Høstvejr uden høst.

Drømmen af en høstdag, og så var der intet at høste. Græsfrøet er vi færdige med og hverken vinterrapsen, hveden eller vårbyggen er høstmoden.
Det nåede at blive temmelig varmt i går. Vores eget termometer nåede over 32 C.; men det er vist ikke placeret helt efter forskrifterne.
P1040154 (2)

I går havde både DMI og http://www.yr.dk over 30 mm på til tirsdag. De er så denne morgen reduceret til 2 mm. Metrologi er ikke en eksakt videnskab; men hvis de vidste hvilke dommedagstanker de sætter i gang med den slags meldinger. Styrtregn kunne blive fatalt for både raps og korn så tæt på modning.
Nu er presset taget noget af; men vi må vist hellere forsøge os med lidt høst her i weekenden.

Æbleavlerne har generelt dårlig bestøvning og ringe frugtsætning i år grundet det kolde forår. Vores lille æblehave har dog det modsatte problem: Grenene bugner af frugt og truer med at knække hvert øjeblik det skal være. Et rent luksusproblem.
De medskyldige ses i baggrunden. Bistader på kloshold af træerne giver nok tæt på 100 procent bestøvning. Var frosten nået ind i vores lille lukkede æblehave havde bier dog ikke hjulpet. Så var blomsten -bestøvning eller ej- frosset væk.

P1040149

Midt i snakken om færre bier -og følgerne der af- er det lidt paradoksalt, at der nu produceres honning i DK i et sådant omfang, at priserne ligger under produktionsomkostningerne, og lageret af honning fra i fjor er ikke færdigsolgt selv om den nye årgang er klar.

Der er vist lidt dommedagsdrømme over disse negative insektudmeldinger.
En ældre dansk filosof og forfatter skrev i Weekendavisen for nogle uger siden noget i retning af:
“I al min levetid har jorden konstant været lige ved at gå under.”
Midt i jammeren nåede vi i al fald at få endnu en smuk sommersolnedgang med stokroseblomster med inden lukketid:

P1040156

6 tanker om “Høstvejr uden høst.

  1. Ellen

    Bier mangler vi i hvert fald heller ikke hos os – jeg har ikke set så stort et antal før i vores lille have; de summer konstant i megastort antal omkring alt, hvad der blomstrer – det er en fornøjelse at høre. Mon ikke det er alle de anlagte faunabælter, der allerede har en effekt?
    Jeg tror vi taler om en blanding af dommedagsprædikanter og fakta. Der er mange af de første, men der er altså også mange andre, der ikke lader sig forstyrre af fakta, og man kan jo ikke bare afvise alt, hvad der ikke passer en med at sige, at det ikke er sandt, fordi det måske i virkeligheden er en slags ønsketænkning 😉

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Faunastriberne har helt sikkert positiv indflydelse på insektlivet og de som kommer højere oppe i fødekæden.

      Om dette med se det sorteste:
      Netop vedrørende insekter er årsvariationerne grundet vejrforholdene så store og -for de fleste arters vedkommende- opformeringsevnen så voldsom, at enkeltårsregistreringer ikke giver retvisende billeder, og så vælger pressen den mest dramatiske udgave uden at de videnskabelige kilder reagerer.
      De er lykkelige for de 5 minutters opmærksomhed og lader hånt om den manglende videnskabelige redelighed i fremlæggelsen.
      Særlig galt går det, når ens faglighed og politiske engagement har mange overlappende områder.

      Svar
  2. Gitte Jerner

    Hvor er det dejligt med alle æblerne hos jer. Her er der stort set ingen æbler, og det skyldes jo nok frost under blomstring.
    Billedet af stokroserne i solnedgangen er utrolig flot!
    Madame fra Huskebloggen

    Svar
  3. natural2222 Indlæggets forfatter

    Det er trist, at I mangler æbler i år. Frosten faldt meget forskelligt, og Nordøstsjælland er vel også en af de koldere egne.

    Svar
  4. Donald

    Smukt er det, vejret – her er høsten igang, både i går og i dag kørte der maskiner i byg og raps. Nogle steder -4 km. herfra – er kornet slået ned i brede baner, styrtregnen mandag-tirsdag må have været mere voldsom derovre. Det gør mig ondt at høstmanden så skal arbejde ekstra med at justere på maskinen for at få det hele med.

    Jeg har tit undret mig over at DMI prognoser er så dårlige til at forudse dominans af høje temperaturer. Uden at være expert kan jeg efterhånden sige om en solskinsdag er en stabil størrelse eller om der kan ske noget andet. Men ret skal være ret, netop denne hedebølge er mærkelig, der ligger en front ude over Kattegat (en skybræmme ved horisonten) – den er ikke tæt eller tung, men i dagens løb kom der faktisk bygeskyer forbi.

    Hvis man havde mere videnskabeligt grej måtte man kunne sige meget mere om vejrtyper og opvarmningens betydning for om hvorvidt der *kan* forekommer omslag i vejret. Meteoroligi er såmænd videnskabeligt nok, men som du siger ikke en eksakt videnskab, snarere en statistisk videnskab, hvor metoderne kan forbedre meget.

    Her er også mange æbler.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Vi skal også i gang med høsten i dag. Vi har fundet nogle marker, hvor vi kan starte. Det har blæst hele morgenen, så der er ingen dug, som kan genere i starten.

      Svar

Skriv en kommentar