Underbyggende analyse.

Jeg har i mange år haft en teori om gravhøjenes baggrund, som ikke stemmer helt overens med den officielle udlægning.

Den 17.10. 2015 skrev jeg nedenstående efter et besøg på Silkeborg Museum:

Jeg forestiller mig gravhøjen som et værn mod udpining. Dengang som nu var bortførsel af næringsstoffer fra agerjorden et altoverskyggende problem.
I konventionelt landbrug er problemet siden 1840-erne, hvor man fandt ud af at syrebehandle knogler og lave den første svage fosfatgødning, blevet løst ved at tilføre jorden kunstgødning.

Økologer klarer problemet ved at hente gylle fra mælke- og svinefabrikker, hvorefter disse så blot køber noget mere kunstgødning i stedet.
Som når den alkoholiske præst i hine tider lod vaskekonen om at købe brændevinen og derefter talte svovl fra prædikestolen over de syndige.

I datidens agerbrug blev jorden med tiden udpint; muldlag eller ej, og der har sikkert også været en voldsom stor mængde ukrudtsfrø til at genere avlen.

Ved at bortskrælle det øverste lag fjernede man med et snuptag næsten alle frø af de enårige arter som generer korndyrkningen samtidig med at man fik et nyt jordlag frem, som kunne iltes med plovens forgænger, arden.
Ved iltningen frigiver en mineraljord næringsstoffer ved at lerets jordkoloider nedbrydes og dermed kan planter igen trives på den selvsamme jord, som før bygningen af gravhøjen var udpint og gold.

Alt dette med mineralisering og frøbank i jorden vidste man dengang ikke noget om. Helt op i 1700-årene troede man, at frø af den ene art, ved uheldige omstændigheder/trolddom, kunne give planter af en anden art.
Det har for dem været en gave, som den højsatte skænkede landsbyen for en anstændig begravelse, og jo større gravhøj, desto større del af marken blev med eet slag fri for ukrudt og højtydende igen.

Muld var ingen mangelvare; men det var plantenæringsstoffer og ukrudtsfri jord.

 

 
I forbindelse med at gravhøjen på Melby Ender (Ja, det er faktisk et lokalt stednavn) blev udgravet af museet i dette efterår, fik jeg mulighed for at tage en jordprøve af højens indre, som tydeligt var opbygget af græstørv.

Jordprøven blev udtaget ud for første landmålerstok efter yderligere udgravning af højen 2 meter længere inde mod diget.

Gravhøj

Analyseresultatet er nu kommet, og viser et fosfortal på så lidt som 0,6 hvilket svar til en plantetilgængelig fosformængde på 15 kg/hektar.
På nutidens dyrkede jorde tilstræbes et fosfortal på 3, svarende til 5 gange fosforindholdet i gravhøjstørven.
Også kali-indholdet er meget lavt (Kt=3,1 mod tilstræbet i nutiden 8); men kalium er mere labilt i jorden, så der kan være andre faktorer inde over.

Denne analyse beviser naturligvis ingenting i sig selv; men den underbygger mere end den modbeviser.

Der netop kommet en kort beskrivelse af fundene fra Odense Bys Museer, hvis nogen skulle være interesseret i mere info om højen med de mange begravelser:
https://museum.odense.dk/nyheder/2019/nyt-fra-obm-november-2019/den-glemte-stendysse?fbclid=IwAR0todiISjvqhR4yx53n0_uIzfkgF9onVGE21aaeBScV0UWOCCw2_KLcx3U

 

6 tanker om “Underbyggende analyse.

  1. Ellen

    Det er en interessant teori, og jeg har ingen modargumenter. Burde der dog ikke, hvis anlæggelsen af dem var en bevidst jordforbedringshandling, have været flere gravhøje, end tilfældet er? Har forbedringen af udbyttet været umiddelbar? Hvis ikke, har man vel næppe tænkt så meget over, at gravhøjsanlæggelsen på sigt har været årsagen til et bedre markudbytte?

    Svar
  2. natural2222 Indlæggets forfatter

    Der er nu en hel del gravhøje. Vi har i DK ca. 85.000 registrerede gravhøje og der har med sikkerhed været mange flere. Samtidig findes jævnligt hidtil ukendte høje.
    Jeg har i al beskedenhed også fundet en af museet ukendt gravhøj engang i 1990-erne, og min nabo fandt denne nu udgravede i forbindelse med kloakering.
    Så sent som dette efterår så jeg et punkt hos naboen, som med ret stor sikkerhed er en gravhøj. Den er heller ikke registreret noget sted.

    Rigtig mange er sikkert allerede “brændt sammen” og gået i eet med landskabet efter få hundrede år, hvis det har været dårligt håndværk. Mulden omsætter hvis højen ikke har været “lufttæt” i græstørvslaget.
    Mange gravhøje er også forsvundet ved at man genbrugte stenene til bygninger og jævnede resten.
    -Og så var/er der gravrøverne samt hel- og halvamtørudgavere, hvor en af vore 1800-talskonger var storslem.

    Der har antageligt allerede første år været et merudbytte i forhold til den udpinte jord.
    Alene det at ukrudtsbestanden antagelig har været en brøkdel af før har også hjulpet udbyttet op.

    Svar
  3. Madame

    Spændende at læse, Farmer – gravhøje giver anledning til mange overvejelser,
    Her hvor vi bor i Melby har vi Syvhøje – syv bronzealdergravhøje.

    Svar
  4. Donald

    Det er da virkelig en god teori, som fortjener at komme ud omkring.
    Det du skriver om at en gravhøj formulder, hvis der kan komme luft gennem græstørvlagene, det må da være noget, som arkæologerne er opmærksomme på, eller hvad?

    Jeg anede ikke at man kan finde flere gravhøje end hvad der er registreret, men i mine øjne bekræfter det teorien om at det var en aktivitet, som blev populær fordi det gav bonus at “højsætte” de gamle “overmennesker”.

    Svar
  5. natural2222 Indlæggets forfatter

    Når højens organiske materiale er omsat, er reelt kun stenene og gravgaverne tilbage. Stenene samles ved mark/havearbejde og så er det svært at finde f.eks. den lille stump rav, som lå i den nys opgravede høj.
    Hidtil ukendte gravhøje registreres årligt i stort tal.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s