Frihed.

Vi kom godt fra start i vårbyggen i går. Vandprocenten er på rekordlave 12,5 procent. Der kan høstes med over 6 km/timen, og tømmesneglen bliver bestemt ikke overbebyrdet.
Udbyttet når næppe 5 tons pr. hektar mod Kirkemarkens normalt mellem 7 og 8 tons for vårbyg med god forfrugt.

Efter 12-13 hektar lød braget, og kølesystemets ventilator med tilhørende beslag var slået til småstykker. Vi fik plaststumperne væk fra motoren inden noget gik i brand, og så var det med at få gang i værktøjet. Reservedele kommer typisk fra Tyskland og kan være fremme næste dag, hvis der bestilles i tide.

Det lykkedes af få delene bestilt, og en montør er klar med det hele nu kl. 8 -hvis alt går vel.

Normalt ville et sådant maskinstop give et betydeligt psykisk pres.
Dér røg planen! Hvad gør vi nu?
Det skete ikke i går.

Mens jeg stod oppe på mejetærskeren i støv og motorvarme med stumper spredt over det hele kom jeg til at tænke på omkvædet i Chris Kristoffersons “Me and Bobby McGee.”:
“Freedom’s just another word for nothin’ left to lose …”

Herregud. Vi høster, trods den gode fart fremad, kun en brøkdel af de værdier vi normalt indhøster i timen og vejrudsigten melder fortsat tørke de næste 2 uger. Hvor stort er problemet?

Vognmanden kom sidst på eftermiddagen og vi fik læsset endnu et par træk græsfrø. Der var pludselig blevet tid til en is og en gang at drikke mellem læssene.

Reklamer

Græsset på den anden side.

Det gjorde godt med et par dage i det polske for lige at se alle markerne inden høst.
Ikke at afgrøderne har rettet sig meget, for det startede først med at regne dernede d. 28. juni, og da var det for sent for vinterrapsen og vores tidlige hvedesort.
Der er sket en positiv udvikling for de seneste hvedesorter og de få bælge lupinerne har sat bliver i det mindste godt fyldt ud.
Vinderen i regnlotteriet bliver sikkert boghveden. Den er stadig i fuld blomst og er helt levende af bier.

Den største glæde ved turen var nok oplevelsen af regnen med de tilhørende dufte.
Det regnede stort set hele tiden i det døgn jeg var på gården, og der er efterhånden faldet 130 mm. siden d. 28 juni.
Græsset er grønt og nyslåede plæner dufter som den slags skal. Jeg trængte virkelig til noget andet end den visne duft herhjemme.

Tænk at glædes over et lille stykke grønt græs på gårdspladsen dernede.

I dag går det løs i vårbyggen herhjemme, hvis ellers alt kører efter planen.
Græsfrøet er nu så langt i leveringen, at den ene lade blev tømt i går, så hvis planen holder får laden under et døgns tomgang inden vi lægger byggen ind.

Rødsvinglen ser ud til at have givet gennemsnitsudbytte, og den har været billig at høste og lagre.
88 hektar på 12 stykker hos min kollega og jeg høstet med 1 mejetærsker på 3 dage og 3 timer.
Ingen tørring, kun beluftning for at få høstvarmen ud.
Det kommer vi vist aldrig til at gøre så billigt igen.

Vårbyggen tegner rigtig dårligt, så den kan næsten kun overraske positivt. Det bliver spændende, hvad sådan et par strittende strå kan yde.
Vi får ikke det præcise svar lige med det samme. Al byggen bliver langt ind i laden, så vi har kun udbytttemåleren i mejetærskeren at vurdere ud fra indtil kornet skal leveres en gang hen over vinteren.

Her burde være et billede af vårbyggen; men det findes ikke.
Det er naturligvis en fejl i forhold til den historiske dokumentation; men jeg har hidtil nægtet at tage billeder af den jammer af kornafgrøder som denne min tørreste høstsæson siden 1980 har budt på.

Jeg må prøve at få talt sammen på nedbøren i denne vækstsæson; men vi når næppe 30 mm. sammenlagt og de næste 2 ugers vejrudsigt er uden nævneværdig nedbør, så om ikke andet tyder det på en billig høst uden de store tørringsomkostninger.

Hvor er stærene i år?

Morellerne hænger i klaser omme i frugthaven og tørrer ind som rosiner. Normalt kan de knapt nå at blive modne inden stærene har været der.

I går var jeg i Kile Mose for at fjerne bjørneklo 2. gang. Nogle bjørneklo skyder igen efter at have været hugget ned med frontlæsseren, og så får de en tur mere.
Jeg tåler ikke at røre ved bjørneklo, og derfor foregår bekæmpelsen 100 procent maskinelt, og det er muligt i denne tørre sommer at køre, hvor det normalt er totalt bundløst.
I våde år må jeg leje en lille gravemaskine på bælter for at komme rundt, så lidt fordele er der dog ved tørken.

