
Marken blev sprøjtet i går morges, så jeg håber det har lagt en dæmper på aktiviteterne.

Vi tager ofte en lille aftentur ud til overkørslen til Dræet og mindes vores tid som forpagtere derovre. Her inden turistsæsonen i blæst og småbyger er der dejligt fredeligt.
Jørgens jyder er i gang med at afgræsse parkeringspladsen:

Der har sneget sin en enkelt vallak af anden afstamning ind i flokken; men den nye generation er den ægte vare:

Det er smukke højt præmierede dyr, som lever det sunde udeliv, holder strandengene fint nedgnavede og samtidig bliver brugt til både udstilling, kørsel og veteranpløjning.

Også i katteverdenen er der forår. Denne morgen lå hunden ikke i sin kurv da jeg stod op, og forklaringen var enkel:

Kurven var overladt til katten, som tilsyneladende opfatter hundekurven som det sikreste sted at få killinger.
Og der er nok noget om det. Hunden ligger vagt lige ved siden af, og viser mig killingerne når jeg nærmer mig.
3 killinger er det blevet til. Passende antal. De næste generationer af mus og rotter kan godt begynde at forberede sig på det værste.

Første regn i over to uger.

Denne morgen regner det. Der er kl. 6 faldet 5 mm siden regnen begyndte lidt over kl. 3.
Vi har til dato haft et fortrinligt forår til forårsarbejdet.
Med undtagelse af et par våde pletter med dårlige dræn på tilsammen under en halv hektar er alt sået og fremspiret rigtig pænt.

Dette forår minder nok en del om foråret 1966, hvor der var snestorm 14. april og ugedagen efter kunne forårsarbejdet begynde.
I år var der dog kun tøsne d. 3. april; men så har det ellers været op til 26 grader et par dage og flotteste forår.

Jeg så de første svaler i går, d. 24. april, ved Kragelunds Møllebæk nær Jerstrups gamle grusgrave. Det er forholdsvis tidligt på året.

Bøgen hos naboen sprang ud d. 21. april. Det er til den tidlige side, men ikke rekord-tidligt.

Denne bøgs udspringsdato er noteret siden 1993. I 2009 med 16. april og 2013 med 5. maj er yderpunkterne.
Der er bøge med tidligere udsping; men det interessante ved denne bøg er, at naboen har noteret datoen hvert år i så mange år.
Vi havde en bøg i nabolaget, som var blevet fulgt i et par år mere; men den måtte desværre lade livet for et par år siden.
Dens rekord var 1991 med udspring d. 9. april.

Fladbundede pramme.

Der er tilsået med undtagelse af et par våde pletter, som ikke rigtig tæller med.
Det meste ender nok som blomster- eller vildtstriber.

I går fik vi gang i et dræn ved Futkæret, så nu vælter vandet ud af drænsslangen, og om få dage kan kan der køres igen.

Men det er en beskidt verden at arbejde i:


Drænvedligeholdelsen er desværre ikke lutter held i år. Den største af tilstopningerne har vi stadig ikke fået gang i, selvom vi har gravet og spulet og spulet og gravet.

Da vi startede arbejdet satte jeg en sten med en rapsstub i vandkanten. Som det ses har arbejdet indtil videre ikke givet noget resultat:

Vi har dog fundet rørerne. Vi kan ikke spule frem under oversvømmelsen, og jorden er endnu for våd til at kunne bære rendegraven; så vi må afvente.

Det er en rigtig gammel drænsledning, hvilket ses af, at drænsrøret er “fladbundet” i stedet for cirkulært.
Rørene er brændt, inden man havde den fornødne teknologi til ensartede runde rør, og derfor har de denne flade side, som røret har ligget på medens teglleret har været blødt.

Vi er antagelig mere end 125 år tilbage i tiden, så de har virkelig holdt godt, og det bedste ville være, om vi fik dem til virke igen, for de gamle rør virker som da de blev lagt en gang i sidste halvdel af 1800-årene.
-Når/hvis vi ellers kan komme ned og får repareret sammenstyrtningen eller hvad der nu gør det umuligt at spule under oversvømmelsen.

Som i 1809

 

Det går stadig planmæssigt med forårssåningen, og jorden falder godt for harven (Det betyder, at harven efterlader jorden med en masse små knolde i modsætning til det rene pulver, som kan regne sammen eller knytnævestore knolde, hvor kernerne ikke kan spire.)

Det vinterpløjede får lige en let overkørsel med S-tandsharven inden rotorharven og det forårpløjede sås lige på furen.

Anderledes ser det ud, hvor et dræn er stoppet til.
I en hvedemark, hvor vi i forgårs fik planterødderne ud af en af hovedledningerne, synker vandet nu pænt; men det var også tiltrængt.

Oversvømmelsen nærmest ved stoppet er nu væk:

-Og næste oversvømmelse af 4 på stribe svinder. Vandet stod 24 timer før op til plastikposen til højre i billedet:


Man skulle egentlig tro, at vandet forsvandt først fra den højstliggende oversvømmelse bagest; men det er modsat.

Et billede af søgerenden (Hvor den åbnede drænsledning er dækket af en stålbue for at undgå, at eventuelt nedstyrtet jord stopper røret igen.) giver et godt billede af, hvad dræn betyder for farbarheden.

“Oversvømmelsen” er forskudt ca. 1 meter ned, og den fugtige, men ikke vandmættede, jord er nu tilgængelig for planterødder og jorden er nu farbar for folk, fæ og maskiner.

Om få dage kan vi erstatte de to drænsrør vi kom til at ødelægge ved søgningen, lukke hullet, og glæde os over en mark, som igen er dyrkbar.

-Men hvad gjorde man dog før drænrøret blev opfundet omkring 1848?

Man havde åbne afvandingskanaler, pløjede i højryggede agre og havde derudover store sumpede områder, som måske kunne give en smule hø sidst på sæsonen og i tilgift en ubeskrivelig myggeplage med malaria til følge.
På nedenstående kortudsnit fra 1809 ses de 4 oversvømmelser som permanente sumpområder vest og sydvest for “f” med blå blækfarve:

Vi er hele tiden kun et par nævefulde planterødder fra at blive sat 200 år tilbage.