Balancen.

Den animalske produktion i vores område er i disse år faldende.
Den ene minkfarm, hvorfra jeg aftog gødningen, er helt lukket ned, og anden kører med stærkt reduceret besætning.
Vores egen slagtesvinestald, som har været udlejet siden vi købte den for 8 år siden, har stået tom siden lejeren opsagde lejemålet ved nytår. Det højere omkostningsniveau i Danmark kan tilsyneladende ikke opvejes af højere effektivitet i opfodrings- og slagteprocessen, så grisene eksporteres som 30-kilos grise til Tyskland og Polen i stedet.

Da vi bortfører ca. 30 kg fosfor/hektar/år med afgrøderne, skal den mængde tilføres igen, hvis jorden ikke skal udpines.
Denne fosformængde er tidligere kommet fra animalsk gødning. Det får vi nu -og formodentlig også i fremtiden- mindre af.
Derfor henter vi i år en stor del af fosforbehovet i kompost fra kommunernes genbrugspladser og deres egne vej/parkafdelinger.
Grene blade og andet organisk materiale komposterer et års tid eller to og derefter modtager vi det som en sort og tør vare, som udspredes med en overdimensioneret gødningsspreder.

Man kan stadig, efter komposteringen, ane grenstumper og rester af frøskaller i materialet. Det er kun en fordel, for det giver mikroorganismerne i jorden noget at arbejde med.

Frø er også emnet for efterårets opfedning af et oldensvin hos en nabo.
Jeg er i gang med indsamling af olden, og den første dug på 40 m2 er lagt under et par rigtbærende bøges grene. Det bliver spændende at måle udbyttet. Grenene tynges mod jorden af de mange fyldte frøkapsler:

 

 

Reklamer

Et sikkert tegn på regn.

Mit udlæg af rødsvingel i hveden er lykkedes over al forventning. Det er groet kraftigt til, og for snart 2 uger siden blev det pudset af med en skivehøster og skulle egentlig have været leveret til et biogasanlæg; men da det blev revet sammen blev der revet småsten med op  i det halvtørre afslåede græs, og så kunne det ikke bruges til biogasproduktion.
Foder kan det ikke bruges til. Dertil er der der for mange stubrester iblandet.
Så måtte jeg vente til det blev så tørt, at det kunne ballepresses og afbrændes i et kraft-varmeværk.

Sidste mandag troede vi, at den var der. Tørt vejr og blæst fra morgenstunden og DMI lovede først regn fra kl. 16. Stor prof. høvender var bestilt til kl. 12 og presseren stod klar, så alt kunne være færdigt mellem kl 14 og 15.
Lidt i 12 begyndte regnen!

I forgårs samme stil. Jeg vendte selv det afpudsede lørdag i fin sol og blæst. Næste regn lovet tirsdag. Presseren var bestilt til søndag kl. 12. God tid til alt!
I går faldt der 1½ mm. fra kl. 10!

Her ligger græsset så og gør kvælingsforsøg på der herligt grønne græsudlæg.
Billedet er egentlig taget fordi der ovre ved granerne (Lige under det knækkede sidespejl. Somme tider er traktoren bredere end forventet!) går 6-8 dåhjorte, som nyder godt af den grønne mark.

Tænk, at folk fra det samme institut og med den samme grunduddannelse mener sig i stand til at forudse klimaet 50-100 år frem, når det end ikke er muligt at give en sikker vejrudsigt for de kommende 48 timer.

Hakkeorden.

Fasaner er som andre hønsefugle: Når de først er begyndt at hakke hinanden, fortsætter det til den bitre ende, hvis der ikke gøres noget.
I juli havde jeg et sammenført kuld på ca. 40 fugle i en af de større volierer bag maskinhuset, som i en meget ung alder begyndte at hakke halerne af hinanden.
Det var egentlig meningen, at de skulle have været flyttet til udsætningsvolieren ved de store graner; men den var ikke færdigrenoveret efter vinteren, så der var ikke andet at gøre end at lukke dem ud mellem de gamle æbletræer og håbe det bedste for dem, selvom de egentlig var for unge til at sætte ud.

Det er gået over al forventning. Morgen og aften kikker de fleste af dem forbi.
I aftes stod jeg ubemærket og holdt lidt øje med tingene. Mere end 30 fugle var forsamlet under æblerne, og de fløj fint op i træerne, da mørket faldt på.
Her 3 af dem. Man slipper ikke uset fra at snige kameraet op af lommen.

