Ungdomsgilde.

I forgårs havde jeg besøg af 3 unghunde, en Münsterlænder på 2 år og to Gammel Dansk Hønsehund på hhv. 7 måneder og 1 år -samt deres ejere.
Vi ville prøve at give de unge lov til at få erfaring med agerhøns uden at der hele tiden var en gammel garvet hund i nærheden til at tage styringen.

Dagen før havde jeg besøg af den mere garvede garde. Det kan give nogle tæt på perfekte situationer, som her hvor Zini har stand og bretonen Indi sekunderer siddende:

Men oplevelsen af de unge hunde var faktisk fuldt ud lige så charmerende.
Det var en fornøjelse at give unghundene lov til stille og roligt at finde fuglene, og det gav faktisk nogle rigtig gode situationer med fin stand.
Der var selvfølgelig lidt afstikkere og en masse som skal læres i begge ender af snoren; men grundliggende havde alle tre unghunde flair for jagten og viste rigtig gode takter. – Og blandt lidt ældre hunde er der jo også hele tiden noget som skal tilpasses.
For min egen Zinis vedkommende er det helt klart, at vi skal have mere ro i opfløj og skud. Der er gået alt for meget knaldapportør i den.
Hundene tålte skud, og der blev apporteret pænt.
Her er det den 1 år gamle Loke, som holder en fugl til ære for fotografen.

Det var naturligvis ikke den helt prangende parade med 3 fugle; men det lykkedes at få alle til at sidde pænt selvom der lå fugle foran dem, og det var faktisk det, som var øvelsen.


-Og egentlig burde der være en fugl mere på paraden:
Loke havde stand og den kun 7 måneder gamle Kayna respekterede flot.
Fuglene lettede, føreren af Münsterlænderen og jeg skyder hver en fugl.
Vi starter apporteringen af Münsterlænderens først.
Min fugl klapper helt tydeligt sammen i skuddet og føres af vinden over bag et læhegn, hvor den let kan apporteres senere.
Vi søger lidt med de unge hunde, og den anden fugl apporteres fint fra det høje græs.

Bagefter søgte vi efter en fugl, som drejede ud fra flokken uden dog at finde den, så den var antageligt lettet igen for at finde sammen med flokken.
Der gik maksimalt et kvarter med de opgaver og så skulle vi lige have den lette apportering i rapsen bag hegnet.

Da vi kom derom lå der kun en stak fjer! Ingen fugl og ingen fært af et eventuelt anskudt fugl, som var løbet væk.
Der havde nemlig allerede været en musvåge og snuppe fuglen.

Mellemstesønnen havde stået som stopskytte for enden af et andet hegn og set musvågen komme og slå ned selv om vi mindre end 100 meter væk havde været med hunde og tilhørende larm, så den agerhøne blev der fugls føde ud af.

Fortjent belønning for udvist mod. Man skal være hurtig for at hamle op med naturen.

Reklamer

Nødtørftshuset.

Gennem mit arbejde i vandløbslauget har jeg siddet i Vandrådet for Odense Fjord i det sidste halve års tid.
Det har været en rystende og opslidende opgave at sidde og forsvare noget så simpelt som nødvendigheden af, at gravede kanaler og afløb i det flade landskab bibeholdes og vedligeholdes, så det fremover også er muligt have huse friholdt af oversvømmelser og et vejnet, som også fungerer i regnvejrsperioder.

Vejen rundt for at samle fotodokumentation har dog heldigvis også givet lidt pudsige oplevelser med, for det er lidt kedeligt med stribevis af fotos af disse dybt nedgravede afvandingskanaler, som påstås ikke at være kunstige og derfor på sigt skal fyldes for at søge at nå miljømål, som reelt er uopnåelige i flade landskaber.

Noget af det mere pudsige på vejen var dette smukt konstruerede lokum, som har overlevet trods årtiers overflødighed.

Resten af bygningsmassen til denne nedlagte gård var under nedrivning, så dette lille “bindingsværkssvendestykke” går nok samme vej.
Det har været en kold fornøjelse vinterdage. Intet under at man i stedet valgte at sætte sig nede bagved køerne når det blev koldt.

