Det blev den smukkeste sankthansaften. Vejret kunne ikke blive flottere. Næsten vindstille og rigtigt lunt med smuk solnedgang.
Efter sogneforeningens fællesspisning ved gadekæret med efterfølgende bål og sang, havde vi vores eget bål baseret på to års uafhentede juletræer.
Fra 17-sæsonen var det en sending til en kunde, som i alle de foregående år vi havde handlet med hinanden havde aftaget det forudbestilte; men pludselig svigtede hans salg, og der stod jeg med 150 pakkede træer, hvoraf det ikke lykkedes af få afsat hele partiet til anden side.
Træerne fra i fjor var træer tiltænkt en rumænsk opkøber. Dér udeblev forudbetalingen for de sidste 100 træer, og så hellere lade dem ligge i skoven.
Det var ikke en kvalitet, som kunne omsættes til anden side, og køber havde købt dem “på roden”. Derfor havde jeg ikke selv fældeomkostningerne, så det var afdelingen for begrænsede tab.
Jeg har tidligere forsøgt at flishugge disse vragtræer; men det er stort set umuligt at få de strittende grene ind i flishuggeren og smågrenene samt de visne nåle giver et produkt, som derefter er svært at få ind i fyret. Samtidig er mængden af flis fra sådan et bjerg juletræer ret begrænset. Det meste af stakken er luft.
Så det blev Bloksbjerg i stedet for Rumænien og Esbjerg.
Vårbyggen sået efter rødsvingel har i store områder været plaget af stankelbenslarver lige fra foråret. De overlevende planter har dog busket sig fantastisk; men der er stadig åbne pletter. Marken blev sprøjtet mod bygbladplet og bygrust i forgårs, og det er efterhånden kun knapt en hektar, som er helt ødelagt af angrebet. Udviklingsmæssigt er marken dog langt bagud, idet den heldigvis har brugt tid på at sætte en mængde sideskud.
Her et forkølet dokumentationsfoto af fænomenet snuppet fra førerhuset. Forhåbentlig er det eneste gang jeg oplever stankelbenslaver i vårbyg.
Det er ret uhørt at vårsæd på almindelig agerjord angribes og det kan kun skyldes den tørre og varme sommer i fjor sammen med den efterfølgende milde vinter.
Naturjournal 
Det var dejligt, at I fik et sankthansbål ud af træerne, der ikke var solgt. Ja, sikke en smuk aften med lunt vejr og en smuk solnedgang.
Uha, tænk at stankelbenslarver kan lave så meget ravage. Jeg kørte forbi en mark i går, hvor en stor del af kornet lå helt fladt ned. Det er vel også skadedyr …
Det liggende korn, hvis det er hvede, skyldes sikkert sygdommen knækkefodsyge. Den kan være virkelig voldsom og skyldes oftest dårligt sædskifte (hvede efter hvede efter hvede).
Tak fordi du fortæller at liggende korn formentlig skyldes knækkefodsyge.
Det var nemlig en af de mere perfekte sankthansaftener denne gang, men det gør ikke noget 😉
Der skal nok mere end en rumæner til at snyde en garvet fyr som dig, og I havde jo god gavn af træerne ved sognesammenkomsten, så det var vel fint nok.
I kan ikke rigtig stille noget op mod de stankelbenslarver, kan I?
Der er ikke meget at gøre mod stankelbenslarver i vore dage. I gamle dage uddryssede man sweinfurter-grønt (en arsenik-forbindelse) opblandet i hvedeklid.
Stødte på den herligste fil. En samling gode råd fra 1906. Dengang havde man varerne!
Læs evt. fra side 11 og frem:
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=2ahUKEwj4-qe0lIXjAhWFYVAKHYFnA_wQFjAAegQIARAC&url=http%3A%2F%2Fbhl-china.org%2Fbhldatas%2Fpdfs%2Fs%2Fskadeligeinsekte00boas.pdf&usg=AOvVaw22Vdu4IqX-fLPjEAgk90zb
Skadelige Insekter i Vore Haver!!! Med 85 afbildninger, for en stor del tegnede til “Haven”. Gemt hos Smithsonian Institute – jeg var lidt forbavset, de første sider viste ikke noget, men heldigvis kiggede jeg videre, og så på side 7 kom indholdet.
Reklame fra 1906, da min far var 4 år gammel: Parisergrønt, Naftalin, Kemikalier til Bordeauxvæske, Jernvitriol, Insektpulver etc. forsendes overalt mod Efterkrav.
Indledningen overrasker mig: … og de midler, der anvendes, maa varieres efter de foreliggende Omstændigheder; for hver Insektarts Vedkommende maa Bekæmpelsen tilpasses efter //dens// særlige Forhold; noget Universalmiddel til deres Bekæmpelse gives ikke. Men der er dog …
Hyppig vil Havebrugeren med Fordel kunne skride til en //Indsamling// af de skadelige Insekter. …
ryste dem ned i //Kurve//, der er udklædt med Papir eller Tøj.
Citat slut. Der er åbenbart sommerfuglelarver, som forfatteren har været heldig med at få fjernet på den måde, men jeg må da indrømme at smilet kom frem.
Jeg har somme tider spurgt om hvor meget det betyder, at der er ynglepladser for planteædende insekter nærved marker med “lækre” afgrøder, som insekterne kaster sig over med fryd, men her i Naturjournalen har jeg jo efterhånden nogle gange set, at det er specielle arter, som formerer sig i marken.
Ja, det er jo nok den varme sommer 2018, som har fået insekterne til at overleve i stort tal.
Ja, jeg glemte at skrive, at de første sider ikke rigtig bød på noget.
Dette med ynglepladser/overvintringspladser betyder noget. Jeg kan tydeligt se et større tryk af insekter i rapsmarker rundt om vores lokale drivhusgartner.