Tæt på at gå galt.

I går var der ild i vejgrøften ind mod vores vinterraps.
Heldigvis var der effektive naboer og kolleger som reagerede hurtigt, så branden var slukket, da brandvæsenet nåede frem og heldigvis var der vinterraps i marken og ikke korn.
Vi høstede hvede omme i den anden ende af byen og jeg selv var på foderstoffen med et læs og kunne kun dirigere lidt med tropperne via mobilen.

Rapsen er stadig så grøn i hovedstænglen, at ilden har svært ved at løbe i den.

 

Hvordan mon sådan en ild opstår?
Det mest nærliggende er et cigaretskod.
Men tænk, hvis nogen kan være så uforstandige.

Ud over brandfare giver denne sommer heldigvis også smukke morgener,

hvor rådyrene og jeg stort set har hele verden for os selv.

Vi fortsætter i hveden i dag.
Krogen gav kun lige med nød og næppe 6 tons pr. hektar. Sidst der var hvede i marken var udbyttet 9,2 tons. Ikke to år er ens.

8 tanker om “Tæt på at gå galt.

  1. Gitte Jerner

    Det er uhyggeligt med den høje risiko fra brand her i tørken. Hvor var det godt, at ilden blev slukket hurtigt!
    I Frederiksborg Amts Avis kan man læse om markbrande hver dag og om tåber, der tænder grill i plantagen.

    Svar
  2. Ellen

    Jeg tror desværre, at der er nogle få narrøve, for hvem det ikke er gået op for, at alting er ekstremt tørt, og som derfor uanfægtet smider deres cigaretskod ud af bilerne.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Nogle mennesker kan ikke nås. Så sent som ved en sammenkomst for 2 uger siden blev jeg upopulær, da jeg påpegede tåbeligheden i at en ryger slukkede sin cigaret i det gule græs.

      Svar
  3. Lene

    Hvor var det godt at det ikke gik værre. Læste i dag om en mand i 80erne, der havde brugt grill og så bagefter puttede kullene i affaldsspand. Der opstod brand og naboen, som kom hjem og opdagede branden, ville slukke, snublede og faldt over i branden med svære forbrændinger.
    Jeg håber at der snart kommer vand, for Vildmosen er en tikkende bombe, når først den bliver rigtig tør.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Vildmosen er et helt kapitel for sig. Her kan flere meter jord jo brænde sammen med afgrøderne. Jeg kan godt forstå, at i gruer.

      Svar

Skriv en kommentar