Efterladenskaber.

Plastik er, som ild, en god tjener men en streng herre.
På verdensplan er det især flodernes og havenes plastaffald som er i fokus.
I nærmiljøet generer , ud over dåser i mere eller mindre smadrede udgaver, vejsidernes efterladte plastemballage af stort set enhver art.

I markbruget er det især snorene fra halmballer som kan genere.
En halmballe med et indhold på 500-600 kg halm er typisk bundet sammen af 6-8 stykker nylongarn.
Når blot alle snore holder er det ingen problem; men springer en eller flere af snorene er det vigtigt at få disse løse stykker af typisk 5-6 meters længde samlet op.

Fanges en tabt snor senere af en roterende maskindel, er styrken så god, at snoren er i stand til at ødelægge selv kraftige kuglelejer i plovhjul og rotorharver med dyre reparationer til følge.
Fanges en sådan snor i stedet af vildtet kan udfaldet være dødeligt.
Hænger snoren fast i et dyrs gevir, er næste fase at dyret fanges med snoren når det fejer med et træ eller en busk, og så kan det være kamp til den bitre ende.
Forleden, under arbejdet i de største af juletræerne, fandt vi dog bevis på en lykkelig udgang, men også de tydelige tegn på den hårde kamp det har været for dyret at slippe fri:

Træet var helt afbarket, snoren var snoet til reb; men hjorten, sporenes størrelse var en dåhjorts, havde været heldig og havde kæmpet sig til friheden.
Rodebutikken havde tydeligvis en gang været et stykke garn fra en halmballe; men det kunne have været hvad som helst af nylon eller ståltråd -og vi kunne ligeså godt have fundet et kadaver ved træet.

At det kan ende galt vises af flere eksempler på vores lokale hjortelaugs hjemmeside.
Nogle af billederne er ikke for sarte sjæle:
http://nordfynshjortelaug.dk/Doede%20dyr%202019.htm

5 tanker om “Efterladenskaber.

  1. Ellen

    Plastik er blevet til menneskehedens (og ikke mindst dyrenes) svøbe, og selv om man er begyndt, er der vildt lang vej til effektiv nedsættelse af fremstilling og forbrug. – og opskalering af genbrug.
    Det er et fantastisk materiale, men der bruges uforholdsmæssigt meget af det. ALT for meget. Er det fx helt umuligt at sætte emballagemængden ned i supermarkeder? Nogle forretninger har da fundet ud af det.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Pant og brandbeskatning af plast er nok et par af vejene.
      Bæreposerne i supermarkederne er reduceret voldsomt efter beskatningen.

      Svar
  2. Donald

    Man har lavet fjedrende plovskær, der viger for sten. Tidligere år har jeg ofte set nabolandmanden køre langsomt henover marken og samle sten op — der kommer hele tiden sten op af mulden her, nogle af dem er pænt store. Men nu er man jo så nødt til at gøre det for at samle plastic-bindere op.

    Jeg tror de emballagebånd, der er stærkest, har fibre, måske glasfibre, som gør at de er stærkere, det må være derfor de er mere ødelæggende.

    Og som Elllen siger, der frådses med emballage, og den kan ikke engang genbruges uden at blive vasket og det kan ikke betale sig.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s