Juni lægger godt fra land.

Med det sjældne udgangspunkt, at maj sluttede med positiv vandbalance, er det for en gangs skyld glædeligt de første junidage at følge radarbillederne og se bygerne lave deres sædvanlige opbremsning i Vissenbjergbakkerne syd for os.
De første 4 dage af juni har kun givet os 13 mm nedbør; men andre steder på øen er der faldet betydeligt større mængder.
Blot få km herfra, i rapsen ved lufthavnen, skulle der være faldet tæt på det dobbelte.
Jeg må skrive “skulle”, for regnmåleren er helt forsvundet i junglen af rapsplanter, men kommer vel frem når det en gang bliver høst.

Havde vi blot haft en sikker 3-måneders vejrudsigt, ville der nok have været holdt lidt igen med gødningen til rødsvinglen.
Den hænger svært efter blot en enkelt lille byge; men kommer dog stadig op igen efter blot få timers sol og blæst.
Det er vigtigt, at den står ret op ved bestøvning og heldigvis for rødsvinglen er der ikke regn på udsigten de næste 10 dage, for 10 dage vil der nok gå inden den er færdig med at støve.
Normalt støver rødsvinglen her omkring grundlovsdag; men det når den ikke i år.
Det bliver sen frøgræshøst.
Her morgenen efter 11 mm regn, hvor græsset er kraftigst:

Tjørnene er i begyndende blomstring. Tjørn er skrækkelige at udtynde og vedligeholde i hegnene; men giver mangefold igen ved blomstring og ved efterårets røde frugter.
Hegnet af tjørn, mirabel og røn vest for Trekanten er kommet frem igen efter rydningen af de store graner og står smukt i solopgangen efter endnu en lille byge.
Det var på den halve hektar juletræsplantningen startede i 1985/86, og der har været 3 hold juletræer på stykket, hvor vi sluttede med et hold store 5-8 meters træer.
Nu står der et par enkelte graner tilbage og det lille stykke er sået med en blanding af havre, hør, boghvede og solsikke og kan derfor ikke sprøjtes mod ukrudt. Havren er indtil videre dominerende; men varer ikke ved. Vi må se om det ender med. Hovedformålet er også blot at få omsat de mange knuste planterester for stykket er alt for lille til almindelig dyrkning. Det står og venter på en ide til anvendelse, som kan hamle op med de 3 hold juletræer.

I går regnede det ikke særlig meget.

Det har indtil videre været en våd maj, på landsplan den næst-vådeste i målingernes historie. I forgårs, d. 26. maj, blev der sat trumf på med 26 mm på 12 timer.

Her har vi til dato hældt 119 mm af regnmåleren. Det er mange år siden, at vi i slutningen af maj har haft en positiv vandbalance. De fleste afgrøder har indtil videre tålt vandet; men det bliver alt andet lige en sen høst i år.
Vårbyggen er i forlandet ved at blive gult af iltmangel; men er nådigt sluppet.

Den vegetative vækst er i år overvældende og sært nok er der, indtil videre, ikke nævneværdige synlige svampeangreb; men man skal ikke lade sig narre: Hvedens brunpletsyge, septoria, er lumsk.
Den spredes med regnpjask og giver under kolde forhold først synlige symptomer 2-3 uger efter smitte, og så er skaden sket. Mod septoriasvampen er der ingen helbredelsesmulighed. Der kan kun forebygges.

Havren kan lide den våde og kolde maj. Vi såede 8 hektar på sandjord i starten af marts og havren dér har ikke lavet andet end at gro siden da.
Her er en plante af gennemsnitlig størrelse og udvikling. 71 cm høj og med formidabel buskning. Det kan næsten kun gå ned ad bakke:



Årets maj minder om nedbørsrekord-året 1983. Det var vores 4. vækstsæson her på stedet, og vi nåede at få sået såvel vårbyg som roer ind i mellem regnvejrsdagene, som også lå tæt i april måned det år.

Det er morsomt at bladre i de gamle markbøger fra dengang:
D. 10. april blev vårbyggen sået. Cerice var sorten. Jeg havde dengang stadig den lille Fergusson, såmaskinen med træhjul og den gamle Tiptop-harve holdende i den gamle trælade fra vi overtog i 1980, og det udstyr kunne bære oppe.
Det var lige akkurat så tørt, at der den dag og den følgende kunne harves op og sås.
Jeg husker at et par af mine nærmeste landbrugsvenner kom forbi og spurgte om jeg var rigtig klog at så med gamle udstyr.
Det viste sig at være både rigtigt og klogt. Næste gang der kunne køres var i slutningen af maj.
Mange roer blev først sået grundlovsdag, og de blev ikke meget større end gulerødder. Jeg kan se i bilagene, at vi havde fuld roeavl, og alle roer blev afsat til den høje A- og B-roepris, da mange avlede stort set ingenting.
I slutningen af maj slog vejret nemlig om, og så regnede det forresten stort set ikke mere i den vækstsæson.