På vej hjem var jeg lidt på haverov.
Kajs Vognmands moreltræ står stadig selv om Kaj er død og borte og bygningerne på Flodemålet er revet ned. Det viser sig at være de herligste blodrøde moreller, som blot, i alle de år jeg husker tilbage, har været ædt af stære længe inden modenhed.

Tørken har tvunget stærene til andre områder. For et par uger siden fandt jeg ét af deres tilflugtssteder.
Vi var på besøg hos en bekendt, som er driftsleder et sted, hvor det er så fladt, at de kan vande afgrøderne ved at presse vand baglæns ind i drænssystemerne.

Hér stod de flotteste afgrøder på ren sandjord, og hestebønnerne nåede os til brystet med op til 20 bælge på hver plante modsat vore naboers knæhøje planter med 3-4 halvtomme bælge:

En sådan vækst kalder på insekterne, og larver af gammaugler var der en del af i de veludviklede hestebønner.

Disse fede larver er guf for stærene, så de fløj om os i tusindvis.

Sukker fra moreller er ikke nok til at holde en stær flyvende og visne afgrøder er ikke nok til insektlarver, så stærene søger hen, hvor væksten gør paletten af fødeemner er passende bred.

Løvfaldstid.

Tørken fortsætter, og DMIs langtidsudsigt har yderligere 2 uger uden regn til os.
I forhold til avlen kan regn på nuværende tidspunkt ikke nå at redde noget for vore afgrøder.
Vi har hvede, vårbyg og vinterraps tilbage at høste, og de alle i modningsfasen, og skal lige have en uges tid mere, inden de er helt modne.
Med den vejrudsigt, er der ingen grund til at ofre penge på tørring. Den proces klarer solen.

Andre vækster ville dog have gavn af regn.
Haven er et ørkenlandskab.
Skovene er rene krudttønder med total vissen underskov og bund.
Gadekæret er svundet ind til en halvmåne af grønalger:

De næsten 100-årige bøge i anlægget lige ved siden af tåler ikke længere tørken kombineret med vind og stærk solindstråling.
Særligt træerne mod vest, som indtil sidste år stod i læ af naboens tilsvarende høje træer, er snart helt blottede for løv.

Heldigvis er græsset under bøgene også vissenbrunt. En grøn plæne ville få løvfaldet til at se mere dramatisk ud. Nu falder det hele ligesom i ét:

Vi er begyndt at se på, hvordan vi yderligere kan sikre os mod markbrand i forbindelse med den kommende kornhøst. Det bliver noget med en pulverslukker og en branddasker på hver kornvogn.

Det ville også være godt at have marksprøjten med rundt. Forstøvet vand fra dyserne slukker særdeles effektivt; men de traktorer, som kan køre med sprøjten skal bruges til kornvognene, så det bliver en vanskelig opgave.
Det bliver nok en vandvogn med 5 m3 vand i stedet.

Weekendpause i høsten.

Torsdag d. 5 blev vi færdige med rødsvinglen. Det er minimum 5 dage tidligere end høsten nogensinde startet for denne art.
Frøet fylder godt i laden og ligner 80-90 procent af normal avl, så med udsigt til stabile priser, ligner det et rigtig godt resultat i denne ekstreme tørkesituation.

Høstomkostningerne har været helt i bund.
Vi høstede 88 hektar på tra dage og tre timer, hvor vi havde forventet mindst 5 hele høstdage.
Ofte er rødsvingel en svær afgrøde at høste. Sidste år måtte vi f.eks. helt opgive at høste rødsvinglen i det polske, da det våde vejr gav total gennemgroning af nye grønne blade og spiring af frøet medens det stadig befandt sig på planten.
Frøavl er for ludomaner, for hvem travbaner og poker er blevet for kedeligt.

Et par ekstraomkostninger kom der dog på i de tre hektiske høstdage.
Det lykkedes mig at aktivere hydraulikhåndtaget modsat, da jeg skulle lukke bagklappen på kornvognen, så klappen stadig stod åben jeg kørte ud.
Det kræver en frihøjde på 4,5 meter, og den lille lade omme bagved gården har kun en porthøjde på 4 meter.
Resultatet gav en ladeport med ekstra udhæng:

Samme dag brændte 5 hektar af vores hvede, da en nabos mejetærsker satte ild til den vinterbygmark de var ved at høste.
Ilden løb gennem et 10 meter bredt læhegn, fortsatte i hveden og og stoppe ikke førend den nåede strandkanten.

