Sig natur.

Hjemme fra 4 dage i Polen. De første to dage var med temperaturer på over 30 grader og tropenætter. Vi havde, heldigvis for planterne og uheldigvis for os, fået 10 mm to dage tidligere. Luften var vandmættet! Jeg har ikke oplevet en så ubehagelig varme siden besøget i Amazonas.
Det endte heldigvis i et ordentligt tordenvejr og yderligere 3 mm regn. I aftes kom så en sms om yderligere 15 mm, så nu er det frodighed og vækst med jordfugtighed nok til en uges tid.

Herhjemme fik vi yderligere 7 mm i går, og med regnen i midten af ugen er vi nu på den gode side af 30 mm. Nok til godt og vel en uges fordampning, da man regner med at der forsvinder ca. 4 mm dagligt her omkring midsommer.
Planterne kvitterer med en vækst og frodighed ud over alle grænser. Vårbyggen er  dobbelt højde af i fjor, og græsfrøet tynges af fugt og begyndende frødannelse.

Hovedårsagen til mit besøg i det polske denne gang var kravet om digital underskrift af vores lille selskabs regnskab.
Med titel af næstformand er jeg medunderskriver og måtte derfor afsted til et kontor for at få denne digitale signatur registreret, hvilket krævede 5 manuelle underskrifter!
Som udlænding gælder disse underskrifter kun 2 år, så det bliver -ud over et kontorbesøg og et gebyr svarende til ca. 650 kr- en negativ rationalisering i forholdet 2:5.
Det minder i uhyggelig grad om forholdene i landet da vi startede for 25 år siden.

Morgen og aften skulle jo også bruges til noget fornuftigt, så vi nåede også lidt bukkejagt.
I de 25 år vi har været i gang, har jeg aldrig skudt på vores selskabs jord.
Jagtretten tilhører den lokale jagtklub, og da de indtil i år også har været vores modpart ved vildtskader, har jeg ikke ønsket alt for nære relationer.
Nu er reglerne ændret, så vildskadeopgørelser ikke længere forhandles med den lokale jagtklub, så det gav muligheden og 3 gode bukke samt lidt morskab over ordspillet i den danske bydeform af “At sige natur” og signatur.

Reklamer

8 thoughts on “Sig natur.

  1. Madame

    “At sige natur” og signatur passer fint til dit indlæg 🙂 Her har vi fået 40 mm regn på nogle få dage. Det er en ganske anderledes sommer end sidste års tørke og lover godt for dine landbrug.

    Svar
  2. Donald

    Nej hvor er det kommunalt … altså vi har også haft overdådigt upraktiske systemer herhjemme. Det er meget uheldigt for tilliden til folkestyret. En IT-konsulent fortalte om magtkampe i DanskeBanks IT center, hvordan en chef med frygt for sin position kunne finde på at spænde ben for fornuftige tiltag.

    Godt at du fik noget andet ud af turen også. Når græsset tynges af fugten, er der så ikke større fare for svamp?

    Jeg skal lige finde ud af hvad vildtskader betyder – er det anskud/fejlskud?

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Vildtskader er egentlig afgrødeskader forvoldt af vildtet. Kronhjorte og vildsvin kan være temmelig hårde ved afgrøderne, og disse erstattes af jagtforeningerne, for de har fordelen af det store antal kronhjorte og vildsvin.

      Svar
  3. Ellen

    Haha, det med elektronikken er lige så tåbeligt som ‘det papirløse ægteskab’, som kræver langt mere papir!
    Ja, der er så sandelig gang i væksten lige nu – vi har også fået fint med vand, og der skulle komme mere, inden det faldne når at forsvinde helt.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      -Og for at det ikke skal være løwn: Vi skal stadig have et hånd-underskrevet eksemplar af regnskabet liggende ved kontrol fra skat o.l. på vores adresse!

      Svar
  4. Jørgen

    Jeg tænkte på det morsomme i sig natur og signatur da jeg så overskriften.
    Det er vel lidt mærkeligt at signaturen ikke kan klares elektronisk på afstand, men det er selvfølgelig ikke let når der skal håndskrives underskrifter.
    Her er kommet fin regn, jeg har ingen regnmåler, men bruger en trillebør til at skønne mængden. Heldigvis har der ikke været skybrud.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Nej, skybrud frygter jeg også mere end tørke. Det er uhyggeligt, så meget der kan ødelægges med få minutters heftig nedbør.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s