Sneppefald.

Der bor heldigvis mange unge mennesker i vores lille sogn og flere flytter til.
1. februar flytter endnu et par unge mennesker med en lille størrelse på 1½-2 år til sognet og da vi skulle have 2. fasanjagt i går og den næsten-tilflyttede mand er jæger, bød jeg ham med på jagten.
Fasanbestanden er i år langt fra fordums tiders niveau; men snepperne skulle til gengæld vise sig at være på visit i går. Der var snepper i selv den mindste såt og vi havde 4 snepper på paraden på trods af at mange fugle snød os eller fløj så lavt, at det var uforsvarligt at skyde.
Det er rekord for vores jagt ved den anden gård!
Jeg har været min naturjournal og mine jagtjournaler igennem tilbage fra 1974 og 3 snepper på én parade var den hidtidige rekord registreret for 3 år siden.

Sneppen er i fremgang og vi ser stadig oftere snepper i efteråret.
Det er glædeligt, for skoven og jagtens konge er en særdeles spændende fugl, som er umulig at forudsige.
Man kan have det bedste sneppefalds-vejr med blæst og rusk, og så er der aldrig en fugl at finde. I går var vejret rigtig lunt efter årstiden, ingen regn og kun frisk vind -og der var reelt sneppefald.

Til min store glæde nedlagde vores gæst en af snepperne, og oveni var det den unge jægers første sneppe!
Jeg havde derfor den store ære at kunne kalde jægeren op ved paraden og overrække ham sneppen efter at han havde givet fuglen det obligatoriske kys.
-En lidt spøjs tradition; men vel et billede på den respekt der er om denne fugl.

Meget glemmes i tidens løb; men den første sneppe huskes.
Da det stod klart, at der var mange snepper, stod jeg en kort stund under jagten ved rævegraven i grøften ind mod Kilemarken, hvor jeg i sin tid skød min første sneppe i et bagskud ud over den åbne mark og kørte hele filmen igennem igen. Det var Benny, der højtideligt overrakte mig sneppen ved paraden dengang.
Tæt på 45 år siden, og stadig lysende klart i erindringen, og så kan jeg ikke huske i hvilken lomme jeg lagde gårsdagens ordreseddel på juletræer.




4 tanker om “Sneppefald.

  1. Ellen

    Visse ting sidder bare tydeligt og uudsletteligt fast i hukommelsen lige til man stiller træskoene, men hvor lagde jeg lige mine briller? Det kender vi vist kun alt for godt, mange af os 🙂
    Og det er da bare så godt, at jeres nye sognebarn fik sin første sneppe på sin første jagt hos jer!

    Svar
  2. Donald

    Erindringerne spiller på vores følelser, så at sige, det er min forklaring på at vi kan huske ting, som har betydet meget. Måske er man lidt forskrækket over at “kysse den første sneppe”? Det kan også være glæden ved fangsten. Uden at anstrenge mig kan jeg huske hvordan min fætter tog mig med på fisketur og fangede en stor gedde — den var vist for gammel til at man kunne spise den, så fik lov at ligge i græsset til ræven eller myrerne efter at han havde slået den død. Men en anden gang blev gedden udvandet i badekarret inden der blev lavet fiskefrikadeller.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Følelser spiller en stor rolle, og der er heldigvis en tendens til huske de gode frem for de dårlige oplevelser.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s