I går ankom plantemaskinen kl 11, og kl. 15:30 var 6.500 juletræer plantet.
En traktorfører og to på plantemaskinen, og så var min opgave blot at stå klar ved enden af rækkerne med tilstrækkeligt mange planter til at undgå stop grundet plantemangel.
Ikke mange planter i forhold til fordums tid; men nok til lige at blive i markedet.
Nu bliver det så spændende, om der er afsætning for træerne om 7-10 år, når de er 1,50-2 meter høje.
Priserne er stadig i bund, og forbliver det sikkert mindst 6-7 år endnu, for der er plantet uhørt mange træer i Europa frem til for 2-3 år siden.
Lige nu er plantningen brat på vej ned, og småplanter tilbydes os dyrkere til fornuftige priser, selv om det europæiske udbud fra planteskolerne efter sigende er halveret. Måske er der mulighed for en positiv prisudvikling når de nyplantede træer er salgsklare.
Nede i de gamle graner, hvor jeg avler træer i 4-6 meters højde, står vildtkameraet.
Her var besøg forleden af den dåhjort, som sandsynligvis reddede livet ved at dens gevir knækkede, da det plastiknet han havde viklet sig ind i hang fast i et grantræ.
Efterladt plastik er tilsyneladende et generelt problem for dåhjorte. Naboens vildtkamera havde denne hjort med tilhørende snoreværk foran linsen midt i marts:
(Foto: O.P.)
Plastik ER et problem, og denne morgen læser jeg, at de såkaldt bionedbrydelige plastikposer stadig -efter 3 år i henholdsvis jorden og havet- stadig er så lidt nedbrudte, at de er i stand til at anvendes.
Ak. Endnu et blændværk i miljøets navn.
Naturjournal 
Så meget for bionedbrydelighed! Øv jeg bliver så muggen, når jeg bliver ført bag lyset på den måde.
Jeg blev også lidt trist til mode. Plastik er jo ganske anvendeligt på et utal af områder. Det skal blot ikke smides i naturen.
Det bliver jo spændende at se om jeg holder så længe – som blogger og i det hele taget – at jeg som 85-årig kan læse at du har solgt 6000 juletræer til gode priser og at markedet har rettet sig.
Det er sjovt at jeg ikke tænker på denne måde når jeg planter 4 små rododendron til 20 kr. stykket – her nyder jeg bare at se der sker noget her og nu.
Ja, jeg glæder mig også til, som 72-årig- om 10 år at kunne skrive, at jeg egenhændigt har fældet, udslæbt og solgt træerne uden nævneværdige smerter i led og muskler.
I haven har jeg et noget andet syn på tingene. Her kan jeg lide at se tingene vokse og gro uden der er en egentlig optimering.