De higer og søger.

Da naboen til marken fik ændret ved kloakforholdene, blev han opmærksom på, at der havde været nogen før ham under pløjelaget. Det er et par år siden, og nu bliver gravhøjen, som det viste sig at være, udgravet for den halvdels vedkommende, som stikker ind i marken.
Århundredes jordbearbejdning har allerede jævnet godt ud på den, og de store sten er forlængst fjernet og sikkert genbrugt som fundament ved byggeri.

Gravhøj
Der skal graves et par uger, så dette er blot de første to dages frilægning; men allerede nu ses selve gravkammeret.
Samtidig er er der fremkommet et par mørke områder uden for høj-området, hvor der ligger både østers- og blåmuslingeskaller blandet op i mulden.
Der er også fundet ard-spor under højen,  og da højen anslås at være ca. 4.500 år gammel, har vi været nogle generationers bønder på stedet.
Det bliver spændende, hvad der findes yderligere. Allerede nu ser det ud fra stolpehuller ud til at højen oprindelig har været omgivet af en form for hegn eller pæleværk.

Jeg har fået lov til at udtage en jordprøve under pløjelagsdybde, men stadig i det gamle høj-lag.
Det kunne være interessant at vide noget om udpininggraden af den græstørv, som er brugt til at bygge højen.
Jeg har jo stadig min lille private teori om, at man dengang blotlagde et nyt og ikke-udpint dyrkningslag ved at bygge højen af græstørv.
Så var der sammenhæng: Sæt en høj for den afdøde, og han skænker dig en rig afgrøde.

Jeg er blot lidt nervøs for, om vi kan komme langt nok ned under det nutidige pløjelag til at fosforindholdet er upåvirket af senere tiders gødskning. Vi får at se.

Våd oktober.

Det er en våd oktober i år.
Den daglige regn må snart have bragt balance i vandregnskabet efter næsten to år uden vand i drænene.
Til gengæld har vi stadig den første rigtige nattefrost tilgode og det nyder bl.a. georginerne i haven godt af. De er rigtig i deres es og danner optimistisk nye blomsterknopper i overflod.
-Og måske har de noget at have optimismen i. Der loves ikke under 6 grader de næste 10 døgn.
Jordtemperaturen må også være høj. Den hvede vi såede for kun 12 dage siden står i rækker nu. Ofte er sådan en sentsået hvede først fremspiret en gang i november/december.
Hvis det ellers ville blive så tørt at der kunne køres i marken, har vi et stykke sandjord, hvor det kunne være godt at få sået vinterhvede.
Det er før lykkedes med vinterhvedesåning i starten af november, og den mark er bestemt ikke velegnet til vårsæd i fald 2020 giver en tør forsommer. Der klarer vintersæden sig langt bedre. Måske er såsæsonen ikke overstået endnu.

I dag står den på årets første rigtige fasanjagt. Det bliver spændende hvor hurtigt det går med at få Zini omstillet fra agerhønsene.

Med stående hunde.

Vi har i weekenden haft den traditionelle jagt sammen med vore venner fra Luxembourg.
Siden 1992 har vi hvert år gået på markjagt sammen her hos os.
Senere på året er vi så på jagtbesøg hos dem for at jage vildsvin, kronvildt og rådyr.

Vejret i weekenden var uovertruffet til markjagt. Sol og blå himmel, vinden fra øst uden at være for tør til at hundene kunne få fært.

Der var tre stående hunde, så en hvilede medens to var i gang. Zini følger godt med i hvad der sker, når de to luxenbourgske hunde arbejder:

Zini venter

Zini er ved at være en garvet rotte i sin bedste alder, så det var svært for det to novicer fra Lux  at hamle op med hende, og derfor kørte vi ofte med at deres hunde var sluppet samtidig, så det var fair play.
Det er nødvendigt med pauser og skift for ikke at ødelægge hundene.
Efter et længere slip med apportering er hun helt færdig; men 5 minutter senere er hun klar igen.

Zini efter slip

Min skridttæller viste over 18.000 pr. jagtdag, så jeg gad nok at vide, hvor mange km hver af hundene tager på sådan en dag.

 

Hjertetræet viser vejen.

Det går mod løvfald.
Ude i hjørnet af gårdspladsen, bag det der før var sandkasse til drengene, som senere blev til hundegården “Guantanamo”, som nu -i bedste mellemamerikanske stil- er ved blive overgroet af en slyngplante, satte vi engang et meget lille hjertetræ i en plastikurtepotte.
Ikke fordi at det skulle blive stående, men blot for at give det lidt halvskygge indtil efteråret.
Da efteråret så kom -og det gør de jo, den slags- havde træet rodfæstet sig, og derved fik det lov at blive.
Træet har et smukt løv, og særligt dets tidlige efterårsfarver skiller sig ud fra de øvrige træer.

Hjertetræ

Der burde nu nok gøres et eller andet alvorligt ved det hjørne; men det er svært. Slyngplanten blomstrer heftigt og smukt om sommeren og er hvert år sikkert redested for et solsortepar.

Blot er det værd at huske på, at vi selv er på vej ind i livet efterår, og i den alder er der en tendens til at have svært ved at nænne at svinge saven.
Træer vi selv plantede for snart 40 år siden er nu voldsomt store vækster. Vores lille æbleplantage i baghaven trænger også til kraftig beskæring.
Da vi overtog gården fra den sidstlevende af min mormors 5 ugifte søskende var alt en jungle. På det punkt må historien ikke gentage sig.

Dette skrevet for at minde  mig om, at i den kommende vinter bør jeg, med Peter Savførers hjælp, lave en kraftig beskæring og udtynding af hele området omkring gården.

