Rødsvingelhøst.

Vi startede høsten af rødsvingel i forgårs, d. 2. Juli.
Det er klar rekord i tidlighed. Jeg har ikke været samtlige markbøger igennem fra 1980 til dato; men mener at huske et år, hvor vi startede så småt d. 10. juli.
Eller er normal start i perioden fra d. 15-20 juli.

Ikke alene er det tidligt; men afgrøden er så bundtør og moden, at mejetærskeren kører som var det korn vi høstede. Ofte er frøhøst en kamp, hvor mejetærskeren får forstoppelse flere gange dagligt.
Vi nåede godt og vel 32 hektar i går. Det er vist også rekord.

Førend frøfirmaet har renset frøet og den sidste afregning er i hus i juni næste år er det umuligt at fastslå udbyttet; men frøstakken ser fornuftig stor ud, og rumvægten er acceptabel.
Ideelt bør rumvægten for rødsvingel ligge omkring 200 kg/m3. Vores har en rumvægt på 170; men vi må i år også sørge for at få de mindre frø med hjem i kassen.
Rødsvinglen holdt hvad den lovede i forhold til udseendet. Det bliver ikke rekordavl, men bestemt heller ikke bundrekord, og frøet i laden er knastørt. Det skal blot lige have ventileret høstvarmen ud, så er det klar til levering.

Hunden nyder at måtte løbe frit i marken. Halmen ligger i rimler i aftensolen og venter på ballepresseren.

Også halmen er præget af tørken og er helt uden grønne strå.
Den er solgt til en af de større halmformidlere i området, og er -hvis alt går vel-  på vej til Holland inden ugen er omme.
Hvad de bruger den til ved jeg ikke; men med de priser halmen er oppe i inden den når frem, bliver den næppe brugt til opvarmning.

6 tanker om “Rødsvingelhøst.

  1. Pigen fra landet

    Vi så godt, at flere fynboer var begyndt at høste, da vi var på Fyn i sidste uge. I er altid lidt tidligere på den, end vi er her på øerne. Jeg har jo, for snart 30 år siden, været ansat i et frøfirma i 14 år, og kender en hel del til den prissætning. Selv os, der skulle lave afregningerne, kunne ikke altid få prisen oplyst.
    Jeg tror ikke der findes andre erhvervsdrivende, der må vente så længe på deres penge, som landmændene.

    Svar
  2. Ellen

    Vi så også mange høstede græsfrømarker i går og i dag på Fyn – plus en enkelt bygmark, der var nyhøstet.
    Jeg troede tørret græs hed hø, og at halm kom fra korn. Er det halm, når frøet/kornet er fjernet og hø, når det er med frø?

    Svar
  3. natural2222 Indlæggets forfatter

    Ja netop, halm er er biprodukt fra en høstet vare, det være sig korn eller frø. Hø er et hovedprodukt, hvor hele den afhøstede del af planten indgår.
    Al hamsterhø i supermarkederne er reelt frøgræshalm, oftest fra engrapgræs.
    Jeg har engang omregnet halmens værdi, hvis ikke der var avance fra mark til forbruger. Det er flere hundrede tusinde kroner pr. hektar.

    Svar
  4. Donald

    Man bliver mere og mere overrasket over indsigt i planteavlen, – flere hundrede tusinde kroner pr. hektar *halm*?! Dengang midt i 1980’erne brændte man det af på markerne!

    Hollændernes import af halm ser godt nok besynderlig ud. Kan det være til papirfremstilling? – bearbejdet til lim i spånplader? Foder? Til heste i bystalde?

    Mon hollænderne ikke har græs-afgrøder nok til at dække halm-forbruget til husdyr?

    Svar
  5. natural2222 Indlæggets forfatter

    Landmanden får jo netop ikke de mange penge for halmen. Pengene går til avancer, reklame, indpakning, moms, osv.

    Hollænderne bruger langt større mængder halm end de selv kan avle. De importerer fra en række lande. I år har de øget importen fra Frankrig væsentligt.
    Halmen bruges til foder og også lidt til strøelse. Halm i Holland er kostbar, så det er ganske få hollandske dyr forundt at få strøelse. De går på spalter og net.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s