Det går nok ikke så galt i år. Generelt har afgrøderne næppe nogensinde stået bedre på dette tidspunkt af vækstsæsonen.

“Do I feel lucky? Well, do ya, punk?”

Man lever som landmand på en knivsæg. Der er ganske kort fra rimelig succes til total kaos; men vi var heldige.
-Lidt som i den berømte scene fra “Dirty Harry”
https://www.youtube.com/watch?v=8Xjr2hnOHiM

Mindre en 4 km fra vores raps ved lufthavnen faldt der d. 16. maj så mange og store hagl, at rapsmarkerne dér er totalt ødelagte. Vores raps har enkelte knækkede toppe; men det bliver næppe målbart på udbyttet.
Næste dags formiddag lå der stadig dynger af hagl ved vejen og i marken.
Rapsmarken til venstre i billedet var før haglbygen gul som alle andre marker.
End ikke planternes sideskud i bunden af afgrøden overlevede haglene.

Heldet var også med Ældstesønnen d. 17. maj om aftenen.
Hele foråret har en såkaldt dræberbuk holdt til i Albertmarken.
En dræberbuk er en gammel råbuk, som ikke længere danner en normal opsats med sidesprosser.
Sådan en buk uden sidesprosser og kan stange en rivaliserende buk så dybt, at lunger og indvolde på modstanderen skades med døden til følge.
I råbukkenes verden bliver man ikke så gammel uden at besidde en betydelig snuhed og agtpågivenhed. Det er derfor en stor jægermæssig udfordring at gå efter sådan en buk i stedet for en ungbuk uden erfaring.
Det lykkedes ham at nedlægge bukken. Held og vedholdenhed skulle der til.
På 4. jagt, uden at have set skyggen af ham de foregående 3 gange, var chancen der.
Ved 21-tiden skulle bukken lige en tur fra kæret til remisen for at sikre sig mod indtrængende rivaler. 50 meter hen over åben mark i spring, et øjebliks stop for at sikre, og så faldt han for en høj bladkugle.

23 cm høj opsats uden nævneværdige sidesprosser. Tænderne slidte, men stadig gode nok til at føden kunne udnyttes og give kraft til at dominere.
Intet under, at ingen andre bukke turde nærme sig kæret og remisen deroppe. De sprosser kunne nå næsten hele vejen igennem bugen på en dumdristig yngre modstander.

Det har været en kølig og fugtig første halvdel af maj.
Indtil videre er afgrøderne ikke skadede af vandet og de lave temperaturer, snarere tvært imod. Alt står og praler, hvilket netop er det farlige ved situationen:
Hvis ikke der passes på ender det hele i grønne blade, lejesæd og råddenskab.

Rapsen er sprøjtet mod knoldbægersvamp og skulpesnudebiller i nat.
Det er svært at finde noget at hænge pessimismen op på. Marken er nærmest selvlysende gul når mørket sænker sig:


I det polske har de haft en hel anderledes første halvdel af maj: Temperaturer op til 29 grader. Årets første nat med over 20 grader og stort set ingen regn.
Det giver knapt så pralende afgrøder; men kommer der blot regn i løbet af den næste uges tid, hvilket loves af både DMI og YR, er der ingen nød.
Rapsen dernede er måske knapt så høj; men kan nu godt være med. Vinteren var lidt længere om at slippe sit tag dernede, så blomstringen er nok en lille uges tid bagud i forhold til rapsen på billedet over.
Her er et modtaget foto fra i går, med 8-årige Alex som målepind:

Det er godt, at kommunikationsmulighederne har udviklet sig så meget siden vi startede i Polen. På små 30 år er vi blevet overhalet indenom også på dette punkt.
Vi har en hel del bedre mobildækning fra gårdspladsen dernede end det er opnåeligt fra denne matrikel.

I 1993 havde “vores” distrikt den østligste fuldt automatiserede telefoncentral. Vi kunne ringe direkte til DK fra telefonen på posthuset og fra det lokale lille hotel, hvor vi boede i starten.
Der var 7 års ventetid på oprettelse af en ny telefonlinie, hvis man ikke havde Fanden til oldemor.
Dette sidste havde gamle, nu desværre afdøde, Jurek til fulde.

