Pressen. Presset.

Jeg har sagt det før, og vist også skrevet det før på bloggen:
Når pressen skriver om noget, som er så enkelt, at selv jeg har lidt faglig viden om emnet, og det alligevel er så fyldt med vrøvl; hvor høj er vrøvleprocenten så ikke indenfor emner på et højere fagligt niveau?

I de senere dage har pressen -forståeligt nok- beskæftiget sig med følgerne af den megen nedbør og rodet godt og grundigt rundt i begreberne frit vand, overfladevand og grundvand. Ud fra det høje vrøvleniveau er politikere ude med løsningsmodeller , så nu kører (vand)møllen.

Grundvand er dybereliggende vandførende lag, typisk gruslag, som kun sjældent ligger helt oppe ved jordoverfladen. Et sådant sted hvor det vandførende lag når jordoverfladen vil der typisk være en kilde.

Det vand der ses stå blankt på marker, veje og grunde er frit vand, som ikke bindes eller synker ned gennem jordoverfladen så hurtigt som nedbøren falder.
Først når vandet når gennem de øvre jordlag og møder et gruslag med et kompakt lerlag under, er det at opfatte som grundvand. Disse lag kan i vort område ligge ned til 60 meter under jordoverfladen.

For at forstå virkningen af afvanding er det vigtigt at kende forskellen mellem vand bundet til jordpartikler og frit vand i de øvre jordlag.
Da jeg i sin tid underviste unge mennesker brugte jeg en våd karklud og et par spande som billede.

Forsøger man at vride kluden medens den er nede i spandens vand, vil det ikke lykkes; helt svarer til at planterne ikke kan leve i vandmættet jord, hvor det frie vand ikke har noget sted at løbe hen.

Borer man et lille hul i spandens side, svarende til afløb til vandløb eller dræn, løber det frie ud gennem hullet; men karkluden er stadig våd og det vand som kan vrides fra den svarer til det vand planterødder kan optage.

På efter samme princip vil en velafvandet jord være en god buffer ved længere regnvejrsperioder modsat en uafvandet, hvor vandet ikke langsomt siver væk; men forbliver indtil næste regnperiode.
Dette vises ved en spand med hul i siden og en spand uden.
Det går fint indtil spanden uden hul er fuld; men når den er fyldt er tilførsel lig med overløb og så går det helt galt. Den hullede spand siver langsomt, også i perioder uden tilførsel, og får derfor plads til mere frit vand mellem nedbørsperioderne.

Vore offentlige vandløb er generelt misvedligeholdte i forhold til deres vandførende evne; svarende til at hullet i spanden blevet helt eller delvist tilstoppet.
Denne manglende vedligeholdelse opdages først når spanden løber over, og så er det med at finde en undskyldning og en grimasse der kan passe .

Oversvømmelse af ådale kan tildels løse noget af problemet; men det er langt fra alle steder, at man har ådale at ty til og mange steder har man veje og bebyggelser i disse ådale, som gør løsningsmodellen vanskelig og kostbar.

Hvis afvandingen er vel vedligeholdt, er ubebygget jord den bedste og største stødpude ved store nedbørsmængder.
Mange steder er overskudsnedbøren i de seneste 4 måneder langt over 300 mm.

Skulle halvdelen af dette overskud tilbageholdes af f.eks. Odense Fjords godt og vel 100.000 hektars opland, ville det kræve 10.000 hektar ådal med en gennemsnitlig vandstandsstigning på 1,5 meter.
Selv 5 procents overskudsvand svarende til 1000 hektar ubebygget ådal uden vejanlæg ville være svære at finde.

Regn selv på jeres “eget” vandløbs opland. Det er enorme vandmængder der er tale om.
De fleste steder kan de oplevede nedbørsmængder kun håndteres ved fornuftig afvanding.

 

Reklamer

7 thoughts on “Pressen. Presset.

  1. Jørgen

    Tak for gennemgangen – og den gode illustration med spandene.
    Der står en del vand på marker her. Et enkelt sted kan jeg se man er begyndt at grave ldit, formentlig i håb om et få gang i et dræn igen. Andre steder synes intet at ske.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Det er meget vanskeligt at få maskineri ud til de ødelagte dræn, så meget må vente indtil en tør periode gør markerne mere farbare.

      Svar
  2. Ellen

    Præcis det samme har jeg sagt – og konstateret – snesevis af gange, når jeg læser om noget, jeg ved lidt om. Det er derfor, jeg er skeptisk over for ALT, hvad jeg læser. Måske også for skeptisk, ifølge John, men jeg stoler simpelthen ikke på noget som helst, før jeg har set det belyst fra mange sider – og selvfølgelig også helst faglige af slagsen.
    Bortset fra det elsker jeg dine belærende og oplysende indlæg og kunne ønske mig, at din viden og pædagogik gik bredere ud end tilfældet nok er med bloggen her.

    Svar
  3. natural2222 Post author

    Alt for mange journalister skriver ikke primært for at få en sandhed frem, men for at få en mening viderebragt. -Og er den mening god til at sælge aviser, er det heller ingen skade til.
    Så kommer fagligheden først længere nede på ønskesedlen.

    Svar
  4. Donald

    De gange jeg har kunnet tale med en landmand om dræningen og tilstanden af dræningsrørene, har det virket som om det er for stor en opgave – det er kommunens pligt at sørge for dræning, var der én, der mente. Dræning af de lave marker vest for byen går gennem fodboldbanen, flere ejere – så må det være kommunen, der skal tage ansvaret. Er det rigtigt?
    Iøvrigt mente manden at det var anlæg af fodboldbanerne, som havde knust de gamle drænrør.

    Vi har mange problemer her, og nybyggede huse på det gamle spor-areal står med grundvand op til ca. 20 cm under mødet mellem fundament og jord. De er bygget ved den gamle afvandingsrende, som åbenbart ikke kan klare presset nu.

    Svar
    1. natural2222 Post author

      Grundreglen i lovmæssigheder omkring afvanding og dræning: Man må ikke hindre vandets frie løb.
      Det er således en enkelte lodsejer, som skal sørge for at de private dræn og vandløb vedligeholdes på egen matrikel.
      Offentlige vandløb; det være sig åbne eller rørlagte vedligeholdes af det offentlige. Hver kommune har kort over de offentlige vandløb og det ligger oftest på kommunens hjemmeside.

      Generelt er offentlige vandløb og dræn ringe vedligeholdt, og det er hovedproblemet. Også mange private halter bagud i forhold til vedligeholdelsen.
      Tit sker der skader ved anlægsarbejder, som ikke repareres ordentlig. Der kan let gå 10 år inden en sjusket sammenføjning klapper sammen og giver problemer, og så er det svært at føre bevis mod skadevolder.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s