Vinteren strenges.

Denne morgen var det 14 graders frost; men lige ovre på den anden side Lillebælt frøs det 20 grader.
Heldigvis fik vi i går et pænt lag sne, for de nordvendte marker var stort set blæst tomme for sne og snedække skal der til for at beskytte vintersæden. Nu er der 5-10 cm sne over det hele, vind har der ikke været meget af siden i går eftermiddags, så meget smukkere kan en kold vintermorgen ikke blive.

Og her et billede taget få minutter senere af Fruen med fjordudsigten ved hendes (måske Danmarks smukkeste) arbejdsplads:

Det er en glæde med den type vintervejr frem for gråvejr og vinterregn.

Andre steder falder regnen og er velkommen. I Namibia er sæsonen særdeles regnfuld til stor glæde for alle efter flere års tørke for mange distrikters vedkommende.

Når der nu ikke er muligheder for at rejse er det godt at følge lidt med i hvad der sker der hvor drømmene flyver hen.
For 2 år siden var vi i det vestlige Namibia, hvor alt var tørret væk. Rendyrket ørken. Landet er på størrelse med England og Frankrig tilsammen, og stort set overalt var det galt.

Her holder vi i marts 2019 på en bro over den totalt udtørrede Kuiseb River:

Der er lagt en del videoer op med regn og genskabte floder, og tilfældigt så jeg denne:

https://www.youtube.com/watch?v=3hOYEcr-hgY

-Og dér, 22 sec. inde er der forleden filmet fra netop samme sted som vores billede er taget, hvilket ses af de bageste klippeformationer.
Hvilken livgivende forskel, og hvilket tilfælde i et land af den størrelse.
Bemærk også kommentarerne under videoen. Dernede påskønnes regnen!

Her påskønnes sneen. Dens dække for frosten er lige så livsbevarende for planterne som en sommerbyge i tørken.

7 tanker om “Vinteren strenges.

  1. Madame

    Sikke nogle smukke vinterlandskaber med den beskyttende sne. Ja, det er dejligt at kigge på sneen og ikke på gråvejr og vinterregn.
    Det er utroligt, at der er grønne træer i den udtørrede floddal i Namibia.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Hvis du ser videoen med den fossende flod ser du at de med års mellemrum bliver vandet så kraftigt, at de klarer flere års tørke. Fantastiske planter.

      Svar
  2. Ellen

    Selv om jeg ikke er vild med hård vinter, må jeg jo indrømme, at det er et særdeles smukt syn, når man kigger rundt i landskabet.
    Det er helt fantastisk, når man i tv ser vandet komme og give tilsyneladende helt øde ørkenlandskaber liv igen.
    Mine englændere skulle have været til Namibia i 2020, og nu tror de efterhånden ikke engang på, at de kommer derned i 2021. Det er lidt synd for dem, men situationen er jo ens for alle.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Nogle af de steder vi har været på vores 4 ture i Namibia og Botswana ville jeg også nødig ligge med en alvorligere udgave af corona.
      Dog er der turisme endnu. Jeg sendte i morges en mail til den farm vi har brugt som udgangspunkt bl.a. for at lykønske ham med regnen. Han skrev tilbage i eftermiddags og meddelte bl.a. at han i disse dage havde danske turister på besøg på farmen. De må være fløjet via Dubai eller noget lignende. De vil sikekrt blive til vinteren var ovre i DK.
      Med adskillige km til nærmeste nabo er smitterisikoen nok også lille. Generelt er der ikke meget smitte i landdistrikterne i Namibia.
      Nok lidt som på Nordfyn i øjeblikket: 3 tilfælde ud af 30.000 indbyggere.

      Svar
  3. Donald

    Jeg kunne med det samme genkende dit billede-sted med den første del af video’en. Sikken et regnfald, sikken en flod. Jeg tænker, at når der er en bro, så ved de lokale at der kommer regn og flod med mellemrum. Det er fantastisk at jorden kan gemme så meget vand at træerne kan klare sig i mellemtiden. Jeg læste også kommentarerne. Jeg tror at en af billedsekvenserne viser det farligste ved skybrud og svulmen af vandløb, – der bliver gnavet af noget, der ligner en vej (TV-Moore, Windhoek) Heldigvis er der billeder af “efter floden” hvod man ser jord er sprøjtet op over vejen, men selve betonkonstruktionen er næsten uskadt.

    På andre billeder i video’en er det tydeligt at Namibia har smukke grønne områder og har både byer, asfalterede veje, trafik, vandkraft – og alt hvad deraf følger, men som uvidende dansker kan man godt have en fornemmelse af at de største dele af landet (og nabolandene) er præget af ørken og fattigdom. Jeg forestillede mig ikke at Namibia var blevet “opgraderet” på samme måde som Sydafrika. Jeg gætter at der stadig er stor forskel fra område til område. Egentlig ligesom her i Danmark, hvor man talte om “Udkantsdanmark” — dog ligner de fleste områder hinanden mere og mere her og der. (Undskyld denne lommefilosofi).

    I modsætning til Nordfyn har vi her i Vejby fået flere Corona tilfælde konstateret på social-centeret (plejehjemmet), og det betyder jo at der har været nogle symptomfrie smittebærere, så vi skal passe ekstra meget på.

    Svar
    1. natural2222 Indlæggets forfatter

      Namibia var frem til 1. verdenskrig en tysk koloni, og den tyske ordentlighed præger stadig landet. Ude på landet tales der stadig tysk mellem de lokale landmænd.
      Namibia har store forekomster af kobber, og det giver gode indtægter til landet. Egentlig er landet meget homogent de store vidder og afstande taget i betragtning.
      Jeg føler mig langt mere sikker i Namibia end i Sydafrika. Der er heller ingen rigtige storbyer, og selv slumdelen af hovedstaden har jeg passeret et par gange i bil. Det skulle jeg ikke nyde noget af i Johannesburg.
      Botswana er også et trygt og afslappet rejseland. Der er sådan lidt mere engelsk laden-stå-til over det.

      Det er skidt, at coronaen har fat i jeres plejehjem. Er folk på hjemmet og de ansatte ikke vaccinerede?

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s