Vi fik telefon “allerede” efter godt et års tid uden nogen nærmere forklaring.
Jurek og jeg havde et par gange været med et par fine herrer jeg ikke kendte ude at spise rigtig veltillavet grillet vildsvin med godt med vodka til.
Det vi ikke orkede at spise og drikke fik de med hjem -og så en dag kunne vi telefonere.
“Aber Jurek…vie??”
“-Nicht zu viele Fragen. Nur genießen!”

Hvor jeg dog savner “Der Alte”, som førte os helskindede forbi de første års utallige faldgruber ved at bruge hele sit fintmaskede netværk eller sikkerhedsnet om man vil.

I rader.

Regn gør bondens ager godt, og vi har, efter en tør april, indtil videre fået 23 mm nedbør i maj. Bygevejret har samtidig sat en stopper for nattefrosten, som prægede dette års april.
Hvis det gamle ord om at majs kulde gør laderne fulde står til troende, er der en stor avl i vente. Også denne majmorgen føles bidende kold, som var vi i november.

Vårsæden er fint fremspiret og har haft gode muligheder for at sætte rødder i dybden.
Den del af vårbyggen hvor der er udlæg af rødsvingel er sået med dobbelt rækkeafstand for at give rødsvinglen mere lys og derved en bedre start.
Det ser lidt spøjst ud med den store afstand; men byggen skal nok vide at at fylde ud. Græsfrøet står lige under jordoverfladen og er sået diagonalt med almindelig 12½ cm rækkeafstand. Når man ved det, kan frøsåmaskinens såtude anes. Om få dage vil frøet -om alt går vel- stå i rækker også og med lidt held dække bunden for at være klar til frøhøst i 2022 og-23.

Med så tydelige kornrækker er det værd at sende Jethro Tull en venlig tanke.
Ud over langt senere ved et tilfælde at lægge navn til et rockband, opfandt denne englænder forgængeren til radsåmaskinen og demonstrerede den første gang i 1701.
Indtil da blev alt korn spredt bredt ud med hånden og nedharvet.
Der skulle gå lang tid inden radsåning helt afløste bredsåning og så sent som omkring år 1900 debatterede man i bogen “Jorden bearbejdning og besaaning.” fordele og ulemper ved de to såmetoder.
Det skulle blive varmere frem mod søndag. Holdet dette stik vil afgrøderne eksplodere i vækst.
Det lover foreløbig godt!

Det har været 4. maj endnu en gang, og denne gang kunne lysene i vinduerne tændes med dobbelt symbolik.
Denne dag kl. 17:20 kunne jeg forlade en skole i Dalum efter første vaccination.
Det lysner!

April er slut og det er den tørre tid med vinden næsten konstant i nord- og østlige retninger også.
Vi har siden i aftes fået 6 mm regn. Ikke at der var akut vandbehov, for det her været relativt koldt i april og der har været en fin fremspiring i vårkornet.

Blomsterfrøet til bestøver-brakken blev sået 27. april, og det gik over al forventning.
Vi kørte langsomt fremad i de mange grenstumper;

men det lykkedes at få dækket langt det meste af frøet, og resten tager skovduerne sig af. Knapt var vi ude af marken inden de var i gang.
De små blomsterfrø har naturligvis gavn af en tår vand; men de vil nå blomstringsfasen uanset om de bliver startet nu eller om en måned.
Egentlig er det kun grundet EUs datocirkus at blomsterne sås i april.
Det er helt tydeligt, at de datoer sættes i et kontor langt sydligere. Blomsterne ville på vore breddegrader have langt større mulighed for at konkurrere med ukrudtet, hvis de blev sået om 3-4 uger.

Den største gavn gør regnen for frøgræsudlægget på de steder, hvor frøene ikke har haft kontakt til fugtig jord.
På sådanne tørre og knoldede pletter vil frøet nu have gode fremspiringschancer også, og det er vigtigt at der er græsfrø overalt i et jævnt tæppe i bunden af udlægskornet, for marken skal nok blive grøn de næste to år.
Det er blot et spørgsmål om det skal være grønt af rødsvingel eller af ukrudt.
Der er udsået 6,9 kg græsfrø pr. hektar svarende til 69 gram pr. 100 m2, så det meste skal helst spire frem.
Det er godt, at der skal bruges væsentligt mere udsæd i plæner og parker, ellers ville der ikke være meget behov for græsfrø i verden.