Det er herligt, hvis de fasaner kunne blive en ny stamme by-fasaner.
Vi har hele tiden haft fasaner rundt omkring i landsbyen; men efter at Bent Gravers tætte graner og Marta Sypiges tilgroede have blev ryddet, er bestanden svundet kraftig.
Nu får vi at se, om vores gamle frugthave og de høje graner og thuja overfor gården kan få fuglene til at blive og give dem yngleheld, så vi kan få bestande op på fordums niveau.

Fasanhønerne her i byen og på de omliggende marker har vi holdt fredede siden 1984, og den politik fortsætter, så mulighederne er der, hvis vi kan holde ræve, mårer, krager og skader i ave.

 

Skagen tur/retur og så hjem til larverne.

Vi havde længe drømt om tid og kræfter til at genbesøge Skagens Museum. Denne gang for at se særudstillingen “Krøyer på bestilling”.
Fantastiske værker af datidens store mænd og enkelt af kvinderne i fællesportrætter bestilt og betalt af samme og placeret i billedet efter den betalte pris.
På en gang utiltalende og uovergået stor kunst.

På maleriet fra Børsen er der blandt mange andre en stor rødskægget herre. Han var brygmester på Tuborg, og var årsagen til at en mørk bryg fik øgenavnet “Rød Tuborg”.
Tænk, hvad der følger med af herlig uundværlig viden ved sådan et museumsbesøg.

Når der skal skal køres 750 km på én dag, skal der en god middagsmad til. Vi fandt helt tilfældigt på Google Jakobs Fiskerestaurant i Sæby.
Overraskede blev vi, da det viste sig at være et kæmpestort lokale med en lige så stor fiskebuffet. Alt udsolgt i lokalet, så vi var heldigvis henvist til balkonen med overdådig udsigt over havnen.
Vi nåede kun skaldyrene, så havde vi også udsolgt.
Hummer, krebs, krabbekløer, rejer i alle afskygninger. Selv de færdigpillede rejer var velsmagende. De er ellers mange steder gru af salt og konserveringsmiddel.

Vejret var lige så storslået som restauranten. Voldsomme byger trak over.

Men det var svært at nyde bygerne, når vi hele vejen nordenfjords så de mange uhøstede marker, hvor kornet allerede nogle steder stod halvt under vand. For mange vil avlen være tabt.
Sært med de store regionale forskelle. Hjemme kørte min kollega og pløjede tør jord op, selv om vi efterhånden har fået over 30 mm regn over den seneste uges tid.

Den lange periode over sommeren med nedbørsunderskud har -som i fjor- givet gode forhold for løvsnudebillerne. Deres larver æder rødderne i den gamle rødsvingelmark, som heldigvis alligevel skal pløjes om.
Der er visse steder over 50 larver pr. m2, så alt er ædt.

Her på lidt afstand. Bemærk det døde græs samt de to små slughalse i midten af billedet:

Her tættere på. Larverne er 2-3 cm lange:

I starten af oktober forpupper de sig, og så skulle det være uden risiko at så hvede fra d. 10. oktober og frem.

Kalenderen passer.

I år kom det vejrmæssige efterår samtidig med kalender-efteråret.
Vi har fået regn og rusk. Ikke de store regnmængder; men 6 mm har også ret og giver de sidste rapsfrø fugt til fremspiringen. Kimplanterne står denne morgen på rad og række og der er flere på vej.
Også græsfrøudlægget trives ved efterårsvejret. Den efterårsudlagte rødsvingel er afpudset, der er dog det problem, at det afpudsede materiale ikke, som ellers ventet, kan bruges til biogasproduktion, idet der er småsten revet med i det afpudsede materiale, og den går ikke, da stenene ødelægger snitterknivene i opsamlermaskinen.
Det problem må der findes en løsning på i løbet af dagen.