Begge skader tager forsikringsselskabet sig af; men bøvlet bliver for egen regning.
Håndværkerne kan ikke reparere gavlen førend i september og den ubrændte del af hvedemarken er gennemkørt af en traktor med plov, som heldigvis fik begrænset branden indtil brandvæsenet kom frem.

Hvor der handles, der spildes. Godt at rødsvinglen er i hus.
Næste hug er rajgræsset hos min kollega. Her tog vi det første stykke fredag. Resten af rajgræsset er ikke høstklar førend i næste uge, så denne weekend står i de forsømte småtings tegn.

Rødsvingelhøst.

Vi startede høsten af rødsvingel i forgårs, d. 2. Juli.
Det er klar rekord i tidlighed. Jeg har ikke været samtlige markbøger igennem fra 1980 til dato; men mener at huske et år, hvor vi startede så småt d. 10. juli.
Eller er normal start i perioden fra d. 15-20 juli.

Ikke alene er det tidligt; men afgrøden er så bundtør og moden, at mejetærskeren kører som var det korn vi høstede. Ofte er frøhøst en kamp, hvor mejetærskeren får forstoppelse flere gange dagligt.
Vi nåede godt og vel 32 hektar i går. Det er vist også rekord.

Førend frøfirmaet har renset frøet og den sidste afregning er i hus i juni næste år er det umuligt at fastslå udbyttet; men frøstakken ser fornuftig stor ud, og rumvægten er acceptabel.
Ideelt bør rumvægten for rødsvingel ligge omkring 200 kg/m3. Vores har en rumvægt på 170; men vi må i år også sørge for at få de mindre frø med hjem i kassen.
Rødsvinglen holdt hvad den lovede i forhold til udseendet. Det bliver ikke rekordavl, men bestemt heller ikke bundrekord, og frøet i laden er knastørt. Det skal blot lige have ventileret høstvarmen ud, så er det klar til levering.

Hunden nyder at måtte løbe frit i marken. Halmen ligger i rimler i aftensolen og venter på ballepresseren.

Også halmen er præget af tørken og er helt uden grønne strå.
Den er solgt til en af de større halmformidlere i området, og er -hvis alt går vel-  på vej til Holland inden ugen er omme.
Hvad de bruger den til ved jeg ikke; men med de priser halmen er oppe i inden den når frem, bliver den næppe brugt til opvarmning.

Fra det polske efter 81 mm regn.

Kornmarkerne herhjemme mister deres grønne skær. De modner ikke; de tørster ihjel.
Vores plan er, at starte høsten i rødsvinglen i morgen.
Mange har allerede høstet rødsvingel; men vi havde stadig nogle rødfarvede stængler i går, og med en vejrudsigt blottet for betydende regn, satser vi på at få det hele med og få frøet tørt og færdigmodnet i hus.

Har været i det polske det meste af den forgangne uge. Dernede har vi fået regn; men den faldt så sent, at langt fra alle afgrøder kan nå at få glæde af de livgivende dråber.

Værst står det til med lupinerne. De skulle have 10-15 bælge hver; men varmen og det manglende vand på blomstringstidspunktet gjorde, at det kun blev til 4-5 bælge pr. plante.

 

Rapsen får næppe heller den store gavn af regnen; men skade gør det i al fald ikke.
På overfladen er rapsen brun og solskoldet, dog er der grønne stængler, så planterne er stadig aktive. Planterne er stort set uden svampe- og insektangreb, så den driftsmæssige side kan ikke klandres.
Normaludbytte venter dog næppe, selvom håbets grønne farve kan anes.

Triticalen (Krydsning mellem rug og hvede) skal nok nå at give en tålelig avl. Nogle pletter er helt gået ud; men langt det største areal har pæne aks. Nu ligner triticale altid en hel million lige før høst, så man skuffes let; men mon ikke det går.

De tidlige hvedesorter ligner triticalen; men de sene sorter, og dem har vi heldigvis det største areal med, ser lovende ud.
Det ligner slet ikke fuldt udbytte; men de kan stadig nå at overraske positivt. Vi har på vores egn i Danmark i al fald ikke en eneste mark, som blot har skyggen af dette grønne skær.

Vinderen af regnlotteriet bliver dog med stor sandsynlighed boghveden.
Regnen i sidste uge kom lige ved begyndende blomstring. Nu er marken i fuld blomst. De 30 hektar har 20 bistader til bestøvningsopgaven og der arbejdes på højtryk.
Vi blev i bilen, for bifamilierne er ret hidsige modsat vores 5 familier i baghaven.

Billedet herunder yder slet ikke den blomstrende boghvede fuld retfærdighed. Det er skønhed som ved en blomstrende æbleplantage. Vi blev bag bilens skærmende, men også tonede ruder.

Det bliver spændende, hvilken avl en så tør vækstsæson kan give.