Besøg fra kvædedalen.

Det er dejligt, når nogen uventet lige kikker forbi her op mod jul.
Aleksander havde havde nu ringet i forvejen, for vejen fra Ukraine er lang og med timelang venten ved grænsen ind til EU.

Det er efterhånden rigtig mange år siden, at Aleksander var hos os. Der kan gå halve og hele år mellem kontakterne; men venskabet holder.
Denne gang gjaldt det -ud over den almindelige landbrugssnak- køb af et par ældre traktorer ned til hans landbrugsbedrift på efterhånden 300 hektar, som han har bygget op fra ingenting.

Aleksander går efter de ældre traktormodeller som kan repareres uden brug af programmering, chips og andre tryllerier.
I Ukraine findes der nemlig stadig mekanikere. Herhjemme findes efterhånden kun reservedelsudskiftere.
En skadet traktor med mere end 10.000 arbejdstimer på bagen er herhjemme omsmeltningsegnet. For Aleksander er det en maskine med potentielt yderligere 10.000 arbejdstimer foran sig.

Høsten i hans område har også været besværlig; men nu er alt i hus, og avlen har været tilfredsstillende. Derfor er der økonomisk plads til at investere i et par “nye” traktorer. Aleksander køber ikke noget førend der er råd til det.

Vi blev inviteret til at genbesøge ham, og vi må se om ikke vi kan få mulighed for at tage imod indbydelsen.
Vi havde den herligste tur derned for snart en halv snes år siden:

http://farmer.smartlog.dk/i-de-vilde-kv-der-dal–post148907

-Og så er der ellers ukrainske julegodter til alle.

Aleksander havde en hel kasse lækkerier med, så i aftes stod den på boghvedegrød af friskkværnet boghvedemel sødet med honning fra Aleksanders fars bier og rosiner af ukrainske druer.

Det er om at udnytte, at Fruen er inviteret ud til spisning. Dette at opfatte boghvedegrød som en delikatesse har jeg nemlig til dato fået lov at beholde helt for mig selv.

4 tanker om “Besøg fra kvædedalen.

  1. Jørgen

    Det må være dejligt at se gamle bekendte sådan med mellemrum. Jeg ville se på kvædedalen, men linket virker vist ikke.

    Svar
  2. Donald

    Tænk, det er en af de ting jeg trods min begejstring for computerteknikken har meget øje på. Jeg synes vi stoler for meget på at teknik løser alle problemer. Du skrev nemlig: “Aleksander går efter de ældre traktormodeller som kan repareres uden brug af programmering, chips og andre tryllerier.” Hvor er det klogt af Aleksander at gå efter den teknik, som er nem at reparere.

    Det minder mig om hvad jeg har oplevet med biler. En af de lokale eksperter siger: Mærket X er noget bras, når den bliver gammel holder tingene op med at virke.
    Hvad mener du, spurgte jeg, han svarede: Se denne her, når man stiller sidespejlene, så falder de ned igen. Nye spejle og tiden for at montere dem er en mindre formue. På denne her gamle (Y) virker alle tingene, men sliddele skal selvfølglige udskiftes og rust repareres.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s