Kostalden blev i ældre tider ikke blot søgt for at besørge.
En af mine naboer er vokset op på et af husmandsstederne på Uggerslev Hede og kan berette, at de vinterdage engang blev budt på aftenkaffe hos naboen og drak kaffen – primært lavet af kaffetilsætning naturligvis – foran køerne i stalden.
Der var dejligt varmt. Der var ikke råd til opvarmning i stuehuset.

Hvilke velstandsforbedringer på blot 60-70 år!

 

Korte ophold i regnen.

Det var godt, at vi holdt til den, da vejret var tåleligt til hvedesåning.
Den seneste uge har været regnfuld med ganske få ophold.
Vi nu i snart en uge holdt pause med såningen. I dag er det planen at prøve at så et lille stykke efter frøgræs, hvor den gamle græsmåtte har suget en del af væden til sig.
Der har ikke været et eneste nedbørsfrit døgn siden sidste fredag.

Det smukkeste vejr var søndag efter morgenregnen.
1. okotober var tidligere den store jagtdag; men det er klinget noget af. Jagten går nu reelt kun ind på harer og fasankokke denne dag.
På Damhave holdt vi dog traditionen lidt i hævd ved at gå en jagttur fra 9 formiddag og frem til middag.

Det var ikke den store vildtmængde, der blev nedlagt. Andrikken fik en kort parade sammen med valnødderne inden den kom ind på et koldt cementgulv. Vildænder kræver hurtig nedkøling.

– Men jagten, spisningen og snakken gik godt. Sjældent har vi siddet i haven og nydt et stykke brød d. 1. oktober kun iført skjorteærmer.

Gården hedder ikke Damhave for ingenting. Stemningen og udsigten er noget særligt under de oldgamle frugttræer,

og vi fik også nydt en smagsprøve af mosten fra samme gamle haves æbler.

Æblemostningen ved byloppemarkedet blev iøvrigt en succes. Der var gang i mostmaskinen konstant i de 3 timer  http://mobilmost.dk/ havde afsat til os, og mellem 1,5 og 2 tons æbler blev mostet. Mange havde 50-100 kg. æbler fra et enkelt træ eller to, og enkelte havde hele traileren fuld og fik most til hele året og mere til.

En enkelt fik presset most af ren Cox Orange. Den gad jeg nok at smage, for det må nærmest være en slags alkoholfri dessertvin.
Damhaves most var presset fortrinsvis af Fillippa og det æble er rigtig godt til most også.
Det er synd og skam, at æbler i vore dage alene sælges på deres udseende, for det frarøver mange den oplevelse at smage et Filippa, som ikke vinder ved sit udseende.
Træets historie er nu også spændende lidt morsom, og minder en del om sorten Ingrid Maries:

http://www.poha.dk/Frugtsorter/GravenstenerB/FilippaB.htm

 

Most.

Hvedesåningen er den seneste uge gået efter planen, og hvis blot vejrudsigten fra i tirsdags havde været gældende ville vi have været færdige med at så hvede efter de gode forfrugter lørdag.

Nu er der lidt regn på til lørdag.
Det giver nok en pause i såarbejdet; men det giver samtidig en mulighed for at være 100 procent med, når det går løs med landsbyens årlige loppemarked.

https://www.facebook.com/groups/1448802652044275/?fref=ts
Jeg er primært koblet på æblemosten.

Mobilmosteriet

http://mobilmost.dk/

giver mulighed for at få mosten af ens egne æbler med hjem.
Æbler ind i den ene ende af maskinen og færdig langtidsholdbar most i 3-liters brikker ud i den anden ende.
Har man  blot 50 kg æbler -og det er blot 10 minutters plukning/samling- kan man få mellem 30 og 36 liter most ud af det alt efter æblesortens saftighed.