-Og er skrevne ord ikke påmindelse nok, er her et 16 år gammelt billede fra livets højsommer med ungdom i gården og Yngstes maskinstation i aktivitet i grusstakken.
Lidt anden vinkel; men samme område. Også i september.
Lidt som i St. St. Blichers “Ach, hvor forandret!”

100_1880

Balancen.

Den animalske produktion i vores område er i disse år faldende.
Den ene minkfarm, hvorfra jeg aftog gødningen, er helt lukket ned, og anden kører med stærkt reduceret besætning.
Vores egen slagtesvinestald, som har været udlejet siden vi købte den for 8 år siden, har stået tom siden lejeren opsagde lejemålet ved nytår. Det højere omkostningsniveau i Danmark kan tilsyneladende ikke opvejes af højere effektivitet i opfodrings- og slagteprocessen, så grisene eksporteres som 30-kilos grise til Tyskland og Polen i stedet.

Da vi bortfører ca. 30 kg fosfor/hektar/år med afgrøderne, skal den mængde tilføres igen, hvis jorden ikke skal udpines.
Denne fosformængde er tidligere kommet fra animalsk gødning. Det får vi nu -og formodentlig også i fremtiden- mindre af.
Derfor henter vi i år en stor del af fosforbehovet i kompost fra kommunernes genbrugspladser og deres egne vej/parkafdelinger.
Grene blade og andet organisk materiale komposterer et års tid eller to og derefter modtager vi det som en sort og tør vare, som udspredes med en overdimensioneret gødningsspreder.

Kompost til Askeby

Man kan stadig, efter komposteringen, ane grenstumper og rester af frøskaller i materialet. Det er kun en fordel, for det giver mikroorganismerne i jorden noget at arbejde med.

Kompost, nærbillede

Frø er også emnet for efterårets opfedning af et oldensvin hos en nabo.
Jeg er i gang med indsamling af olden, og den første dug på 40 m2 er lagt under et par rigtbærende bøges grene. Det bliver spændende at måle udbyttet. Grenene tynges mod jorden af de mange fyldte frøkapsler:

Indsamling af bog

 

 

Et sikkert tegn på regn.

Mit udlæg af rødsvingel i hveden er lykkedes over al forventning. Det er groet kraftigt til, og for snart 2 uger siden blev det pudset af med en skivehøster og skulle egentlig have været leveret til et biogasanlæg; men da det blev revet sammen blev der revet småsten med op  i det halvtørre afslåede græs, og så kunne det ikke bruges til biogasproduktion.
Foder kan det ikke bruges til. Dertil er der der for mange stubrester iblandet.
Så måtte jeg vente til det blev så tørt, at det kunne ballepresses og afbrændes i et kraft-varmeværk.

Sidste mandag troede vi, at den var der. Tørt vejr og blæst fra morgenstunden og DMI lovede først regn fra kl. 16. Stor prof. høvender var bestilt til kl. 12 og presseren stod klar, så alt kunne være færdigt mellem kl 14 og 15.
Lidt i 12 begyndte regnen!

I forgårs samme stil. Jeg vendte selv det afpudsede lørdag i fin sol og blæst. Næste regn lovet tirsdag. Presseren var bestilt til søndag kl. 12. God tid til alt!
I går faldt der 1½ mm. fra kl. 10!

Her ligger græsset så og gør kvælingsforsøg på der herligt grønne græsudlæg.
Billedet er egentlig taget fordi der ovre ved granerne (Lige under det knækkede sidespejl. Somme tider er traktoren bredere end forventet!) går 6-8 dåhjorte, som nyder godt af den grønne mark.

Rødsvingelafpuds.

Tænk, at folk fra det samme institut og med den samme grunduddannelse mener sig i stand til at forudse klimaet 50-100 år frem, når det end ikke er muligt at give en sikker vejrudsigt for de kommende 48 timer.

Hakkeorden.

Fasaner er som andre hønsefugle: Når de først er begyndt at hakke hinanden, fortsætter det til den bitre ende, hvis der ikke gøres noget.
I juli havde jeg et sammenført kuld på ca. 40 fugle i en af de større volierer bag maskinhuset, som i en meget ung alder begyndte at hakke halerne af hinanden.
Det var egentlig meningen, at de skulle have været flyttet til udsætningsvolieren ved de store graner; men den var ikke færdigrenoveret efter vinteren, så der var ikke andet at gøre end at lukke dem ud mellem de gamle æbletræer og håbe det bedste for dem, selvom de egentlig var for unge til at sætte ud.

Det er gået over al forventning. Morgen og aften kikker de fleste af dem forbi.
I aftes stod jeg ubemærket og holdt lidt øje med tingene. Mere end 30 fugle var forsamlet under æblerne, og de fløj fint op i træerne, da mørket faldt på.
Her 3 af dem. Man slipper ikke uset fra at snige kameraet op af lommen.

P1030178 (2)

Det er herligt, hvis de fasaner kunne blive en ny stamme by-fasaner.
Vi har hele tiden haft fasaner rundt omkring i landsbyen; men efter at Bent Gravers tætte graner og Marta Sypiges tilgroede have blev ryddet, er bestanden svundet kraftig.
Nu får vi at se, om vores gamle frugthave og de høje graner og thuja overfor gården kan få fuglene til at blive og give dem yngleheld, så vi kan få bestande op på fordums niveau.

Fasanhønerne her i byen og på de omliggende marker har vi holdt fredede siden 1984, og den politik fortsætter, så mulighederne er der, hvis vi kan holde ræve, mårer, krager og skader i ave.