I forgårs, d. 8. april, fik vi tilsået. Det er tidsmæssigt i den tidlige del af normalområdet. Over årene har 10. april været den gennemsnitlige sådato.
Efter en lang vinter indendørs grundet det officielle Danmarks frygt for fugleinfluenza, er fjerkræet nu kommet udendørs igen.
Det var tiltrængt. Det er et spørgsmål, om der skal en fældning til før ændernes fjerdragt igen bliver helt i orden; men de nyder at have vand under kølen igen.
Hønsene er kommet ud i havevolieren. Den var groet godt til med spildt korn og en masse andet godt. Det vil ikke tage damerne mange dage at få has på alt det grønne.
De har egentlig lagt rigtig godt med æg i deres indespærrethed i fyrrummet; men når de kommer ud i sollyset, kan man rigtig se, at deres kamme trænger til farve.
Naturjournal 
Det må være dejligt at have nået såarbejdet allerede – og det må tilsvarende være fint for dyrene at komme udendørs.
Begge dele er en nydelse.
Skønt at I allerede er færdig. Her er vi slet ikke kommet i marken endnu, der er stadig for vådt. Vores høns har net over hønsegården, så de har kunnet gå frit ude og inde.
Det svinger meget fra egn til egn trods landets lidenhed.
HA – jeg læste det som “Tilstået og frisat” og undrede mig såre over, hvad pokker du mon havde lavet 😀
Tilstået at have tilsået. 🙂
De ænder har både hvide og mørke områder – er det tamænder, som ender med at blive helt hvide?
Racen er dansk sort/hvidbrystet and. en af de truede nationale racer med ganske få individer tilbage. De skal for at være rigtige i forhold til racestandarden have et skarpt afgrænset hvidt bryststykke og ellers være helt sorte. Gamle ænder af racen bliver lidt “gråhårede” med årene; men ellers holder de farvetegningen.
Som du måske kan se, har et par af dem for lidt hvidt på brystet til at kunne komme på fjerkræudstilling; men de nøjes med at lade sig udstille i gadekæret, og der er det ligegyldigt med brystfarven så længe man kan snyde ræven.