Denne morgen sad jeg for enden af grantrekanten og nød daggryet. Det var helt vindstille og gæssene kom trækkende ind i store og små flokke. Ude ved Iglekæret essede 2 dåhjorte og 50 meter derfra kom en rå med to lam ud for også at få del i det nyfremspirede spildkorn.
De tog ikke notits af hinandens tilstedeværelse og trak begge ind i dækning, da der kort efter kom en larmende lastbil oppe på vejen.
Det siges ofte, at rådyr ikke vil være i nærheden af dådyrene; men det er nu ikke første gang, at jeg ser fredelig sameksistens.
Hvilken smuk morgen i frodighedens tegn i skærende kontrast til gårsdagens slagregn mod ruden.

 

Etableringsproblemer.

Vi har måttet opgive at så vinterraps efter en 3. års rødsvingel. Jorden er så knastør, at den brækker op i fodboldstore klumper bag ploven. Der er ingen vand i jorden og det vil kræve flere overkørsler for at lave et såbed ud af klumperne.
Vi indstiller skydningen og forsøger at etablere en sentsået hvede i stedet.
Hveden skal sås sent efter frøgræs, ellers ædes den af fritfluelarver og græsfluelarver. Det ideelle er, at hveden først fremspirer efter den første kraftige nattefrost. Så er fluerne i ro for vinteren, og i foråret er de ikke noget betydeligt problem.

I Kirkemarken lykkedes det at få sået vinterrapsen i et ganske fornuftigt såbed. Nogle steder i marken er det dog så tørt, at frøene først vil spire, når vi får regn. Regnen skulle dog være på vej søndag, så holder vejrudsigten skal det nok gå alt sammen.

Min favorit-sort i vinterhvede, Torp, er nok desværre ved at være udbrændt. Jeg har ellers haft den som hovedsort siden 2013.
Her den fra det første forår med Torp. Sået så sent som 2. november 2013, da udsæden først nåede frem den dag:

7 vækstsæsoner er også lang til for en sort. Normalt kollapser sorternes resistens hurtigere; men Torp har også i år haft god gulrust-resistens trods årets kraftige smittetryk. Septoria har altid været dens svage side, og er nok årsagen til de dårlige resultater i sortsforsøgene.
Der skal nyt til, og der er mange lovende sorter på vej; men disse er stadig ikke opformeret i tilstrækkelig grad til at de er i fri handel.
Ved årets besøg i forsøgsmarkerne bemærkede jeg særligt en ny sort, Firefly, som havde gode takter. Udbyttemæssigt viser den sig også at være godt med; men den er der kun meget begrænset materiale af endnu.
2020 bliver nok en slags mellem-år, hvor vi sår lidt af hvert, dog vil jeg ikke helt droppe Torp. Den er dejlig kortstrået og drysser ikke ved overmodenhed.

Høsten i hus.

Så kom året høst i hus. Der har i år været høsttid fra 10. juli til 26. august. En ganske normal periode, naturligvis med pauser under vejs grundet umodent korn og vejrlig.
Avlen ser ud til at ligge til den gode side af normalen. Særligt vårbyggen har givet et godt udbytte, med flere marker over 8 tons pr. hektar.
Vi er vist ikke ene om at have en god avl, for priserne er faldet tilsvarende; men sådan vil det oftest være.
Der burde være til det meste af førstkommende termin. Så må vi snakke os fra de tre sidste ligesom vi plejer.

Mejetærskeren har høstet godt og vel 700 hektar fordelt på over 80 marker med et timeforbrug på 286 motortimer. Det er faktisk gået rigtig raskt fremad, når vi har haft mulighed for det.

Naturoplevelser har det også budt på. Vi talte netop om, at ikke havde mødt ræve i markerne i år, og så lige i det allersidste skår rug i aftes sprang Mikkel på tværs af det hele over i naboens majs.
I forgårs var der ikke mindre end 5 vagtler i hveden på Røde Led. Det er vævre fugle, som tager sommerturen nordpå og trækker tilbage til Sydeuropa når efteråret melder sig.

Der er rigtig mange dåhjorte i kornet. I samme mark sneg jeg mig ind på under 15 meter af to mørke hjorte og fik et par snapshots af dem. Den ene er et meget spændende trofæ.

Fasanerne har tilsyneladende også haft godt yngleheld. Vi har set en del pænt store kuld på vejen rundt.
Agerhønsene skal nok være der; men de forstår bedre at smutte afsted i tide, når høstkaravanen kommer. En god kollega havde en rigtig stor familie foran linsen på telefonen i starten af sæsonen, og vi er da også stødt på et par mindre flokke.