P1060467 2

Det er 3. år vi har besøg af Mobilmost. Første år skulle mange lige se, hvad det nu var for noget og i fjor kom alle de fra første sæson, som prøvede mosten plus mange nye.
I år er der forventning om, at der kommer endnu flere, så vi har udvidet pressetiden.
Det bliver spændende at se.
Vores eget årsforbrug af most i familien ligger på omkring 400 liter, så der skal gang i plukningen i morgen.
Mest til husholdningen; men det er tit lige så morsomt at have en brik hjemmeavlet most eller to med som værtindegave i stedet for et eller andet tingeltangel snuppet fra en hylde i supermarkedet.

Gang i hvedesåningen.

Det har tørret godt de seneste dage. Ude ved stranden er jorden mere sandet og derfor hurtigt tør, så det skulle prøves om vi langt om længe kunne komme i gang.
Det gik også fint i går. Ingen våde huller og der kunne laves et fint såbed når plovene var et par timer foran, så furerne lige kunne få lov at tørre lidt inden rotorharven.

Det var hættemågernes festdag i går. Så mange orm så tæt på stranden. Det kan næppe ønskes bedre.
Der var også mange viber. Faktisk flere end vi normalt oplever ude ved stranden. Det er dejligt, hvis de har haft yngleheld.
Viberne falder blot mere i ét med jorden og det lykkedes mig ikke at få billeder af flokkene. Det hele skal jo foregå under kørslen, for stopper man traktoren er fuglene væk inden man når noget som helst.
Men mågerne! De er overalt -ligesom deres klatter.

-Og vi slap for bygerne.

Det så sort ud omkring os flere gange i løbet af i går, og blot 3 km fra os regnede det; men vi slap. Vi har mere end rigelige mængder vand i jorden. Det er varme og sol vi mangler her i starten af efteråret.

Rapsen er indtil videre gået fri af alvorlige snegleangreb; men sneglene er så småt begyndt gnaveriet i de små rapsplanter og nu kan der køres i marken igen, så der skal spredes sneglekorn i dag, hvis det ikke skal gå galt.

Vi undgik tordenbygerne i går og det er vist efterhånden ved at være muligt at lave et tåleligt såbed på de mere sandede stykker. Hvis det går efter planen, starter vi med at pløje til hvede i morgen.
Det er sent at starte hvedesåningen; men hellere sent end i for vådt såbed. Jeg er overbevist om, at det våde såbed tilbage i 2015 var den væsentligste årsag til det ringe hvedeudbytte i 2016.
Omvendt havde vi rigtig gode såforhold i fjor, og det resulterede i dette års avl, som nok er den største vi nogensinde har bjærget.
Vi mangler stadig at se renseresultaterne af rødsvinglen; men det kan næppe ødelægge billedet.

Blev inviteret på gåsetræk på Fælleden forleden morgen. Ny plan. Gæssene var begyndt at trække ind over land ved at tage turen ind over rørskoven, så det skulle prøves.
Herlig morgen, men ingen skudchancer. Gæssene trak helt som de har gjort i årevis: Ind over poplerne, hvor vi normalt stiller for på den jagt.
Sådan går det tit; men nu er det prøvet af.

Ikke til noget som helst.

Vejret og føret kan stadig ikke bruges til markarbejde.
Heldigvis er agersnegle og rapsjordlopper tilsyneladende nådige ved rapsen, for det ville stadig, trods et par dage hvor regnen stort set er blevet på Jyllandssiden af Lillebælt, være umuligt at køre med sprøjten eller gødningssprederen i rapsen.

I stedet går det løs med at lægge nyt tag på nordsiden af den gamle lade, som blev bygget af mine oldeforældre på et tidspunkt mellem deres giftermål 1887 og min oldefars død 1902.

Den var oprindelig med stråtag; men der blev langt plader på den af min mors onkler omkring 1950, så plader og tømmer har da egentlig gjort det meget godt.
Der er en del opretningsarbejde på sådan en gammel lades tømmer inden der igen kan lægges plader op, så arbejdet overlader jeg helt og holdent til professionelle.
Jeg skulle jo også, efter almanakken, være i fuld gang med arbejdet i marken; men sådan blev det ikke i år.

Under årets vejrforhold og føre er det nok hunden og katten, som forstår at anvende tiden mest optimalt: