Det spirer og gror.

Langt det meste af vårbyggen står nu fint i rækker. Spiringen er ikke 100 procent på lerknoldene; men det går an.
Her er det Iglekærsmarken, hvor der er udlæg af rødsvingel, så udsædsmængden er i forvejen lav for at give græsset mere lys, når det forhåbentlig om en måneds tid står fint i bunden af bygmarken.

Det er nu 4 dage siden vi sidst havde morgenfrost, og det sætter gang i væksten. Solindstrålingen er enorm, når der dag efter dag er skyfri himmel.
For tre dage siden var hele langtidsprognosen uden en sky. Det er en sjældenhed.

Nu er der begyndt at komme regn på vejrudsigten fra midten af næste uge, og den skal være særdeles velkommen, om den skulle komme forbi.

I forgårs fandt jeg en stump net hængende i et af de større grantræer ved Iglekæret.
Jorden var helt optrådt rundt om træet, og da jeg pillede nettet løs af stammen så jeg, at en stump af en dåhjorts skovl sad i det.
Faktisk så jeg hjorten med nettet i vores rødsvingelmark for tid siden; men dengang troede jeg, at der blot var tale om noget halm den havde stanget i, og derfor stadig havde i geviret da den løb afsted sammen med 11 andre hjorte.

Det har været lige ved og næsten for hjorten. Havde den ikke været så heldig at brække skovlen, hvor gevirstumpen ses i nettets højre side, kunne den have lidt en ynkelig sultedød. De graner er ikke et sted, hvor der kommer mennesker hver uge.
Smid ikke affald i naturen, og ser du noget, så saml det op.

Reklamer

Fasanæg til rugning.

I aftes blev de første to dværghøns lagt på hver 15 fasanæg og samtidig er der lånt rugekapacitet til andre 30 æg hos Bageren -altså ikke i ovnen, men i den lille hobby-rugemaskine. Bageren er for længst pensioneret og nyder arbejdet med sit fjerkræ.

Det hedder sig, at den første fasan skal lægge sit første æg d. 10. april; men i år begyndte mine fasaner allerede at lægge æg d. 25. marts, og det selvom jeg frem til for få dage siden kun har fodret med korn, netop for at holde æglægningen tilbage.
Der er stor risiko for, at en væsentlig del af de første æg er ubefrugtede, så vi har en plan.
Om ca. ti dage kan vi frasortere de ubefrugtede og det skal ikke undre mig, om de 60 æg bliver til omkring 30 eller færre, og så kan dværghønsene ruge de sidste færdig og få et par gode hold tidlige fasankyllinger at passe.

Kornet står nu pænt i rækker i det førstsåede overfor gården. Smertensbarnet, marken med rå lerjord, er mere tvivlsom i forhold til fremspiringen. Det er snart en måned siden, at det regnede sidst.

Årsagen til den rå lerjord er egentlig lidt pudsig. Marken ligger tæt på lufthavnen, og i slutningen af krigen rømmede tyskerne markens overjord for at bygge flere flyverskjul.
Freden kom, og det kneb lidt med hukommelsen i forhold til, hvem der havde samarbejdet med tyskerne og også hvem der havde fået markens muldjord, så Henry, markens daværende ejer, måtte pænt forsøge at dyrke det rå underlag op.
Selvom de snart 75 års dyrkning har gjort jorden mere medgørlig, er det stadig rå jord, og det hævner sig i et forår som dette. Det kan ende med omsåning.

 

Seriøs påskeøsten.

Det er rigtig påskeøsten: Koldt, tørt og blæsende fra øst/nordøst.
Dengang, omkring 1. april, vi såede vårbyggen var der over 10 mm. regn på 5-døgnsprognosen. Kornet blev derfor sået øverligt, og jeg har de sidste par dage været noget spændt på, om der er fugt nok i spirelaget til at opnå en fornuftig fremspiringsprocent.

De første planter er allerede kommet op, så helt galt går det forhåbentlig ikke; men det er lerbakkerne og forlandene (Jordstykkerne for enderne af marken) jeg er nervøs for.
En af løsningerne er at tromle marken; men det er farligt, når planterne først har dannet topspirer. Hvis topspiren knækker er planten fortabt, og så har man gjort ondt værre.
Løsningen er at blive siddende på hænderne og håbe det bedste.

Det har været frostvejr de seneste nætter, og det har præget vinterafgrøderne. Især ser rapsen sølle ud om morgenen; men skal nu nok klare det. Der er mange glimmerbøsser i en enkelt af rapsmarkerne, som ligger omgivet af haver og skov. Her har insekterne kort vej fra vinterhiet til rapsens pollen.
Når først rapsen blomstrer er glimmerbøssernes hang til pollen med til at bestøve blomsterne; men så længe der kun  er knopper, gnaver de knopperne i stykker for at nå ind og få fat i herlighederne, og derved ødelægges blomsterstanden, så planten ikke blomster og sætter frø.

Antallet er over skadetærsklen; men når det er stille vejr fryser det og midt på dagen blæser det for meget til at sprøjte, så det er blot at håbe, kulden begrænser dyrenes aktivitetsniveau.

Regn på vej?

Vi slap ikke helt for frost. Nætterne til i går og i forgårs endte i let frost. Det bliver spændende, om årets høst af blommer og mirabeller må betale den høje pris for deres vovemod.

Morgenfrosten har dog ikke været så kraftig, at det i væsentlig grad har forsinket såningen. Det er ofte sket, at jordknoldene om morgenen har været så hårdfrosne, at såningen først har kunnet starte ved 10-tiden; men i år har der kunnet køres fra kl. 8 begge dage.

Såningen skrider godt fremad, og med lidt held er vi færdige i dag inden det -efter vejrudsigten- giver lidt regn fra ved 14-tiden.
Det er det største vårsædsareal vi har haft i mange år. Det er efterveer af den tørre sommer. Al vores nyudlæg af græsfrø tørrede væk og den gamle frøgræsmark, som egentlig skulle have ligget et år mere, blev ædt af løvsnudebillelarver.
Det var et jammerligt syn. Kun i plejesporene, hvor gentagne overkørsler havde klemt noget af luften ud af jorden, havde græsset overlevet.
Her et billede fra efteråret:

Foråret er en herlig tid. Blot ikke når man er hund. Zini må blive i kassen. Fasaner og agerhøns skal have ro i yngletiden.
Sært nok påvirker det ikke hendes lyst til at komme med rundt. Hun vil hellere sidde i hundefængslet end blive hjemme og have en hel gårdsplads til rådighed.

Detektor.

Det vokser og gror. Heldigvis er al frost taget af langtidsprognosen, for det er ellers lige sådant et forår som dette, som kan lokke planterne i fordærv i ordets egentlige betydning.
Jeg holder igen med den første gødning til hveden af frygt for at det hele ender i halm og lejesæd. I dag begynder vi vårbygsåningen, om alt går vel. Vi kunne egentlig have begyndt i går eftermiddags; men det ville give en del bøvl med at bytte maskiner rundt, så vi satser på alligevel at nå det meste inden regnen forventes tirsdag i næste uge.

I aftes da ploven var taget af frontlæsser-traktoren ville jeg lige nå at samle sten på et stykke hvede. De mange måger sætter sit præg på en traktor efter en dags pløjning:

Det var ved at blive mørkt; men det kunne godt lade sig gøre at se stenene.
Alt vel, men: Idet jeg smider en af de sidste sten i frontskovlen opdager jeg, et jeg har mistet mit ene høreapparat.
Umuligt at finde i tusmørket, så der er ikke andet for end at kontakte ham der normalt går rundt på vores marker og leder efter de guldhorn, som jo da næsten helt sikkert ligger et eller andet sted derude.
Han ville ikke være hjemme de næste dage, så skulle der ledes var det nu.
Egentlig er der brækket noget i hans ene fod, så han går med støttestøvle; men det klaredes med en beskyttende plastikpose rundt om hele herligheden.
Af sted i mørket, og efter en halv times søgning med detektoren var der bid. Apparatet var fløjet flere meter væk, og det var derfor først da vi udvidede søgefeltet, at der var signal.
-Men stor tak til teknologien og føreren deraf.

Nu kan der føjes højteknologi til hans liste over spændeskiver, hestesko, sølvknapper, skillingsmønter og musketkugler.

Vækst.

Vinterafgrøderne trives i det lune vejr. Rapsen står smukt med grønne knopper i begyndende strækning. Det varer ikke længe inden vi har gule marker. Enkelte rapsplanter har allerede en gul blomst eller to.
Hveden står også flot. Ude på det inddæmmede har gæssene dog været hårde, og planterne er gnavet helt i bund. Den mark skal have gødning snarest, for der er reelt ikke noget bladmasse tilbage til at starte forårsvæksten. Heldigvis har vinteren været tør, så hvedeplanterne ikke er trådt ned. De står stadig med vækstpunktet over jorden, og det er den helt afgørende faktor i forhold til overlevelse. Marken er så tør nu, at der kan køres, så den får gødning i dag eller i morgen, og det vil få den til at eksplodere i bladdannelse.
Anderledes er gødningsbehovet i hvedemarkerne efter raps. De mangler ikke noget, og der trækker vi gødningstildelingen lidt, så det hele ikke ender i halm og lejesæd.

Det er en behagelig tidlig start på forårssæsonen, og hvis vejrudsigten holder, kan forårssåningen snart begynde.
Vi begynder forårspløjningen i dag.

Dagene længes. Solnedgang tæt på kl. 7 aften fra traktoren på vej hjem fra marken.

Hjem til vandet.

Hjemvendt til genfyldte kær og bække efter en tur i det vestlige og centrale Namibia. 101 mm er faldet siden vi tog afsted.
Dernede er det tørke. Regntiden er tæt på at slutte og få områder har fået samme 100 mm i alt. Med tørvejr i prognoserne frem til 1. april, er regn stort set udelukket på denne side af 1. oktober.

Gederne gør så ondt værre ved at æde de vækster, som evner at overleve tørke og derved skulle holde jorden dækket med sandflugt og erosion.
Gederne er desværre landsbyboernes statussymbol, og den slags røres der nødig ved.
Geder kan byttes til køer, og står man som 50 årig bonde f.eks. liiige mangler hustru nr. 2, 3 eller 4, er 3-5 køer stykprisen for en 15-16 årig af slagsen blandt de, som stadig lever efter himba-traditionerne.
Man skal tage sig sammen for ikke at give sin personlige mening til kende når man står midt i det.
De som måtte have givet en ged via danske hjælpeorganisationer kan i al fald godt finde den dårlige smag i munden frem.
Ørkendannelse og total kvindeundertrykkelse i én og samme investering.

Der skal uddannelse og ikke flere geder til for at løse det problem.

Vores egen vejrudsigt er god. Med lidt held får vi startgødet vintersæden sidst på ugen, og så kan såningen af vårbyg sikkert begynde.
Frøgræs og vintersæd har næppe nogensinde stået bedre på dette tidspunkt af året.