Morgenen før blomstersåningen.

Det kan godt være en social belastning at gå tidligt i seng og stå tilsvarende tidligt op da stort set al social aktivitet henlægges til aftenerne; men netop i denne tid giver naturen mangefold igen.
Denne morgen var ingen undtagelse. Det er fuldmåne og oven i købet supermåne, hvor månen er tættere på end normalt.
Et stykke tid før solopgang føles det som de to lyskilder er lige kraftige. Denne balance evner jeg ikke at gengive på et billede; men en lille snert af det fornemmes måske:

180 grader rundt, ren øst, er de violette og gule toner dominerende.
Morgenfrosten er ved at sætte ind. Det er altid koldest lige efter solopgang, og det modige mirabeller betaler i år prisen for at vise blomsterskønheden frem som de første blandt frugttræerne. Der bliver næppe mange vilde blommer i år med de mange frostmorgener i træk.

Rapsen hænger med hovedet i frosten; men den kan tåle det. Selv de første blomster vil med stor sandsynlighed sætte skulper. Frosten kan her ved månedsskiftet være så hård at stænglerne flækker; men også det tåles.

Dagen i dag står på såning af bestøverbrak bl.a. i det stykke ryddede juletræer som blev knust ned i vinter.
Man må som bekendt aldrig smide noget væk, og det gælder også gamle landbrugsredskaber. Fra gemmerne helt omme bag ved er den gamle Kongskilde stubharve kommet til ære og værdighed.
Vi bruger den til at blande de knuste grenmateriale op med de øverste par cm jord, så blomsterfrøene kan få lidt muld at spire i.
2-3- km i timen er ikke just raketfart; men ved den hastighed giver harvetænderne efter uden at knække eller bøje når de rammer rødderne som stadig sidder lige under jordoverfladen, og efter 2 overkørsler ligner det faktisk et såbed, som med lidt held og et par regnbyger burde kunne give en fornuftig fremspiring og en god blomstring de næste to år.
Her 1. harvning til højre. Til venstre overfladen før harvning, hvor jorden er helt dækket af det knuste plantemateriale:

Her overfladen efter 2. opharvning:

Det er planen at udså frøet med almindelig såmaskine, blot med såtudene løftet over jorden. Derefter vil vi køre stykket over en 3. gang for at dække frøene.
Kunne vi være heldige at vejrudsigtens 2-3 mm på fredag (Som siden i går er reduceret fra 15-20 mm) bliver til virkelighed burde den noget tidkrævende etablering kunne give et godt resultat.
Blandingen består af Oliehør, hvidkløver, rødkløver, blodkløver, kællingetand, sneglebælg, honningurt, boghvede, cikorie og solsikke.
Dertil sætter jeg 1,5 mill. morgenfruefrø, som plejer at spire hvor alt andet svigter. Så burde de 3 hektar være blomstersikrede de næste 2 sæsoner.
Til den tid er juletræsrødderne forhåbentlig så møre, at stykket igen kan komme med i den almindelige omdrift.

Forårsnydelse.

Forårsarbejdet lakker mod enden. Der er tilsået med undtagelse af blomster/bestøverbrakken. Den skal være sået senest 30. april, så der er en hel uge endnu.
Rapsen er færdiggødet og enkelte blomster titter frem. Det er tiden at der kommer lidt blomster, for på trods af det kølige vejr er der begyndt at komme enkelte glimmerbøsser frem.
Er der blot nogle få gule blomster i marken kaster de sig hellere over de åbne blomsters lettilgængelige pollen end de begynder at bruge energi på at begnave, og derved ødelægge, de grønne knopper.
Her et snapshot fra førerhuset af min allerførste rapsblomst tilbage fra d. 15. april:

Vi har aftaget den planlagte mængde gylle til hveden uden at der er lavet dybe spor. Det ser altid lidt voldsomt ud i køresporene lige efter gylleudlægningen; men hveden tåler det ret fint på dette tidspunkt og kommer sig forbavsende godt over nedtromlingen.

Eneste problem er vejrudsigterne:
Da vi søndag aften bestilte maskinstationen til at køre gyllen tirsdag og onsdag var der 5 mm regn på udsigten fra onsdag aften og 24 timer frem.
Helt ideelt i forhold til at reducere lugtgener og øge kvælstofudnyttelsen; men knapt var maskinstationen bestilt inden regnen var taget af udsigten igen, og afbestiller man med så kort varsel er det en tur nederst i bunken hos maskinstationen næste gang -og hvad så, hvis regnen var kommet alligevel???
Tænk, hvad en sikker vejrudsigt 3 døgn frem kunne betyde!

Nu var den gylle vi fik heldigvis en letflydende vare, så langt hovedparten blev lynhurtigt bundet til det øverste tørre jordlag, og er det først bundet til jorden er fordampningen ikke målbar i praksis; men det havde nu været behageligere, hvis en dags regn havde taget lidt af lugten fra omgivelserne.

I aftes harvede jeg op til vildtagre op mod åsen. I læ for den skarpe nordvestenvind kunne aftenen ikke være smukkere.
Mirabellerne står i fuldt flor og mine snapshots med mobiltelefonen levner slet ikke floret den mindste retfærdighed, men skal alene tjene til at lokke mig selv og andre ud i dette skønne forår, som blot kræver passende varm påklædning.

Det er overvældende skønhed.
5 dåhjorte kom frem mellem træerne og gjorde min pause længere end planlagt. De var tæt på, og jeg havde ikke en chance for uset at finde telefonen frem. En holdende traktor er dyrene helt ligeglade med, når der blot ikke er den mindste bevægelse og vinden er rigtig.
Det blev i stedet for til endnu en film på nethinden medens solnedgangen satte gang i farvespillet.
3 af hjortene havde kastet deres gevirer medens en fuldskuffel og en halvskuffel stadig fremstod i fuld uniform.



Tilsået.

I aftes blev forårets sidste græsudlæg sået, og dermed er der tilsået.
14. april er en ganske normal dato for tilsåning.
Når jeg ser hen over årene i markbogen, er 10. april den dato vi oftest har startet forårssåningen på.

Forude venter vildtagre og blomsterbrak.
De tæller ikke rigtigt med, for det er alt for tidligt endnu at så de kuldefølsomme arter.

Trods en lang periode med nattefrost vokser vinterrapsen til og strækker de grønne blomsterknopper. Der er næppe mange dage til den første gule blomst.
Hveden og frøgræsset står også rigtigt pænt efter vinteren og er kommet godt i gang.
Der er naturligvis milevidt til målstegen; men det er tilladt at glædes over nuet.

I Polen står afgrøderne også tilfredsstillende efter vinteren. Vi havde dernede et pænt snedække da det frøs 22 grader, så den kulde mærkede afgrøderne ikke noget til.
Også dernede er der nattefrost nu; Men ikke i ødelæggende omfang.
Jeg længes efter at kommer ned til markerne og den nye hal, som jeg kun har set (næsten) færdig på billeder.

De relativt lave temperaturer og den vedvarende nattefrost giver langsom vækst i marken; men påskeliljerne i haven får til gengæld en lang blomstringsperiode, når vejret arter sig som nu.
De blomstrede for en gang skyld til påske og gør det såmænd endnu.
Her hænger blokkene bag den gamle kostald lidt med hovedet efter nattefrosten; men midt på dagen er de stadig i topform.

Den sidste rede.

Forårssåningen går rimeligt planmæssigt fremad.
Vi fik et kort stop i arbejdet omkring d. 5. april, da let snefald og frost sneg sig ind ad bagdøren;

men det var, som ventet, kortvarigt, og nu går det løs igen.

I skrivende stund mangler vi at så byg på forlandet i Albertmarken og hvis alt går efter planen når vi til den sidste mark med vårkorn i løbet af dagen i dag.

I Albertmarken har vi pløjet halm ned umiddelbart før såning. Det er egentlig helt vemodigt.
Denne halm, som nu ligger under mulde, var de sidste avlsminks sidste redemateriale inden de -sunde og raske dyr uden corona- blev gasset trods deres gener i verdensklasse.
Minkavleren på naboejendommen har gennem årene hjemtaget utallige præmier for sine avlsdyr; men nu er den epoke forbi og ormene er ligeglade. De skal nok tage sig af resten og forhåbentlig frigive næringsstoffer til en prima maltbyg hen over sæsonen.

Tilbage står de tomme minkhaller og venter på politikernes beslutninger i forhold til nedrivning. Forude venter stadig enorme omkostninger til et helt fags fysiske afvikling.

Tænk! For få år siden var det tæt på, at Yngstesønnen valgte at uddanne sig inden for minkavl. Han havde arbejdet med mink efter skoletid fandt faget spændende. På hans første landbrugsskoleopholds første uge skulle de lave en model af deres fremtids drømme-landbrug. Han byggede en minkfarm!